Debat

Landbrug & Fødevarer: EU har behov for aktiv handelspolitik

DEBAT: Den danske fødevareklynge bliver i høj grad ramt af EU’s nuværende handelspolitik. Der er behov for et kursskifte, hvis der skal skabes vækst i både Danmark og EU. Sådan skriver handelspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer, Kenneth Lindharth Madsen.

Jens Claudi
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kenneth Lindharth Madsen
Handelspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Den fælles handelspolitik udgør et bærende grundlag for vækst og beskæftigelse i EU. Det bør derfor også vække dyb bekymring hos alle, som ønsker et fortsat stærkt Europa baseret på vækst og velstand, at EU’s handelspolitik i øjeblikket er på vej ind i det, der kunne ligne den perfekte storm.

Foruden Brexit byder efteråret på udfordringer med frihandelsforhandlinger som TTIP og CETA og EU’s brug af beskyttelsestold ift. Kina. Og det er desværre ikke enkeltstående udfordringer, men udfordringer, som knytter sig til mere grundlæggende forhold i EU’s handelspolitik.

Kompleksitet – kan det forstås?
Den handelspolitiske dagsorden er blevet stadig mere kompleks i løbet af de sidste 10-15 år. Det drejer sig som bekendt ikke længere blot og primært om toldsatser, men i stigende grad om regulering og standarder.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Her rammer den handelspolitiske dagsorden ind i den velkendte udfordring: Det, der ikke kan forklares på et par minutter, kan ikke forsvares. Det er alt andet lige nemmere at stille spørgsmålstegn ved noget nyt, alt imens det kræver en større indsats at forstå, hvorfor det nye ikke er en trussel mod det eksisterende.

Det er bl.a. udfordringen ved brugen af den såkaldte investor-til-stat-tvistbilæggelse i TTIP og CETA, som er en vigtig årsag til, at begge forhandlinger fortsat er under heftig politisk beskydning i bl.a. Tyskland og Østrig. Påstande om at investor-til-stat-tvistbilæggelse vil betyde, at EU afskriver sig retten til at regulere, florerer fortsat, selv om det er gjort klart, at retten til at regulere har forrang ift. investorbeskyttelse.

Foruden Brexit byder efteråret på udfordringer med frihandelsforhandlinger som TTIP og CETA og EU’s brug af beskyttelsestold ift. Kina. Og det er desværre ikke enkeltstående udfordringer, men udfordringer, som knytter sig til mere grundlæggende forhold i EU’s handelspolitik.

Kenneth Lindharth Madsen
Handelspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Politisering – kan vi forpligte os?
Parallelt med at kompleksiteten af den handelspolitiske dagsorden er vokset, har EU’s lovgivningsmæssige rammer for håndteringen af handelspolitikken ændret sig væsentligt. Europa-Parlamentet har fået kompetence til at godkende eller forkaste handelsaftaler, efter at Kommissionen inden for rammerne af et forhandlingsmandat fra Rådet har færdigforhandlet en aftale.

Det har helt naturligt ført til en øget mobilisering af Europa-Parlamentet som politisk aktør i handelsforhandlingerne. Europa-Parlamentet har endda i enkelte tilfælde forsøgt at få indflydelse på udformningen af Rådets forhandlingsmandat.

Ændringerne har gjort Europa-Parlamentet til en mere relevant politisk platform for de kræfter i Europa, som ikke ønsker en aktiv handelspolitik. Det er bl.a. de kræfter, som i øjeblikket forbereder sig på at bruge den nationale ratifikationsproces til at rulle den færdigforhandlede CETA tilbage.

Protektionisme – tør vi konkurrencen?
Det rækker tilbage til det bagvedliggende problem med et protektionistisk sindelag, som er i vækst i store dele af Europa, og som især har udpeget Kina til den store skurk.

I forbindelse med Kinas optagelse i WTO i 2001 forpligtede EU sig på senest 15 år senere – konkret i december 2016 – at tildele Kina såkaldt markedsøkonomisk status. Det er en status, som har stor betydning for EU’s brug af beskyttelsestold ift. produkter fra Kina. Kort fortalt betyder den manglende markedsøkonomiske status, at EU har lettere ved at pålægge kinesiske produkter høje straftoldsatser.

Kommissionen har fortsat ikke fremlagt det nødvendige forslag til retsakt, og det er derfor allerede nu udelukket, at EU’s tildeling af markedsøkonomisk status kan ske rettidigt. Derved åbner EU helt unødigt en flanke for kritik fra kinesisk side, idet alle toneangivende jurister er enige om, at Kina har et WTO-medholdeligt krav på tildeling af markedsøkonomisk status.

Nølet fra Kommissionens side kan ikke blot forklares med den aktuelle krise i europæisk stålindustri og en kinesisk overproduktion. Det må også tilskrives stærke politiske strømninger i en række toneangivende medlemslande, som øver indflydelse via deres nationale kommissær.

Hvor ender det?
Den aktuelle tilstand for EU’s handelspolitik bør være grund til bekymring for den del af europæisk erhvervsliv, som bl.a. afhænger af at kunne skabe vækst på baggrund af eksport. Det rammer i høj grad den danske fødevareklynge, som har en voksende eksportandel til markederne uden for EU og ikke mindst Kina.

Der er derfor behov for, at alle gode kræfter går sammen om at ride stormen af hurtigst muligt til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark og EU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00