Charlotte Flindt Pedersen (50) er uddannet cand.mag. i østeuropastudier og statskundskab fra Københavns Universitet.
Som international chef i Institut for Menneskerettigheder har hun arbejdet tæt sammen med udenrigspolitiske aktører og været engageret i emner og lande, som har været på den udenrigspolitiske dagsorden. Via sit arbejde og sine studier har hun beskæftiget sig med de sidste 25 års vigtigste internationale begivenheder og samfundsmæssige omvæltninger i Rusland, SNG-landene, på Balkan, i Afrika, Mellemøsten, og Asien.
Som direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab skal hun videreføre fornyelsesprocessen, så selskabet i endnu højere grad bliver et forum for kvalificeret debat om udenrigspolitik i Danmark.
"Med sit brede ekspertisefelt inden for ikke mindst Rusland, Ukraine, menneskerettigheder og FN-systemet er jeg sikker på, at vi med Charlotte Flindt Pedersen har fundet den rette person til posten," siger selskabets formand og tidligere Venstre-minister Lykke Friis i en pressemeddelelse.
Lykke Friis peger desuden på, at den nye direktør blandt andet skal tiltrække den næste generation af medlemmer og styrke forholdet til erhvervslivet.
Charlotte Flindt Pedersen selv ser frem til den nye opgave:
"Den verden, som omgiver os, er i hastig forandring, og sjældent har udenrigspolitik og internationale forhold fyldt så meget. Det stiller stadig større krav til Danmark, og derfor har Det Udenrigspolitiske Selskab en meget vigtig opgave med at sikre en kvalificeret debat. Det vil jeg glæde mig til at stå i spidsen for," siger hun i pressemeddelelsen.
Charlotte Flindt Pedersen tiltræder stillingen som direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab 1. maj og afløser Michael Ehrenreich, der forlod selskabet januar for at blive hofmarskal.
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale



















