Europa-Parlamentet i Danmark: Truende kriser bør få danskerne op af sofaen til EP-valg

DEBAT: Vores demokrati er under pres, og Europa-Parlamentsvalget har aldrig været vigtigere. Alligevel var det kun 50-60 procent, der brugte deres stemmeret ved de seneste EU-valg, skriver Anne Mette Vestergaard, chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark.

Af Anne Mette Vestergaard
Chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark

Tusindvis af mennesker samles i denne uge for at hylde demokratiet og fællesskabet til folkemødet på Bornholm. Alt fra yoga til debatter om bæredygtighed og globalisering er på programmet.

Og Europa-Parlamentet er selvfølgelig også på Solskinsøen. 

Anderledes så det ud ved de forskellige valgsteder, da der var Europa-Parlamentsvalg i maj 2014. Kun lidt over halvdelen af de stemmeberettigede danskere valgte at bruge lidt af deres søndag på at afgive deres stemme. 

Det var især de unge, som ikke fandt det relevant at sætte deres præg på Europas udvikling. Kun 39 procent af de 19-21-årige og 44 procent af de 22-29-årige valgte at tage et smut forbi stemmeboksen.

Paradoksal lav stemmeprocent
Den lave stemmeprocent er paradoksal, da vi lever i en mere og mere globaliseret verden, hvor udfordringer som klimaforandringer, terror og migration kræver fælles løsninger.

Og det går også stik imod, hvad vi danskere ellers mener er vigtigt. 

I den seneste undersøgelse fra Eurobarometersvarer 94 procent af danskerne, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem at stemme til Europa-Parlamentsvalget.

Det er europarekord, men der er godt nok langt til de beskedne 50-60 procent, der rent faktisk brugte deres stemmeret ved de seneste EU-valg. 

Jeg kalder dem bløde sofavælgere: De demokratisk sindede danskere, der tror på europæisk demokrati, men bare ikke lige fik stemt, fordi vejret var for godt, eller stemmekortet var blevet væk.

Næste gang skal de mobiliseres, for det har aldrig været vigtigere at lade vores stemme høre. Vores europæiske demokrati er under pres.

De nye toner fra vores amerikanske venner i vest og troldefabrikkerne i øst giver stof til eftertanke.

Men presset kommer ikke kun udefra - også kræfter internt i EU er parate til at ty til antidemokratiske metoder og ønsker det europæiske samarbejde hen, hvor peberet gror. 

Vi giver faklen videre
Mit største ønske for valget i maj 2019 er at få en rekordhøj valgdeltagelse i Europa - og i Danmark. Derfor går vi i Parlamentet all in for at få folk til at stemme på et oplyst grundlag.

Vi kan bare ikke gøre det alene og sparker derfor gang i en kampagne, hvor vi giver faklen videre til ildsjæle over hele Europa, som skal sprede budskabet. 

Vi har set ved andre valg, at politikere har organiseret sig på en ny måde og har brugt sociale medier til at skabe en bevægelse. Det skal vi også. Så følg os på alverdens sociale platforme. Vi kan ikke klare opgaven selv. Vi har brug for jeres hjælp. Det handler om os alle sammen.

Vi ved, hvad der får folk til at stemme. Det hjælper ikke at give folk skyldfølelse. Vi skal føle os som en del af noget større.

Det er netop målet med kampagnen: Folk skal føle sig personligt engagerede. Hvis det er cool at stemme, så gør folk det. 

Spark til en, du holder af
Det gælder altså ikke kun om selv at gå en tur hen til stemmeboksen. Giv din kollega, kæreste og nabo et kærligt spark. Sammen skal vi have fat i dem, som har en positiv holdning til demokrati, men som alligevel ikke lige får stemt.

I maj 2019 skal vi for alvor vise, at Danmark er europamester i demokrati. Det her er ikke bare et valg. Det handler ikke kun om at stemme for sig selv. Vi skal stemme for hinanden, for Danmark og for Europa.

Forrige artikel EL: Der mangler et dansk parti på venstrefløjen i EU EL: Der mangler et dansk parti på venstrefløjen i EU Næste artikel Helveg Petersen: Tør Thulesen Dahl juble over EU? Helveg Petersen: Tør Thulesen Dahl juble over EU?
Brexit-fejde fortsætter, men EU rykker videre

Brexit-fejde fortsætter, men EU rykker videre

TOPMØDE: Trods kontant afvisning har den britiske premierminister ikke opgivet at få EU-hjælp til at sælge sin Brexit-aftale derhjemme. Men de øvrige EU-lande har nu mere travlt med slag om migration, økonomiske reformer og det næste langtidsbudget.