Debat

Messerschmidt: EU's grænser er stadig pivåbne med ny asylpagt

DEBAT: EU-Kommissionens forslag til en fælles flygtningepolitik er på ingen måde et grundlæggende opgør med Europas pivåbne grænser, skriver Morten Messerschmidt.

Dansk Folkepartis næstformand var medlem af Europa-Parlamentet fra 2009 til 2019.
Dansk Folkepartis næstformand var medlem af Europa-Parlamentet fra 2009 til 2019.Foto: Ritzau/Jens Nørgaard Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Messerschmidt
Næstformand og EU-ordfører for Dansk Folkeparti

EU ligger stadig pivåben for enhver, der har ambitioner om at gøre deres hoser grønne i Europa eller for den sags skyld begå kriminalitet eller terror.

Vi så det desværre senest, da en tunesisk asylansøger, efter mindre end en måned i Europa, dræbte tre mennesker i en katolsk kirke i Nice. 

Tragedien i Frankrig viser, hvilket chancespil Europas åbne grænser er udtryk for. Vi aner ikke, hvem der kommer ind i Europa eller med hvilket formål. Ukendte mennesker bliver sat på fri fod og kan drive mere eller mindre frit omkring. Det er en totalt uholdbar situation.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Desværre er EU-Kommissionens forslag til en fælles flygtningepolitik ikke udtryk for noget grundlæggende opgør med det pivåbne Europa. Dagsordenen er ikke at smække døren i for migranters adgang til Europa. Det handler igen om at ”fordele sig ud af problemet”.

Læs også

Vi kan ikke blive ved med at lade migranter fra lande, hvis indbyggere notorisk ikke kan eller vil blive integreret i Europa, fortsætte ved med at strømme til vores kontinent.

Morten Messerschmidt
Næstformand og EU-ordfører for Dansk Folkeparti

Løfterne er et skalkesjkul
Groft sagt kan medlemslandene enten vælge at tage imod asylsøgere med behov for beskyttelse eller at tage sig af at hjemsende afviste asylsøgere. Hvis man ikke kan hjemsende dem, skal man give de afviste asylsøgere lov til at blive i sit land alligevel.

Problemet er dels, at mange asylansøgere skaffer sig af med identitetspapirer, lyver om hvor de stammer fra og opdigter historier, som er svære at tilbagevise. Og dels at en stribe migrantproducerende lande ikke er velvilligt indstillet over for at tage imod deres egne statsborgere, hvis de ikke rejser frivilligt hjem.

Det er således ikke så ligetil bare at vælge at sørge for at hjælpe med deportation af migranterne.

At Kommissionen lover bedre kontrol med de ydre grænser er et skalkeskjul for, at man fortsat vil lade udlændinge, der beder om asyl, rejse ind i Europa. Man kan have nok så meget kontrol med grænserne, men hvis EU alligevel ikke afviser migranterne ved grænsen, så nytter det jo ikke noget.

Skal prise os lykkelige for retsforbeholdet
EU er ikke på nogen måde parat til at tage et opgør med adgangen til at søge asyl i Europa, hvilket sådan set er det eneste, der vil batte noget. Hvis man skal undgå en ny flodbølge af migranter til Europa, skal udlændinge fra alle lande, der ikke grænser direkte op til et EU-land, fratages muligheden for at søge om asyl.

Personer, der er personligt forfulgt, skal naturligvis have beskyttelse, men det skal ske i deres nærområder. Det er uholdbart, at vi accepterer, at migranter rejser igennem flere lande for så at indgive deres anmodning om asyl i det land, hvor de forventer at få de bedste sociale ydelser.

En anmodning om asyl skal indgives i det nærmeste sikre land. Når en sådan politik er implementeret, skal Danmark såmænd nok vise sig mere end villig til økonomisk at bistå nabolandene med at klare opgaven.

Men vi kan ikke blive ved med at lade migranter fra lande, hvis indbyggere notorisk ikke kan eller vil blive integreret i Europa, fortsætte med at strømme til vores kontinent.

Vi skal i Danmark prise os lykkelige for, at vi har vores undtagelse fra EU's fælles rets- og udlændingepolitik, så vi ikke skal deltage i EU's nye omfordelingsprojekt.

Dokumentation

TEMA: EU's asyl- og migrantpagt

Fem år efter flygtningekrisen er EU-Kommissionen endelig klar med en plan for en fælles flygtningepolitik.

Ansøgninger om asyl skal behandles hurtigere ved EU’s ydre grænser, og alle EU-lande skal tage ansvar via ”obligatorisk solidaritet”.  Der bliver ingen tvungen omfordeling, men et EU-land kan blive tvunget til at tage ansvar for en afvist ansøger, hvis landet ikke formår at sende personen hjem, lyder det blandt andet i udspillet, der blev præsenteret 23. september.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Kan Kommissionens udspil fikse EU’s nedbrudte asylsystem – og er det et realistisk udspil? Får asylansøgere en fair behandling, der ikke underminerer deres retssikkerhed? Vil udspillet hjælpe de frontlinjestater, der står med det største migrationspres, uden at få lande som Danmark og en række østeuropæiske lande til at stå på bagbenene?

Mød panelet her og følg debatten på Altinget EU og Altinget Udvikling.

-Pernille Vermund (NB), formand og udlændingeordfører

-Margrete Auken (SF), MEP

-Pernille Weiss (K), MEP

-Morten Messerschmidt (DF), EU-ordfører

-Søren Gade (V), Mads Fuglede (V), hhv. MEP og udlændingeordfører

-Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

-Nikolas Feith Tan, forsker i international flygtningeret, Institut for Menneskerettigheder

-Rasmus Grue Christensen, direktør for Dignity - Dansk Institut mod Tortur


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00