Bliv abonnent
Annonce
Debat

Ngo'er: Jacob Jensen har med EU-formandskabet en unik mulighed for at redde Østersøen fra kollaps

Når fiskeriminister Jacob Jensen i denne uge sætter sig for bordenden ved EU-forhandlingerne om fiskekvoter i Østersøen for 2026, hviler der er et enormt ansvar på hans skuldre, skriver Kaare Manniche Ebert, Morten Rosenvold Villadsen og Thomas Kirk Sørensen.
Når fiskeriminister Jacob Jensen i denne uge sætter sig for bordenden ved EU-forhandlingerne om fiskekvoter i Østersøen for 2026, hviler der er et enormt ansvar på hans skuldre, skriver Kaare Manniche Ebert, Morten Rosenvold Villadsen og Thomas Kirk Sørensen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
27. oktober 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Østersøen er i dyb krise. Engang bugnede havet af liv – torsk, sild, laks og ål dannede grundlaget for både fiskeri, fødevaresikkerhed og et rigt marint økosystem.

I dag er billedet det modsatte. De fleste bestande er i kritisk tilstand, nogle er allerede kollapset, og flere arter viser ingen tegn på bedring.

Presfaktorerne er kendte: Næringsstoffer, iltsvind, klimaforandringer og årtier med et alt for intensivt erhvervsfiskeri.

Når EU's fiskeriministre mødes mandag for at forhandle fiskekvoter, står de derfor med to valg:

Enten fortsætter de den kurs, der har bragt Østersøen inklusiv Bælthavet og det sydlige Kattegat tæt på økologisk kollaps, eller også vælger de en ny vej, hvor forsigtighedsprincippet bliver det bærende fundament for fiskeriforvaltningen.

Uden en robust bestand af byttefisk bryder hele økosystemet sammen.

Kaare Manniche Ebert, Morten Rosenvold Villadsen og Thomas Kirk Sørensen
Hhv. biolog, Danmarks Sportsfiskerforbund, havpolitisk rådgiver, DN og marinbiolog, WWF

Som formand for de kommende forhandlinger har fiskeriminister Jacob Jensen (V) nu en historisk mulighed for at lægge en ny kurs for fiskeriet i Østersøen.

Og ikke mindst en oplagt chance for at beskytte de arter, som han bærer ansvaret for, og som han netop selv var med til at promovere i kåringen af Danmarks nationalfisk – herunder torsken, silden, rødspætten, havørreden og ålen.

Skal Jacob Jensen lykkes med det, skal han sætte retningen mod en fiskeriforvaltning, der respekterer naturens grænser og bygger på en økosystembaseret tilgang – præcis som EU's fælles fiskeripolitik kræver.

Læs også

Advarslerne bør tages alvorligt

Ministeren bør derfor skele til EU-Kommissionens forslag til fiskekvoter for 2026, der nemlig peger i den rigtige retning.

Kommissionen lægger op til at fastholde eller sænke kvoterne for sild og brisling – de små, men uhyre vigtige byttefisk, der udgør rygraden i Østersøens fødekæde.

Disse arter forbinder plankton og rovdyr og er afgørende for både torsk, laks, havfugle og havpattedyr. For uden en robust bestand af byttefisk bryder hele økosystemet sammen – det fremgår blandt andet af en ny rapport fra den uafhængige nonprofitorganisation FishSec.

Den største trussel mod fremtidens fiskeri er ikke lavere kvoter i dag – det er manglende fisk i morgen.

Kaare Manniche Ebert, Morten Rosenvold Villadsen og Thomas Kirk Sørensen
Hhv. biolog, Danmarks Sportsfiskerforbund, havpolitisk rådgiver, DN og marinbiolog, WWF

Og så vil vi opfordre til, at man følger Det Internationale Havforskningsråd (ICES) anbefalinger om en fortsat nulfangst for blandt andet torsk i den østlige Østersø og sild i den vestlige.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Science viser, at de modeller, der ligger til grund for mange fiskeriforvaltninger, ofte overvurderer bestandens bæreevne – især for arter, der allerede er hårdt pressede.

Med andre ord: Selv små overskridelser af de videnskabelige anbefalinger kan forsinke genopretningen markant eller helt forhindre den.

Vi forstår godt, at fiskeriet og de kystnære samfund har brug for stabile rammer. Men den største trussel mod fremtidens fiskeri er ikke lavere kvoter i dag – det er manglende fisk i morgen.

Et sammenbrud af de vigtigste bestande rammer både fiskere, natur og lokale erhverv.

Det er derfor nødvendigt, at det danske formandskab bakker op om Kommissionens forsigtige linje og sikrer, at Rådet vedtager kvoter for sild og brisling, der ligger på eller under de videnskabelige anbefalinger.

Østersøen kan reddes – hvis vi handler nu

Forsigtighedsprincippet handler ikke om at stoppe fiskeriet. Det handler om at sikre, at der også i fremtiden er noget at fiske.

Danmark har en unik mulighed for at vise, at det kan lade sig gøre at forene bæredygtigt fiskeri med genopretning af havets økosystemer.

De beslutninger, der træffes under det danske formandskab, vil afgøre, om Østersøen fortsætter sin nedtur – eller begynder sin vej mod genopretning.

Vi opfordrer derfor Jacob Jensen til at bruge formandskabet til at føre EU's fiskeripolitik tilbage til sit udgangspunkt: forsigtighed, bæredygtighed og respekt for havets grænser.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026