Kludder i religiøs indflydelse i EU

INDFLYDELSE: Med Lissabon-traktaten har man forsøgt at give en stemme til de europæiske religiøse institutioner. Det er dog fortsat uklart, hvordan denne indflydelse kommer til at foregå i praksis, og herhjemme er der delte meninger om, hvordan man skal gribe kirkens rolle an.
Kristoffer Hecquet
Fakta
Artikel 17: Respekt for kirkers og konfessionsløse organisationers status

1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.

2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.

3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.

Siden årsskiftet har religiøse samfund inden for bl.a. kristendommen, islam, jødedommen og hinduismen haft mulighed for at komme til orde i EU. Som noget nyt sørger Lissabon-traktatens artikel 17 for, at Europas religiøse institutioner får mulighed for indflydelse på EU's institutioner ved et årligt møde med de højeste ansvarlige. Men dette initiativ rejser en del spørgsmål både herhjemme og i det øvrige Europa.

Kirkelig forvirring
I Danmark er der stor uenighed om, hvordan man skal håndtere den traktatfæstede religiøse indflydelse. Lisbet Christoffersen, der er professor i religionsret på Roskilde Universitetscenter, har fulgt forløbet i den danske kirkes reaktion på religionsspørgsmålet i EU.

"Denne form for religiøs indflydelse på politiske institutioner kan man genkende i andre protestantiske lande som England og Tyskland, men i dansk sammenhæng er det en fremmed tanke. Her er man groft sagt opdelt i to lejre, hvor den ene siger 'det vil vi ikke røre ved', mens den anden, blandt andet på grund af den stærke katolske tilstedeværelse, siger, at vi skal 'all in' for at danne modpol til den katolske kirke," fortæller hun.

"Men nu er der også ved at opstå en tredje position, hvor man ønsker at opbygge en dialog, der går begge veje imellem Danmark og de europæiske institutioner," forklarer hun.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00