KL: Regeringen skal kæmpe for at beholde EU's strukturfondsmidler

Af Erik Flyvholm
Formand for KL's Internationale Udvalg

Europa står midt i en usikker tid med Brexit og klimakrisen. Udfordringer, der skal findes løsninger på, og som skaber pres på det kommende EU-budget for 2021-27, der i øjeblikket forhandles mellem medlemslandene. Den danske regering har meldt klart ud, at den ikke ser, at Danmark skal betale mere til EU-budgettet end den ene procent af BNP, vi allerede betaler i dag.

I kommunerne har vi både forståelse for regeringens behov for at være budget-bisse i forhandlingerne og tillid til, at den danske regering lander et EU-budget til gavn for Danmark. Men vi er alligevel bekymrede for, at andelen af strukturfondsmidler, der vil tilfalde Danmark, er i fare.

Derfor er det helt afgørende, at den danske regering, når den sætter sig til forhandlingsbordet, husker den positive forskel, strukturfondsmidlerne gør for Danmark. Selv for et lille land som os er det en politisk nødvendighed at sikre et land i balance.

Her gør strukturfondsmidlerne en stor forskel, fordi de bidrager til at skabe vækst og jobs i hele landet.

Strukturfondsmidler er vigtige for Danmark
Regionalfonden og Socialfonden har fra 2014-2020 investeret omkring tre milliarder kroner i vækst og beskæftigelse her i landet. Det er penge, der gør det muligt at løfte indsatser og projekter, der ellers ville være svære at finde finansiering til.

Vi er bekymrede for, at andelen af strukturfondsmidler, der vil tilfalde Danmark, er i fare. Derfor er det helt afgørende, at den danske regering, når den sætter sig til forhandlingsbordet, husker den positive forskel, strukturfondsmidlerne gør for Danmark.

Erik Flyvholm
Formand for KL's Internationale Udvalg

Hele otte af ti danske kommuner har anvendt strukturfondsmidler i indeværende programperiode, og midlerne har givet mulighed for at igangsætte projekter, som kommunerne ellers ikke ville have haft mulighed for at sparke i gang.

Og pengene gør en forskel. Til trods for, at Danmark er et lille og velstående land, har strukturfondsmidlerne gjort stor nytte og samlet set bidraget til at skabe godt 13.000 nye private fuldtidsjob og styrket virksomhedernes omsætning med cirka 22 milliarder kroner i denne periode.

Den vækst har vi en dansk interesse i fortsat at understøtte. Især fordi midlerne – i den programperiode, vi ser frem imod – kan være en økonomisk vitaminindsprøjtning til den grønne omstilling i erhvervslivet og forsyningssektoren og skubbe innovationen på vej i danske virksomheder.

Samhørighedspolitikken skal prioriteres
Set fra KL's perspektiv handler et stærkt europæisk samarbejde også om en stærk samhørighedspolitik for hele EU, der binder Europa sammen og holder hånden under væksten. Herhjemme handler det konkret om gode vækstmulighederne i alle egne af Danmark – både i land og by.

Strukturfondsmidlerne er et af de håndtag, vi kan skrue på, når vi skal styrke vækstmulighederne for vores virksomheder. Hvad end det handler om innovative kompetencer i virksomheder, grønne forretningsmodeller, nye eksportmarkeder, digitale afsætningsmuligheder eller klyngesamarbejde på tværs af brancher.