Oceana til EU-Kommissionen: Stop overfiskeri i Østersøen

Af Lasse Gustavsson
Executive Director, Oceana i Europa
Europa-Kommissionen kommer hvert år med sit forslag til næste års fiskekvoter. Kommissionens forslag burde være baseret på videnskabelig rådgivning, men det er ikke altid tilfældet, og derfor har vi oplevet overfiskeri i EU’s farvande gennem årtier. Det truer fremtiden for fiskeriet og vores fælles ressource: fisk!
Når man læser Kommissionens forslag til fiskemulighedaer for 2019 for fiskebestandene i Østersøen, står det klart, at Kommissionen endnu en gang ikke er sig sit ansvar bevidst.
For eksempel er kvoterne for den meget skrøbelige bestand af torsk i den østlige Østersø væsentligt højere end de videnskabelige anbefalinger, mens Kommissionen foreslår at afskaffe den aktuelle forbudsperiode for torsk i den vestlige Østersø. Med tanke på at status for bestanden for blot to år siden blev betragtet som meget dårlig, giver dette træk fra Kommissionens side ikke meget mening, hverken i økologisk eller økonomisk forstand.
Skriv til qvistgaard@altinget.dk
Kortsigtet tankegang er skadelig
Vi skal huske at tage i betragtning, at overfiskeri ikke kun er dårligt for miljøet, men også for økonomien. Fejlforvaltning af naturlige, fornybare ressourcer ødelægger vores haves naturarv og koster os jobs, fødevarer og penge.
Den kortsigtede tankegang, som er symptomatisk for politikere, hvis eneste tidshorisont er det næste valg, kan være ødelæggende for en bæredygtig ressource som fisk. På blot ti år er de kommercielle fangster af torsk i den vestlige Østersø blevet mere end halveret, i høj grad på grund af overudnyttelse.
Fejlforvaltning af naturlige, fornybare ressourcer ødelægger vores haves naturarv og koster os jobs, fødevarer og penge.
Lasse Gustavsson
Executive Director, Oceana i Europa
Vi er kun to år fra den juridisk fastsatte frist for at opnå bæredygtighed, og vores politikere kommer fortsat med undskyldninger for dette skandaløse spild.
Bæredygtigt fiskeri har potentiale
Som flere af Oceanas undersøgelser har påvist, forspilder vi chancen for at få mere mad, flere jobs og større indtjening ud af vores fiskeri. Sunde og godt forvaltede fiskebestande i EU har faktisk potentiale til at producere næsten 60 % – eller 2 millioner ton – flere bæredygtige fisk på årsbasis og samtidig skabe 92.000 nye jobs.
Derfor tegner fremtiden for fiskeriet i Europa lyst, hvis vi genopbygger vores fiskebestande til deres fulde potentiale og overgår til bæredygtigt fiskeri.
Vi skal bare følge en simpel opskrift: sætte fangstbegrænsninger i overensstemmelse med de videnskabelige anbefalinger, beskytte fiskenes gyde- og vækstpladser og standse destruktive fiskemetoder som bundtrawling.
Mulighed for nye jobs i fiskeribranchen
Danmark er blandt verdens største importører og eksportører af fisk og fiskeprodukter.
Hvis fiskeriet i Danmark bliver sundt og godt forvaltet over de næste ti år, vil fiskeribranchens samlede omsætning stige med mindst 248 millioner euro, og der vil blive skabt mindst 900 nye stillinger alene i den direkte fiskeindustri.
Vi har simpelthen ikke råd til at fortsætte med at forsømme Østersøen, hverken af hensyn til miljøet eller de mennesker, hvis levebrød afhænger af et sundt og rentabelt hav.
Jeg kan kun sige følgende til de ansvarlige fiskeriministre i EU: Fremtiden for fiskeriet i Østersøen ligger i jeres hænder. Det er på tide enten at tage Østersøen alvorligt eller tone rent flag!
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter

















