Mellemfolkeligt Samvirke kritiserer S: Fort Europa løser ikke migrantkrisen

Af Tim Whyte
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

For nylig var jeg på arbejdsbesøg i Nepal - et udviklingsland i Sydasien, som har modtaget dansk bistand lige siden 1973, og som siden 1989 har været et af Danmarks og Danidas vigtigste partnerlande.

Den danske bistand har skabt mange gode resultater, men i de seneste godt 20 år har det været op ad bakke på grund af borgerkrig og politisk nedsmeltning.

Danmark forspilder historisk chance
Nu er Nepal så lykkeligvis kommet ud af krisen med en ny forfatning og en stabil regering, og hvad gør Danmark? Hvad sker med den danske bistand til Nepal? Den udfases, hvilket betyder, at Danmark forspilder en historisk chance for at være med til at sikre, at Nepal nu kan høste frugterne af de seneste årtiers bistand.

Verdensbanken konkluderer: “Den bedste måde at forebygge, at samfund kastes ud i krise, herunder men ikke udelukkende konflikter, er ved at sikre, at de gøres modstandsdygtige gennem investeringer i inkluderende og bæredygtig udvikling.”

Tim Whyte
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Eksempelvis har kommunerne i Nepal endelig kunnet afholde lokalvalg, og de har endda penge i kassen til at gøre noget - men de mangler viden og kompetencer, og det var lige præcis det, den danske støtte var beregnet til i alle de år. Men nu, når der er brug for det, er vi væk.

Det samme gælder uddannelse - et andet prioritetsområde for den danske bistand i Nepal – som desværre ikke er det eneste udviklingsland, der må vinke farvel til et partnerskab med Danmark.

Dansk udviklingspolitik er i de senere år blevet styret af hjemlige, kortsigtede politiske interesser.

Tim Whyte
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Dansk udviklingspolitik styres af kortsigtede interesser
Forklaringen er det skifte, der er sket i dansk udviklingspolitik, fra langsigtet bistand med bæredygtige løsninger til kortsigtet hjælp, der prioriteres ud fra, hvad der her og nu tjener Danmarks interesser bedst.

Denne udvikling er Mellemfolkeligt Samvirke ikke ene om at beklage. I en ny analyse offentliggjort i Danish Foreign Policy Review konstaterer DIIS-forskerne Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Feierskov, at dansk udviklingspolitik i de senere år er blevet styret af hjemlige, kortsigtede politiske interesser.

En af disse interesser er, at migrationen skal begrænses. Det er blevet en afgørende prioritet for dansk udviklingsbistand, men det er kortsigtet, når Danmark og de andre EU-lande vil bruge flere penge på at styrke Fort Europa og den aktuelle indsats for (eller imod) flygtninge og migranter på bekostning af investeringer i langsigtet udvikling.

Verdensbanken: Investeringer er den bedste måde at forbygge konflikter
Og det er i særdeleshed som at tisse i bukserne for at få varmen, når pengene til den kortsigtede indsats tages fra den langsigtede bistand. Som en ny rapport fra Verdensbanken konkluderer:

“Den bedste måde at forebygge, at samfund kastes ud i krise, herunder, men ikke udelukkende konflikter, er ved at sikre, at de gøres modstandsdygtige gennem investeringer i inkluderende og bæredygtig udvikling.” 

Kort sagt: Vi er tvunget til at se den aktuelle udfordring fra migration i et langsigtet perspektiv.  

Socialdemokratisk udviklingspolitik fører til flere flygtninge
Derfor er det også bekymrende, at Socialdemokratiets udviklingsordfører, Nick Hækkerup, i et indlæg her i Altinget, foreslår, at bistanden til humanitære indsatser her og nu fordobles – vel at mærke inden for den samlede udviklingsramme.

I Mellemfolkeligt Samvirke er vi er enige i, at eksempelvis nærområderne, der huser op mod 86 procent af verdens fordrevne, har brug for mere bistand. Men pengene skal ikke tages fra de midler, der går til langsigtet, bæredygtig udvikling i udviklingslande, der ikke lige ligger i nærområderne.

Gør vi det, vil befolkningerne i disse lande - også – se sig nødsaget til at sætte kursen mod Europa.

Det ved Socialdemokratiet og de andre danske partier udmærket. Flere af dem taler for en storstilet Marshall-plan for Afrika, i erkendelse af at indsatsen i dag hverken er stor nok eller god nok, hvis kontinentet skal kunne brødføde og skaffe jobs nok til den voksende befolkning.

EU investerer mere i grænsekontrol end langsigtede løsninger
Det ved de andre EU-lande også. De taler også om behovet for en langt større bistand til Afrika. Men indtil videre kan vi konstatere, at det bliver ved snakken. 

I EU-Kommissionens netop fremlagte budgetforslaget for 2021-27 er der kun en beskeden stigning i det langsigtede udviklingsbudget til Afrika. Omvendt er der afsat 31 milliarder euro til grænsekontrol ved EU’s grænser for at håndtere migrationskrisen.

Det er tre milliarder euro mere, end der er afsat til udvikling og humanitær hjælp i Afrika. Samlet set vil EU for første gang investere mere i grænsekontrol end i at løse de langsigtede udfordringer, der driver migration og flygtninge.

Imens sidder unge mænd i Afrikas byer og vurderer deres fremtid:
”Har jeg mulighed for at tage en uddannelse? Har jeg mulighed for at få job? Vil jeg kunne forsørge min familie?”

Svaret er nej, hvis vi satser på mure og EU’s forslag om 10.000 grænsevagter.

Svaret er ja, hvis vi vælger at bruge langt flere penge på langsigtede løsninger, der fremmer udvikling og muligheder for de mange unge mennesker i Afrika og andre steder i den tredje verden.