Ane Halsboe: Vi sparer på reklamer, ikke på uddannelse

INTERVIEW: Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen vil se på, hvordan hun "centralt kan hjælpe" sektoren til at finde besparelserne i marketingsbudgetterne, siger hun.

Flere aktører i uddannelsessektoren har kritiseret, at regeringen vil spare 550 millioner kroner i perioden 2021-2024 på uddannelsernes markedsføringsbudgetter. Pengene skal gå til den nyligt foreslåede politireform.

Kritikken går på, at pengene bliver brugt på at give potentielle studerende retvisende information, så institutionerne modtager afklarede studerende, der ikke falder fra. Desuden bliver regeringen kritiseret for at begå et løftebrud, da den har lovet ikke at indføre besparelser på uddannelse.

Men ifølge Ane Halsboe er besparelsen på uddannelsernes markedsføring ikke en besparelse på uddannelse:

"Nej, det er ikke en besparelse på uddannelse. Vi gør præcis det, vi sagde inden valget, vi ville gøre. Før valget sagde vi, at vi lagde op til at finde 200 millioner her, nu er tallet 150. Det er præcis det, der stod i vores økonomiske plan inden valget. Med den anden hånd har vi annulleret uddannelsesbesparelser for 1,5 milliard i vores første finanslov og vil fortsat tillægge kvalitet i uddannelse en stor værdi," siger hun.

Men I fjerner jo 100 til 150 millioner fra uddannelsessektorens grundbevillinger, som de så har prioriteret til markedsføring. Men pengene bliver taget fra bevillingerne, så er det ikke en besparelse?

"Det er en besparelse på reklamer, jo."

Det kan regeringen ikke bestemme, om det er, kan den?

"Det er regeringens ambition, at det her bliver en besparelse på reklamer. Jeg vil gerne i fællesskab med vores uddannelser se på, hvordan vi centralt kan hjælpe dem til, at besparelsen bliver fundet på reklamer. Så vi kan lave fælles retningslinjer eller en fælles ramme for, hvordan vi gør det. Det er klart, at hvis naboinstitutionen bliver ved med at have glitrende annoncer i bussen eller i biografen, så er man nødt til at følge med. Vi skal gå fælles ind i det."

Så er der et forbud mod reklamer på vej?

"Det er en vigtig del af diskussionen, hvordan vi sætter nogle rammer op, så det her bliver reklamebesparelser, og så vi fortsat investerer i uddannelse, men sparer på reklamer."

Hvis man som uddannelsesinstitution ikke laver bus- eller biografreklamer, hvor skal man så spare?

"Når vi beder danskerne betale skat for at bruge pengene på uddannelse, så skal det også være uddannelse, pengene går til. Og i øvrigt er der jo vejledning rundt om, der er mere end reklamer, for eksempel Studievalg Danmark. Og der vil fortsat være penge til åbent hus-arrangementer," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

"Det er en bred øvelse, hvor vi over en årrække ser en konkurrence mellem institutionerne, som med regeringens øjne har taget overhånd. Ja, der er forskel på, hvor mange glitrede annoncekroner, der bliver lagt, men samlet set er det for mange," siger hun.

"Jeg tror, det er de store i klassen, der har flest penge"
På professionshøjskolen Absalon, der dækker Region Sjælland, har rektor Camilla Wang erfaret, at hun er nødt til at bruge markedsføring for at fortælle om en nyoprettet sygeplejerskeuddannelse i Holbæk.

Nu frygter Camilla Wang, at besparelserne kan komme til at hæmme søgningen til uddannelser uden for de store byer, hvis der ikke kan sættes kampagner i gang, siger hun til Altinget. Men den præmis køber Ane Halsboe-Jørgensen ikke:

"Vi deler målsætningen om, at flere unge skal læse uden for de store byer. Men jeg køber ikke præmissen om, at det skulle være de helt små udbud, der har de største reklamebudgetter. Jeg tror, det er de store i klassen, der har flest penge til reklamer, og derfor når længere ud til de unge," siger Ane Halsboe Jørgensen.

"Det handler også om, hvordan vi vejleder i hele landet. Derfor har regeringen afsat ti millioner kroner ekstra til øget vejledningsindsats i år og næste år, blandt andet hos Studievalg Danmark. Og en del af deres arbejde går på at få unge til at søge bredere, og se mulighederne i hele landet. Og det vil stadigvæk være midler derude, men i langt mindre grad til for eksempel busreklamer, som vi har set i en årrække," slutter ministeren.

Læs Danske Universiteters direktør og rektoren på professionshøjskolen Absalons kritik her.

Forrige artikel Politireform koster uddannelser en halv milliard Politireform koster uddannelser en halv milliard Næste artikel Maria Rørbye Rønns afløser er fundet til ITU Maria Rørbye Rønns afløser er fundet til ITU
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.