Bliv abonnent
Annonce
Debat

Europa-parti: Vi har brug for en fælles forsvarsstyrke i EU

Vores eneste håb er at bygge en stærkere alliance med resten af EU-landene, skriver Anders Sundnes Løvlie og Christian Madsen.
Vores eneste håb er at bygge en stærkere alliance med resten af EU-landene, skriver Anders Sundnes Løvlie og Christian Madsen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
19. februar 2026 kl. 02.00

A

Hhv. medlem af partiet Volt Europa og medlem og medformand af bestyrelsen i Volt Europa

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter Donald Trumps trusler om at bruge økonomisk og militær magt til at erobre Grønland er Danmarks sikkerhedspolitiske situation blevet væltet fuldstændig omkuld.

Med Donald Trump som præsident i USA og Putin på krigstogt i Ukraine ligger Danmark indeklemt mellem en uforudsigelig, antidemokratisk og erobringskåd hersker på den ene side og Rusland på den anden.

Danmark kan ikke stå imod Putin og Trump alene, og vi kan ikke længere regne med Nato.

Læs også

Hvilke andre muligheder har vi?

Vores eneste håb er at bygge en stærkere alliance med resten af EU-landene. EU-landene har verdens største økonomi, og vi har penge, teknologi og soldater nok til at forsvare os selv – hvis vi bare samarbejder.

En fælles forsvarsstyrke

EU’s forsvarskommissær tog i sidste uge til orde for en “europæisk forsvarsunion”. Men planerne er vage, og opbygningen af en fælles ramme for forsvaret af Europa går meget langsomt.

Det kræver langt hurtigere ændringer og større handlekraft at møde de store udfordringer, vi står i lige nu. Det vil kræve en radikal ændring i vores måde at lave politik på.

En EU-hær behøves ikke bare for at beskytte os selv, men også for at beskytte de europæiske værdier.

Anders Sundnes Løvlie og Christian Madsen
Medlemmer af partiet Volt Europa

Det er EU’s evige problem: Hvordan får vi 27 lande til at stå samlet og kæmpe for vores interesser over for de andre globale stormagter i stedet for at være lammet af splittelse?

Et fodboldhold uden træner og med 11 spillere, som løber i forskellig retning uden en plan, vil altid tabe.

EU skal tage styringen i Nato med en koordineret europæisk ledelse. Amerikanske generaler, kommunikationssystemer og våbenteknologi må erstattes med europæiske alternativer. Og det kan kun gå for langsomt!

De europæiske lande må gå sammen om at købe ny teknologi og nye våben, så vi kan få mest muligt ud af vores ressourcer og få bygget en samlet slagkraft op i stedet for at have 27 forskellige systemer på alle områder.

Dernæst skal EU-landene gå sammen om at skabe en fælles forsvarsstyrke.

I første omgang en koalition af villige lande, som ikke kan blokeres af antidemokratiske ledere som Ungarns Viktor Orbán.

Læs også

Når bolden først ruller, vil flere lande se sig interesserede i at tilslutte sig og dermed gøre det muligt at opbygge en fælles styrke, som er stor nok til at forsvare Europa.

En EU-hær behøves ikke bare for at beskytte os selv, men også for at beskytte de europæiske værdier.

Politik for et samlet Europa

EU skal beskytte Grønland og Ukraine, også selv om de ikke er med i EU – fordi det er i vores alles interesse at opretholde en verdensorden baseret på internationale love.

Hvis vi tillader, at de stærkeste træder på de svageste, så er det os, det går ud over næste gang.

Hvis det er den stærkes ret, der gælder, har Danmark ingen jordisk chance. Men står vi side om side med resten af Europa, kan vi stå stærkt.

Anders Sundnes Løvlie og Christian Madsen
Medlemmer af partiet Volt Europa

Derfor skal Danmark også bruge et mindshift: Vi skal løfte blikket og se ud over grænsen. Vi skal stoppe med at tænke “vi danskere” og i stedet begynde at tale om “vi europæere”.

Hvis det er den stærkes ret, der gælder, har Danmark ingen jordisk chance. Men står vi side om side med resten af Europa, kan vi stå stærkt.

For at forme politik for et samlet Europa skal vi bruge europæiske partier. Med andre ord transnationale partier som Volt, hvor politikken udformes for et samlet Europa i stedet for 27 splittede nationer.

Vi kæmper for et stærkere fælles militært forsvar af Europa og et mere integreret europæisk marked, men også for en mere ambitiøs klimapolitik og et mere humant asylsystem.

Det er på tide at tage vores egen og Europas fremtid i vores hænder. At stå sammen og beskytte vores værdier, befolkning og samfund.

Læs også

Artiklen var skrevet af

A

Anders Sundnes Løvlie og Christian Madsen

Hhv. medlem af partiet Volt Europa og medlem og medformand af bestyrelsen i Volt Europa

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026