Messerschmidt: Regeringens accept af EU-budgettet er udemokratisk

DEBAT: Der er behov for, at EU-budgettet kommer til folkeafstemning. Én ting er, at man som politisk parti mener, at det øgede danske bidrag er en god idé. Men det er noget andet at nægte danskerne muligheden for at sige fra, skriver Messerschmidt.

Regeringen har forhandlet et EU-budget hjem med det spinklest mulige mandat, og derfor skal budgettet til folkeafstemning, skriver Morten Messerschmidt. — Regeringen har forhandlet et EU-budget hjem med det spinklest mulige mandat, og derfor skal budgettet til folkeafstemning, skriver Morten Messerschmidt.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Messerschmidt (DF)
EU- og Europarådsordfører, fhv. MEP

Allerede i dag koster det danske medlemskab af EU os 20 milliarder, som år efter år bliver sendt afsted via finansloven.
Morten Messerschmidt (DF)
EU- og Europarådsordfører, fhv. MEP

Hvad kan man egentlig få for 4.5 milliarder? Det kan nogle gange være svært helt at fange detaljerne, når tallene flyver igennem luften på Christiansborg. Så lad mig være mere jordnær.

Vi kunne ansætte 7000 sygeplejersker. Eller 10.000 pædagoger. Eller bygge et mindre supersygehus. Bare for at nævne lidt. Men Mette Frederiksen har valgt noget andet. Da hun op til sommerferiens begyndelse var i Bruxelles, valgte hun nemlig at sende en check for 4.5 milliarder kroner afsted – mod Bruxelles.

Ikke fordi coronaen har ramt verden. Nej, den hjælpepakke er slet ikke indregnet i beløbet her. Men fordi EU nægter at reducere sit budget efter brexit. Derfor må andre jo til lommerne. Og det blev så os danskere især.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Når regningen er større end gevinsten
Hjemme i Danmark prøvede statsministeren at spinne aftalen, så vi skulle tro, at Danmark havde fået en rabat. Og sandt er det da, at Danmarks rabat sådan teknisk set bliver større.

Problemet er bare, at vores bidrag i almindelighed bliver endnu større. Det svarer nogenlunde til at få forøget sit boligtilskud med 500 kroner, mens udlejeren hæver lejen med 5000 kroner. De færreste vil nok se det som en gevinst. Og da slet ikke, når ”gevinsten” varer hele syv år. Der er nemlig ikke tale om et engangsbeløb, men om 4.5 milliarder om året. I syv år. Altså 30 milliarder kroner i alt.

Allerede i dag koster det danske medlemskab af EU os 20 milliarder, som år efter år bliver sendt afsted via finansloven. Og politisk er det derfor værd at bemærke, at end ikke regeringens parlamentariske støttepartier ville stå på mål for aftalen.

Enhedslisten sagde fra; og alene takket være De Konservative kunne regeringen mønstre et flertal bag superchecken til EU. Sammen med De Radikale, SF og Socialdemokratiet kan de præcis mønstre 90 mandater.

Læs også

Dansk Metal: Genopretning af Europa kræver fokus på forskning

Debat

Danskerne skal høres
Det er det tyndest mulige flertal. Og allerede derfor burde regeringen naturligvis spørge danskerne. Der er ingen rimelighed i, at det land, som i forvejen betaler mest til EU, nu skal betale endnu mere – og endda uden at blive spurgt.

Dansk Folkeparti fremsætter derfor forslag i Folketinget om, at EU-budgettet skal til folkeafstemning. Én ting er selvfølgelig, at man som politisk parti mener, at det øgede danske bidrag er en god idé.

Det må være en personlig ting. Men noget andet vil det selvsagt være at nægte danskerne muligheden for at sige fra. Det vil jeg ligefrem kalde udemokratisk.

Politik har aldrig været vigtigere