Nordic Dialogue: Send forsvarsforbeholdet til folkeafstemning, inden Danmark reduceres til et puslingeland

Præsident Joe Bidens beslutning om en hurtig og datofastlagt tilbagetrækning af de amerikanske styrker uden koordination med sine allierede i NATO, har utvivlsomt gjort mere ubodelig skade på den mangeårige transatlantiske alliance end dengang, hvor forgængeren Donald Trump kaldte NATO for en forældet organisation.

Med den hurtige og nærmest desperate amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan, er det ikke blot lykkes Joe Biden at gøre en i forvejen stor mistro til amerikansk globalt lederskab større i forhold til verdens mange andre brændpunkter, men også skabe både frustration og irritation blandt sine europæiske allierede.

At USA ikke mere er det USA, som vi engang kendte det og som mange helst vil kende USA, kan dog på ingen måde komme som nogen overraskelse. Uanset hvem som beklæder det amerikanske præsidentembede, så har det i en årrække under skiftende præsidenter været indlysende, at amerikanerne ville vende blikket indad og kun fokusere udenrigspolitisk, når det handler om at forsvare egne nationale økonomiske interesser.

Det er af samme årsag så meget desto vigtigere, at vi i Europa får sat tempoet op i udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, ligesom europæerne fremadrettet ikke længere bør agere appendiks for amerikanske interesser.

Debatten har aldrig været mere aktuel end nu

Spørger man den tyske forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer, så er verden præget af omvæltninger og uorden, geopolitiske rivaliseringer, voksende krav om magt fra Kina og et mere aggressivt optrædende Rusland.

Hvis ikke Danmark skal stå isoleret på den internationale scene, må vi indtage en proaktiv rolle i udviklingen af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik

Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic dialogue

Europa ”… skal være i stand til at garantere sikkerhed, og det er uanset hvilken krisetilstand vi i Europa måtte befinde os i. Samtidig skal vi være mere modige og selvbevidst imødegå alle forsøg på at splitte de forskellige europæiske lande”, som hun understregede i sit indlæg den 26. juni 2020 til mediet Altinget.

Det er derfor opløftende, at man fra flere sider i det politiske establishment, herunder en række af tidligere udenrigsministre, langt om længe erkender, at man ikke ubetinget kan foranledige sin sikkerheds -og forsvarspolitik på USA.

Det har aldrig nogensinde tidligere været så aktuelt som nu at få debatteret det logiske og hensigtsmæssige i fortsat at opretholde det danske forsvarsforbehold for netop involveringen i det europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde.

Danmark ender som puslingeland

Regeringens tøven med at sende forsvarsforbeholdet til en folkeafstemning kan bedst sammenlignes med regeringens alt for langsomme iværksættelse af behovet for en langt hurtigere evakuering af danske statsborgere og de afghanere, som har bistået den danske ambassade og arbejdet som tolke for det danske forsvar.

Hvis ikke Danmark skal stå isoleret på den internationale scene, må vi indtage en proaktiv rolle i udviklingen af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik og indrømme os selv rollen som den mindste blandt de største, som det har været tilfældet i krigene i Irak og Afghanistan, hvor det altid og mest var USA, Storbritannien og (lille) Danmark.

At involvere sig i det europæiske projekt vil ikke på nogen måde svække Danmarks engagement i forhold til NATO

Preben Bonnén
Politisk faglig chef, Nordic dialogue

At involvere sig i det europæiske projekt vil ikke på nogen måde svække Danmarks engagement i forhold til NATO. Tværtimod vil et styrket EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område kunne understøtte den transatlantiske alliance, hvis fundament synes stadig mere skrøbeligt.

Hvorvidt man vil kunne forestille sig statsminister Mette Frederiksen udstede dato for en folkeafstemning om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i sin åbningstale til Folketinget den 7. oktober 2021 synes lidet sandsynligt.

I den forbindelse skal senest henvises til statsministerens pressemøde den 18. august 2021, hvor Mette Frederiksen meget klart og i utvetydige vendinger understregede, at USA var Danmarks absolut vigtigste ven og allierede.

Alligevel burde regeringen og forsvarsminister Trine Bramsen turde tage dialogen med danskerne med henblik på en folkeafstemning herom. Det handler om et tilvalg af noget mere, og ikke et fravalg af noget nuværende.

Skulle regeringen mod al logik og omstændighederne vælge fortsat at stå med gevær ved fod og fæstne sin lid til ene og alene USA, vil Danmark ikke blot politisk blive marginaliseret sikkerheds- og forsvarspolitisk, men reduceret til et puslingeland, som meget vel på ny vil få en brat opvågning, som det var tilfældet den 9. april 1940.