Langt igen for europæisk borgerinitiativ

Men reglerne for initiativet er alt for komplicerede, mener medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen (S), der selv har stået bag en underskriftindsamling.

"Jeg mener grundlæggende, at borgerinitiativet er for snævert defineret. Kravene til de 1 million underskrifter, der skal indsamles, er meget bureaukratiske. Fx skal man indsamle ID-nummer på alle udskrifterne, og indsamlingen må maksimalt tage et år. Hvis borgerne skal have en mulighed for at komme igennem med et borgerinitiativ, så nytter det ikke noget, at man stiller alle mulige forhindringer i vejen for dem," siger han.

Det lykkedes dog for Dan Jørgensen at samle over en million underskrifter imod lange dyretransporter og erfarede selv, at det gjorde en forskel. Han er derfor ikke principielt imod borgerinitiativet.

"Jeg mødtes med den nye kommissær på området, og jeg er faktisk optimist. Jeg synes, borgerinitiativet er en god ide, som potentielt kan gøre EU mere demokratisk. Med borgerinitiativet giver man borgerne mulighed for at komme med indspark til Kommissionen, og det er på høje tid. Men det skal laves om, før det for alvor kan batte som en demokratisk reform af EU," siger Dan Jørgensen.

Det er det mest direkte, det mest elektroniske og det mest grænseoverskridende demokratiske værktøj, der overhovedet findes i verden. Men det er et demokratisk problem, at de fleste i Europa ikke kender til dette instrument.

Bruno Kaufmann
Formand for tænketanken Initiative and Referendum Institute Europe

Blokerer for ægte demokrati
Søren Winther Lundby, der er administrerende direktør i foreningen Nyt Europa, er enig med Dan Jørgensen i, at borgerinitiativet er for bureaukratisk. Han har været engageret i en underskriftindsamling, der skal styrke EU's udvekslingsprogrammer. Han er dog mere kritisk over for selve initiativet som demokratisk instrument.

"I bedste fald skader det ikke. I værste fald fjerner borgerinitiativet fokus fra de nødvendige investeringer i et levende europæisk demokrati. Borgerinitiativet er stort set gratis for Unionen, men næppe noget som kan tvinge magthaverne til at ændre praksis," mener Søren Winther Lundby.

Han mener i stedet, at hvis der skal mere demokrati i EU, skal der investeres i en demokratisk infrastruktur. Det kræver et større budget, hvis der skal gøres en forskel i en union med en halv milliard indbyggere.

"I de kommende måneder og år vil mange erkende, at en million er et noget større tal, end de havde regnet med. Mange der går efter en million underskrifter, vil ende med at få under 25.000, og dermed ikke nødvendigvis fremme deres sag," siger Søren Winther Lundby.

Vigtig demokratisk nyskabelse
Bruno Kaufmann er formand for tænketanken IRI (Initiative & Referendum Institute Europe) i Tyskland. Han har arbejdet med udvikling af direkte demokrati i over tyve år, og har igennem sit arbejde som rådgiver haft indflydelse på udformningen af det europæiske borgerinitiativ under sin tilblivelse. Kaufmann kan ikke forstå, at Jørgensen og Lundby finder borgerinitiativet besværligt.

"Det er faktisk ikke bureaukratisk, hvis man sammenligner med, hvordan lignende initiativer fungerer i EU's medlemslande. Tvært imod er det utroligt tilgængeligt, eftersom du kan være hvor som helst i verden og deltage på nettet. Det tager blot et par minutter og er så let som ingenting. Der findes jo lande, der kræver, at du kommer ind på en offentlig institution, hvor embedsmænd skal kontrollere, alt hvad du gør," fortæller Bruno Kaufmann.

Han mener desuden, modsat Søren Winther Lundby, at borgerinitiativet er en vigtig demokratisk nyskabelse, men anerkender samtidig, at det er et problem, at kun alt for få kender til det.

"Det er det mest direkte, det mest elektroniske og det mest grænseoverskridende demokratiske værktøj, der overhovedet findes i verden. Men det er et demokratisk problem, at de fleste i Europa ikke kender til dette instrument. Selvom det er den største demokratiske fornyelse siden indførelsen af direkte valg til Europa-Parlamentet, er dette jo ikke noget, de nationale regeringer går ud at informere om," beklager Bruno Kaufmann.

Misforstået demokratisk værktøj
Den manglende information gør også, at folk misforstår anvendelsen af initiativet, mener Kaufmann.

"Mange af dem, der tager anvender borgerinitiativet og indsamler underskrifter, er ikke forberedt på, hvordan man gør. Det er jo en lang proces og koster ganske mange penge og kræver ofte en større politisk organisation," siger han.

Det er således meningen, at hvem som helst i Unionen skal kunne underskrive de initiativer, de ønsker, men det er ikke hvem som helst, der skal kunne oprette initiativer og lede underskriftindsamlingerne og såedes blive europæiske lovgivere, mener han. Det kræver en politisk institution, der kan håndtere gennemførelsen, bl.a. for at kunne sørge for en tilstrækkelig kvalitet i lovgivningen. Men selvom ikke alle borgere kan være initiativtagere, hjælper borgerinitiativet med til at flytte beslutningsprocessen ud af Bruxelles.

"Hidtil har det været civilsamfundet og organisationerne i Bruxelles omkring institutionerne, der har haft mest indflydelse, og de har absolut ikke været begejstrede for borgerinitiativet, da det ville svække deres priviligerede indflydelse til fordel for aktører over hele Europa," siger Bruno Kaufmann.