Kludder i religiøs indflydelse i EU
Kristoffer Hecquet
Chef for redaktionel udvikling1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.
2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.
3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.
Kirkelig forvirring
I Danmark er der stor uenighed om, hvordan man skal håndtere den traktatfæstede religiøse indflydelse. Lisbet Christoffersen, der er professor i religionsret på Roskilde Universitetscenter, har fulgt forløbet i den danske kirkes reaktion på religionsspørgsmålet i EU.
"Denne form for religiøs indflydelse på politiske institutioner kan man genkende i andre protestantiske lande som England og Tyskland, men i dansk sammenhæng er det en fremmed tanke. Her er man groft sagt opdelt i to lejre, hvor den ene siger 'det vil vi ikke røre ved', mens den anden, blandt andet på grund af den stærke katolske tilstedeværelse, siger, at vi skal 'all in' for at danne modpol til den katolske kirke," fortæller hun.
"Men nu er der også ved at opstå en tredje position, hvor man ønsker at opbygge en dialog, der går begge veje imellem Danmark og de europæiske institutioner," forklarer hun.