Ny politiaftale skal finansieres ved at skære i SU til EU-borgere

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Partierne har givet håndslag på at skaffe 450 nye betjente på landets politistationer frem mod udgangen af 2023, ligesom der skal oprettes 20 såkaldte 'nærpolitistationer’.
Efter et længere forløb med kritik fra politikere og aktører og to samråd er det endt med, at de bebudede besparelser på ungdomsuddannelser og videregående uddannelsers markedsføring ikke bliver til noget alligevel.
Besparelserne skulle ellers have finansieret den nyligt indgåede politiaftale mellem Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige. Men i løbet af forhandlingerne samlede der sig et flertal mod den finansiering.
Humlen i kritkken var, at ministeren ikke kan målrette besparelser i uddannelsesinstitutionernes budgetter, da de er finansieret gennem bloktilskud. Og at man har underlagt institutionerne en intern konkurrence om midler, som gør, at de er tilskyndet til at markedsføre sig selv for at tiltrække studerende.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser


















