Debat

Messerschmidt: Hjemsend millionhær af vagabonder, vi aldrig har inviteret

DEBAT: Europæerne har krav på, at hundredtusinder af indvandrere, som de aldrig har inviteret, bliver hjemsendt under velordnede former. Hvis EU ikke bidrager til at løse den opgave, så ender EU med selv at blive et luftkastel, skriver Morten Messerschmidt (DF).

Migranter krydser den italienske flod Roja på deres vej mod Frankrig.
Migranter krydser den italienske flod Roja på deres vej mod Frankrig.Foto: Chiara Carenini/AP/Ritzau Scanpix
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

I en god debat bør man tage stilling til modpartens argumenter. Jeg vil derfor kommentere to indlæg i Altingets debat om indvandring og integration, bragt 3. oktober skrevet af radikale Sofie Carsten Nielsen (R) og revolutionære Søren Søndergaard (EL).

Sofie Carsten Nielsen undrer sig over, hvorfor masseindvandring stadig optager europæerne, når nu den nærmest er bragt til standsning? Hendes diagnose? ”Nok fordi frygten for kaos fylder hos de fleste af os.”

Men bortset fra, at alle vel rent instinktivt frygter kaos, også radikale, så er der andre nye og interessante erkendelser i Sofie Carsten Nielsens indlæg.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

Mens Sofie Carsten Nielsen har travlt med at opbygge EU-luftkasteller hele vejen op gennem Afrika til Nordeuropa, så befinder den verdensrevolutionære Søren Søndergaard sig i sit helt eget verdensfjerne luftkastel.

Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

De radikale vil nemlig have fuld kontrol med, hvem der rejser ind i Europa, hvem der får asyl, samt, mest interessant, ”at de, der ikke kan få asyl, kommer ud af Europa igen.”

Jamen så er der nok at tage fat på. Her er nogle overskrifter fra den europæiske presse:

Europa (...) er i dag plaget af en gigantisk, omflakkende millionhær af vagabonder; unge, rastløse mænd, produktet af de galoperende fødselsrater i de afrikanske og muslimske lande.

Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

”Berlusconi vil udvise 600.000 ulovlige migranter fra Italien”. ”130.000 asylansøgere er forsvundet i Tyskland”. ”5.000 asylansøgere forsvundet fra asylcentre i Finland”. ”Tyskland kan ikke finde 30.000 migranter, der skulle udvises”. 

”Europol: 10.000 flygtningebørn forsvundet”. ”Sverige kender ikke til 14.000 asylansøgeres skæbne”. ”Kun 27 procent af afviste asylansøgere tilbagesendes fra Europa”.

Lovløsheden trives også i Danmark. Nogle overskrifter: ”95 irakere gået under jorden (8.9.2009)”. ”351 er forsvundet: Afviste somaliere går under jorden før tvangsudsendelse (20.8.2017)”. ”1.960 afviste asylansøgere efterlyses i Danmark (10.4.2017)”. Et sted mellem 20.000 og 40.000 befinder sig i dag illegalt i lille Danmark.

Millionhær af vagabonder
Europa, med undtagelse af de øst- og centraleuropæiske lande, er i dag plaget af en gigantisk, omflakkende millionhær af vagabonder; unge, rastløse mænd, produktet af de galoperende fødselsrater i de afrikanske og muslimske lande.

De lever i samfundets undergrund og har ingen udsigt til at leve legalt, endsige stifte familie. Men i det lange løb kan ingen stat tolerere et nedre, destabiliserende lag i samfundet, hvor man lever efter sine egne – eller ingen – regler og opretter lovløse lejre, som vi har set det i Calais og i storbyernes centre.

Så hvad gør vi, Sofie Carsten Nielsen? For det er en næsten uoverkommelig udfordring, som ethvert civiliseret samfund ikke desto mindre har pligt til at møde med de nødvendige midler. Men det bliver dyrt, og det kommer til at se grimt ud på TV.

Skal vi i yderste konsekvens bruge tvang, Sofie Carsten Nielsen? Har du nerver til det?

EU’s grænseagentur, Frontex, har beregnet, at det i snit koster cirka 43.000 kroner at tvangshjemsende en ulovlig migrant. En albaner kan sendes hjem for 7-8.000 kroner, men en nigerianer koster 63.000 kroner.

Ja, da Frontex hjalp Schweiz med at hjemsende en flok ulovlige indvandrere fra Togo og Benin, kom hele operationen til at koste EU 1,3 millioner kroner, som gik til leje af fly, aflysninger, omdirigering og løn til de 13 vagter. Og læg hertil Schweiz’ egne udgifter.

Resultat? Det lykkedes at repatriere to fra Togo og én fra Benin.

EU-luftkasteller op gennem Afrika
Sofie Carsten Nielsen kommer givetvis til den konklusion, at så kan det jo ikke betale sig. Min konklusion er, at udvisninger må sættes i system, og det kræver en kvantitativ styrkelse af enhver stats udøvende magtorganer, af dens politi og militær og dertil en udvidelse af deres beføjelser.

