Nu ringer klokken i slag - eller gør den?

DEBAT: Nu er der fremlagt en tidsplan for udviklingen i EU. Men fremtidens EU-samarbejde kan gå flere veje, og derfor er det vigtigt, at Danmark tager stilling til, hvor vi står.

Ninna Obelitz Rode

Researcher

Cand.ling.merc. studerende i Engelsk og Europæiske studier ved Copenhagen Business School i København. Researcher hos Altinget.dk med ansvar for portalerne EU og Miljø.

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når det tættere samarbejde er på plads, skal Danmark tage stilling til, om vi vil være med. Så skal Danmark som en lille international orienteret økonomi søge maksimal indflydelse.
Anne E. Jensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Fakta

BLAND DIG!

Deltag i debatten- send dit indlæg til [email protected]

Af Anne E. Jensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Nu er der fremlagt en tidsplan for udviklingen af den "dybe og ægte monetære union", som først blev fremlagt for EU's statschefer i juni.

Kommissionen har lavet et såkaldt "blueprint", og deres tanker gentages i et oplæg af Herman van Rompuy til december-topmødet mellem EU-landenes statschefer. Vedtager de denne tidplan, er det tiden for Danmark finde ud af, hvor vi står. Det er nemlig ved en skillevej, hvor EU-samarbejdet udvikles i to spor.

En tættere union i tre faser
Tidsplanen opdeler vejen mod en tættere union i tre faser. Den første fase for det kommende år er primært udmøntning af alle de tiltag, der er på vej eller er vedtaget, herunder de nye regler for økonomisk disciplin, der sikrer, at alle lande får styr på de offentlige budgetter. Banker i krise skal ikke længere kunne sende regningen til skatteborgerne. Derfor skal vi have et banktilsyn på EU-plan og bedre kapitalisering af bankerne.

I den næste fase kommer regler for redning af banker med en slags "Finansiel Stabilitet" på EU-plan og også en EU-løsning for indskydergaranti. En videre økonomisk-monetær union med et fælles budget til at hjælpe lande i krise er mere fremtidsmusik. Men der ligger nu konkrete forslag om, at Euro-landene kan støtte et land i vanskeligheder gennem en meget stram kontrakt med landet om den økonomiske politik.

Bliver det til noget? Og hvor står Danmark?
Allerede i forhandlingerne om banktilsyn er der nu store vanskeligheder. Tyskland var den fremmeste fortaler, men er nu meget modvillig over for dele af forslaget. Vi skal imidlertid ikke ønske, at der ikke findes en løsning.

Det er i alles interesse, at euroen bliver reddet. Når det tættere samarbejde er på plads, skal Danmark tage stilling til, om vi vil være med. Så skal Danmark som en lille international orienteret økonomi søge maksimal indflydelse.

Politik har aldrig været vigtigere