Kvote-millioner fra EU er allerede brugt

Det kommer helt bag på mig, at pengene er brugt, og det ærgrer mig. Man har åbenbart inddraget reserven i nattens mulm og mørke, fordi man har manglet pengene andetsteds.

Martin Lidegaard
Formand, Concito

Der var begejstring i både SF, Concito og Dansk Energi, da Danmark i sidste uge fik medhold i basisårssagen og dermed står til at modtage CO2-kvoter til 550 millioner kroner, som Altinget | Energi & Klima kunne berette torsdag.

Både politikere og branchen så frem til, at de mange millioner kunne investeres i klima- og energitiltag i Danmark. Men glæden varede kort. Klima- og Energiministeriet oplyser til Altinget, at midlerne allerede er blevet bevilliget til Energistyrelsen af to omgange i henholdsvis juni 2009 og april 2010 til brug for opkøb af JI/CDM kreditter.

Concito: Regeringen har gamblet
Midlerne er gået til dels at lukke en manko i forhold til Danmarks Kyoto-forpligtelser og dels til risikoafdækning af statens kreditkøb. De 540 millioner kroner, der blev afsat i finansloven i 2008 til at opfylde den danske klimaforpligtelse til reduktion af CO2-udledning, er med andre ord allerede brugt. Og det overrasker Martin Lidegaard, der er formand for Concito:

"Det kommer helt bag på mig, at pengene er brugt, og det ærgrer mig. Man har åbenbart inddraget reserven i nattens mulm og mørke, fordi man har manglet pengene andetsteds," siger Martin Lidegaard.

I Finansudvalgets beslutning om at frigive midlerne til Energistyrelsen fremgår det, at der ville skulle finansieres yderligere initiativer, hvis Danmark måtte tabe basisårssagen i EU. Martin Lidegaard mener derfor, at regeringen "har gamblet" ved at regne med at få medhold i EU og dermed bruge pengene på forhånd.

"Regeringen er så bare heldige, at EU-afgørelsen faldt ud, som den gjorde, for ellers havde man haft et problem," siger Lidegaard og bakkes op af klima- og energiordfører Anne Grete Holmsgaard (SF), der mener, at regeringen kan være "glad for, at den havde held i sprøjten, for ellers skulle man ud og finde 500 millioner yderligere på besparelseskontoen."

Martin Lidegaard understreger, at uanset hvornår pengene er blevet frigivet, havde han hellere set, at de var blevet brugt på fremtidsrettede investeringer til for eksempel at reducere Danmarks CO2-udslip end på CDM-projekter i ulandene.

DE overrasket over, at pengene er brugt
Også Lars Aagaard, der er administrerende direktør i Dansk Energi, er overrasket over, at der alligevel ikke bliver tale om ekstra millioner til energisektoren: