Nekrolog: Macron den Første er død

NEKROLOG: Valéry Giscard d’Estaing, der var Frankrigs præsident i perioden 1974 til 1981 og en af det moderne EU’s fædre, er død 94 år gammel af corona. Han var på mange måder en tidlig udgave af den nuværende præsident.

Valéry Giscard d’Estaing (venstre) og Helmut Schmidt i samtale under tilblivelsen af eurosamarbejdet. 
Valéry Giscard d’Estaing (venstre) og Helmut Schmidt i samtale under tilblivelsen af eurosamarbejdet. Foto: Staff/AFP/Ritzau Scanpix
Claus Kragh

Valéry Giscard d’Estaing havde mange fællestræk med Frankrigs aktuelle præsident, Emmanuel Macron. Han var brillant, intellektuel, elitær, moderne, ærkefransk, fan af Skandinavien, engelsktalende og skuffet over ikke at kunne komme så langt med reformerne i Frankrig, som han havde håbet.

Den liberale VGE eller Giscard, som han blev kaldt, spillede en central rolle for skabelsen af det EU, vi kender i dag. Sammen med Tysklands daværende kansler, Helmut Schmidt, lagde VGE – ved et topmøde i København i 1978 - grunden til euroen, der i vore dage er ved at træde i karakter som en blivende global valuta.

Giscard tilhørte fra fødslen Frankrigs elite som søn af en højtstående embedsmand i Frankrigs finansministerium. Han gik selv hele vejen gennem Frankrigs bedste skoler, og han blev i en alder af bare 36 år finansminister under den daværende præsident, Charles de Gaulle.

Op- og nedture som præsident
VGE var stærkt optaget af at modernisere Frankrig og med at sikre både Frankrigs og Europas plads i verden. Det var VGE, der i 1964 satte ord på det ’eksorbitante privilegium’, som USA nyder godt af i kraft af, at stort set al international handel foregår i dollars, og som netop er, hvad føderale europæere som Giscard misunder USA for. Og det var ham, der opfandt de globale topmøder, G7-møderne, hvor verdens vigtigste demokratiske nationer mødes for at koordinere deres politikker.

Giscard d’Estaings periode som præsident i 1970’erne blev på den ene side præget af tidens moderne værdipolitiske strømninger. Frankrig frigav aborten, moderniserede velfærdsstaten og udviklede højhastighedstoget TGV.

På den anden side blev Frankrig hårdt ramt af den såkaldte oliekrise, hvor de olieproducerende arabiske lande enedes om at skære i produktionen for på den måde at få prisen til at stige. Det ramte Frankrig hårdt, og i dag står det klart, at landets voldsomme satsning på atomkraft ikke er nogen succes.

Centralafrikanske diamanter
Giscard var kun 55 år, da hans karriere som præsident sluttede med nederlaget til socialisten Francois Mitterrand i 1981. Undervejs oplevede han sit livs største skandale, da det i 1979 blev afsløret, at han i sine dage som finansminister havde modtaget en gave bestående af diamanter af den berygtede centralafrikanske diktator Bokassa.

Sagen står den dag i dag som et symbol på Frankrigs tvivlsomme opførsel i Afrika, efter man fra 1956 til 1960 måtte opgive sine mange kolonier på det store kontinent.

Valéry Giscard d’Estaing blev efterfølgende medlem af Europa-Parlamentet, og han blev i 00’erne formand for det konvent, der udarbejdede den såkaldte forfatningstraktat, der faldt til jorden med et brag, da 55 procent af de franske vælgere stemte nej til den 29. maj 2005.

Traktatens kerneprojekt om flere flertalsafgørelser kom siden ind i Lissabontraktaten, men den store vision om Europas Forende Stater har ligget død, indtil Emmanuel Macron i en vis forstand har genoplivet den efter sin tiltrædelse i 2017.

”Vi følger fortsat den retning, han satte for Frankrig,” har Macron sagt efter Valéry Giscard d’Estaings død.

Claus Kragh er europaredaktør ved ugebrevet Mandag Morgen og tidligere korrespondent i Frankrig for dagbladet Information og Berlingske.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00