Læs også

Men det ser ikke lovende ud. For kan en regering mon være handlekraftig og deportere ulovlige indtrængere, når den samtidig bruger ressourcer på at opspore helt legalt afviste og hjemsendte asylansøgere i Afghanistan for at hente dem tilbage til Danmark?

Fordi en ikkedansk domstol mener, at syge asylansøgere har krav på livslang pleje i Danmark og nu har for langt til apoteket nede i Afghanistan?

Vi må være forberedt på, at NGO-aktivister vil foranstalte happenings, forsøge at sabotere hjemsendelser, og at de vil få optimal dækning og rygstøtte fra indvandringsglade journalister, forfattere, advokater og præster.

Husk palæstinenser-loven fra 1992. Og det vil klø i fingrene på de aktivistiske dommere i Strasbourg og Luxembourg for at sætte enhver opsætsig regering på plads.

Tror nogen helt ærligt på, at Sofie Carsten Nielsen og de radikale kan modstå sådan et pres?

Sofie Carsten Nielsen taler i sit indlæg igen om europæisk solidaritet. Men for hende består solidariteten i, at EU opretter en masse ”sikre lejre” hele vejen op gennem Afrika, så folkevandringen mod Europa bliver mere tryg. I de ”sikre lejre” skal de godkendte flygtninge fordeles solidarisk blandt EU-landene.

Min europæiske solidaritet består derimod i, at Danmark for eksempel efter anmodning fra Italien, og i egen interesse, vælger at bistå italienerne med at forsvare deres land og hjemsende hundredtusinder af ulovlige indvandrere.

Den solidaritet kan have mange former, men den er mere realistisk end Sofie Carsten Nielsens Bruxelles-solidaritet med dens migrantkvoter. Den idé er i øvrigt blevet endnu mere luftig, mens jeg skriver dette.

Netop nu læser jeg, at et massivt flertal i Tjekkiets parlament har vedtaget at forsvare Ungarn imod EU’s forsøg på at isolere og straffe Ungarn for dets standhaftige modstand imod tvangskvoterne. 

Søndergaard slår Europas porte på vid gab
Mens Sofie Carsten Nielsen har travlt med at opbygge EU-luftkasteller hele vejen op gennem Afrika til Nordeuropa, så befinder den verdensrevolutionære Søren Søndergaard sig i sit helt eget verdensfjerne luftkastel.

Derfra skuer han ud over en kapitalistisk og imperialistisk lejr, som har stjålet afrikanernes elfenben, rågummi og diamanter, og som den dag i dag fastholder afrikanerne i bundløs fattigdom for eksempel ved at sælge dem billigt mælkepulver.

Søren Søndergaard lader til at mene, at hvis blot Vestens udbytning af Afrika ophører, så vil afrikanerne opbygge harmoniske, socialistiske og økologiske velfærdssamfund, som ingen afrikaner har lyst til at emigrere fra.

Søren Søndergaards kriterie for at være flygtning er kort og godt ethvert menneske, som måtte møde nogen form for alvorlig forandring og modgang i livet, for eksempel meget dårligt vejr.

”Klimaflygtninge”, kalder Søndergaard migranterne; og det er også Vestens skyld, og så slår Enhedslisten Europas porte på vid gab.

Lumumba fra Nairobi
Men Søren Søndergaard burde være ganske tilfreds med den aftale, som EU og en række afrikanske lande lande har indgået, den såkaldte Marrakech-erklæring.

I Marrakech-erklæringen lover EU at gøre det lettere at emigrere fra Afrika til EU; gøre det lettere at sende penge hjem; at beskytte ulovlige migranters rettigheder, at forsvare dem imod racisme, og – hvis det i ekstreme tilfælde skulle blive nødvendigt – at hjemsende dem under de mest værdige og lempelige former.

EU påtager sig endda at betale for deres genbosættelse, så de kan starte på en frisk. Det skulle da bare mangle: Når nu den grådige, rige vestlige verden har lokket Lumumba fra Nairobi hele den lange vej til Kanaans land og derefter skuffet ham, og efter års juridisk tovtrækkeri med utallige appeller får sendt ham hjem igen, så skal han da have hjælp til at starte en økologisk hønsefarm med EU-tilskud, ikke?

Og hvad får EU til gengæld for alt sit fedteri og al sin skyldfølelse?  Ingenting, absolut ingenting, ud over de rituelle anklager fra afrikanske magthavere om racisme, egoisme og euro-centrisme.

Europæerne har krav på andet og mere end luftkasteller og varm luft.

De har krav på, at hundredtusinder af indvandrere, som de aldrig har inviteret, bliver hjemsendt under velordnede og humane former.

De har krav på, at EU sætter tommelskruerne på over for de lande, som nægter at tage imod deres egne statsborgere.

Hvis EU ikke i det mindste bidrager til at løse den opgave – ja, hvis EU endda lægger sig hindrende i vejen – så ender EU med selv at blive et luftkastel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

0:000:00