Ph.d.-studerende: Ph.d-bekendtgørelsen bør revideres efter nye anbefalinger

Det peger på et muligt skift fra kvalitet til kvantitet – og på mangel på plads til kreativitet og reelle gennembrud i ph.d.-projekterne.

Derfor har Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd igangsat en analyse, som afrapporteres i juni, for at undersøge, om ph.d.-uddannelsen er tidssvarende og lever op til samfundets aktuelle behov.

På konferencen var lokalet fyldt med beslutningstagere: universitetsledelser, fonde, ph.d.-skoleledere og interesseforeninger.

Men blandt omkring 125 deltagere talte jeg kun tre ph.d.-studerende (inklusiv mig selv). Det vil sige, at diskussionen om os ph.d.-studerende, om vores uddannelses- og arbejdsvilkår, blev altså ikke ført med os.

Fleksibilitet og usikkerhed

For at være helt fair: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har i forvejen talt meget med ph.d.-studerende.

De foreløbige anbefalinger, som blev præsenteret på konferencen, baserer sig på interviews med 20 forskellige aktører og en spørgeskemaundersøgelse blandt 620 ph.d.-studerende.

Hvordan sikrer vi, at øget fleksibilitet ikke blot fører til mere usikkerhed, højere forventninger og større arbejdspres? 

Valeska Slomianka
Ph.d.-studerende

Hovedbudskabet er klart: Ph.d.-uddannelsen skal frisættes med mere fleksibilitet, mere forskningstid, større risikovillighed, mere åbenhed i afhandlingsformater og bedre forberedelse til karrierer uden for akademia.

Overordnet set mener jeg, at anbefalingerne er et vigtigt skridt fremad. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd forsøger tydeligt at rykke debatten væk fra ECTS, milepæle og lavthængende frugter og hen til fordybelse, eksperimenter og faglig udvikling.

Fleksibilitet, kreativitet og risikovillighed lyder attraktivt. Netop derfor rejser anbefalingerne afgørende spørgsmål om implementering: Hvad sker der nu? Hvem gør hvad og hvornår? Og hvad sker der, hvis det ikke virker?

Mange ph.d.-projekter er eksternt finansierede, målstyrede og en del af store samarbejder. Hvordan sikrer vi, at øget fleksibilitet ikke blot fører til mere usikkerhed, højere forventninger og større arbejdspres for den enkelte ph.d.-studerende?

Indtænk demokratisk deltagelse

I den nuværende udgave er anbefalingerne i høj grad drevet af hensyn til forskningskvalitet og behov fra den offentlige og den private sektor.

Det gør det desto vigtigere, at ph.d.-studerendes trivsel og deres demokratiske deltagelse tænkes tydeligt ind i implementeringen som bærende principper.

Akademisk frihed og kreativitet fremhæves som idealer, men det står endnu åbent, hvordan de skal realiseres i praksis, når de stærkeste begrænsninger forbliver uændrede: finansieringslogikker og magtforskelle mellem vejledere, institutioner og ph.d.-studerende.

Hvis ministeriet og universiteterne mener frisættelsen alvorligt, og ja, det er også en opfordring til den kommende regering, er det næste skridt ikke flere hensigtserklæringer, men at anbefalingerne omsættes til en forpligtende praksis med klare krav og ansvar.

Akademisk frihed og kreativitet fremhæves som idealer, men det står endnu åbent, hvordan de skal realiseres i praksis.

Valeska Slomianka
Ph.d.-studerende

Klare skridt fremad

Ministeriet bør, efter offentliggørelsen af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds endelige rapport, revidere ph.d.-bekendtgørelsen og stille tydelige krav til implementeringen, som pålægger universiteterne at dokumentere, hvordan øget fleksibilitet omsættes i praksis.

Samtidig bør der indføres en systematisk opfølgning, så det sikres, at frisættelsen også lykkes i virkeligheden og ikke kun på papiret.

Universiteterne bør på den baggrund udarbejde konkrete implementeringsplaner. Her skal det stå klart, hvad fleksibilitet konkret betyder i forhold til arbejdstid, opgaver, undervisning og mulighed for at ændre forskningsretning undervejs, og hvem der har ansvaret, hvis fleksibilitet i praksis udvikler sig til pres og overbelastning.

Derudover må de gøre demokratisk deltagelse muligt i praksis ved at afsætte tid og øremærkede mandater i de beslutningstagende organer til ph.d.-studerende.

Fondene bør eksperimentere med finansieringsmodeller, der reelt giver plads til risikovillighed, mobilitet, kreativitet og den nødvendige forskningstid. Samtidig bør de dokumentere, hvordan der skabes rum for forskningsfrihed. Også når projekter ændrer sig undervejs eller ikke udvikler sig som planlagt.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds anbefalinger peger i en vigtig retning. Næste skridt er at sikre, at de også kan mærkes i praksis. Det kræver klare krav, tydeligt ansvar og reel opfølgning fra ministeriet, universiteterne og fondene.

Ellers risikerer frisættelsen at forblive en velment ambition på papiret, men med de samme hverdagsvilkår i praksis: uklare forventninger, magtubalancer, stress, usikre ansættelser og en uændret kultur.