Professor emeritus: Rusland har et legitimt ønske om sikkerhed

Det er derfor EU, som Danmark skal sætte sin lid til i fremtiden og aktivt hjælpe med at opbygge det, hvilket betyder et opgør med fortidens euroskepsis.

Reaktionerne på Trumps ytringer viser, hvor Danmarks venner er – ved siden af Norge, Frankrig, Tyskland og EU's for tiden polske formandskab.

Interessesfærer bør respekteres

Det vil også være vigtigt at tage afstand fra den udenrigspolitiske værdipolitik. Et mere realistisk grundlag for sin politik kan man få ved at genopdage begrebet interessesfærer, som mange i dag tager afstand fra, ganske uberettiget, fordi det tillader en præcisere forståelse af staternes handlinger – langt mere end opdelingen af verden i venner og skurkestater.

Den russiske interessesfære i Østeuropa er logisk.

Thomas Riis
Professor emeritus i historie, Christian-Albrechts Universität zu Kiel

I efteråret 1956 var der to konflikter, der let kunne være kommet ud af kontrol. Den ene var den fransk-britisk-israelske aktion mod Egypten som svar på nationaliseringen af Suezkanalen, den anden var den ungarske opstand, hvor Ungarn brød ud af Warszawapagten og erklærede sig neutralt.

Sovjetunionen, der ellers var velvilligt indstillet over for Egypten, greb ikke ind, og de vestlige lande undlod at støtte Ungarn militært.

Vestmagterne anerkendte Østeuropa som sovjetisk interessesfære, og i Moskva forstod man, at den vestlige indflydelse i Mellemøsten var dominerende. Denne gensidige tilbageholdenhed bevirkede, at konflikterne forblev begrænsede.

En ny krise dukkede op nogle år senere; eksilcubanere prøvede med støtte fra USA at invadere Cuba, men blev slået tilbage. For at undgå gentagelser bad østaten Sovjetunionen om hjælp, og der blev sendt missiler til Cuba med henblik på opstilling af et raketforsvar.

Det blev opdaget, og USA protesterede over for Sovjetunionen, som trak missilerne tilbage. Ganske klart erkendte man i Moskva, at man ikke havde respekteret USA's interessesfære. De tre eksempler viser, at staterne har bestemte geografiske områder, som andre gør bedst i at respektere.

Ruslands ønske om sikkerhed er legitimt

Warszawapagtens sammenbrud ændrede magtforholdene i Østeuropa, men ikke så meget som man kunne tro. De nu frie lande ønskede forståeligt nok garantier mod igen at skulle domineres af Rusland og stræbte efter medlemskab af EU og Nato. Lige så forståeligt ønskede Rusland at bevare sin sikkerhedszone vest for sin grænse i Østeuropa.

Den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz' memorandum fra 1992 synes at betegne som et vendepunkt. I det fastslår han, at der målrettet skal arbejdes på, at USA kan bevare sin dominerende stilling i verden.

Det må betegnes som en vestlig provokation at udvide Nato helt til de russiske grænser.

Thomas Riis
Professor emeritus i historie, Christian-Albrechts Universität zu Kiel

Ønskerne fra de tidligere sovjetiske vasalstater og de baltiske lande om medlemskab af Nato var i denne forbindelse særdeles velkomne: Man kunne opfylde disse landes ønsker og trænge den russiske indflydelse i Østeuropa tilbage.

Gradvis er den russiske interessesfære i dette område blevet formindsket, og i dag er Belarus, Moldova og Ukraine samt staterne i Kaukasus de eneste lande, der skiller Nato fra Rusland.

At eksistensen af et neutralt eller venligsindet bælte ved vestgrænsen i Rusland anses for livsvigtig, er indlysende, når man husker, at landet i de sidste 300 år er blevet invaderet fra vest tre gange.

Den russiske interessesfære i Østeuropa er logisk, og det må betegnes som en vestlig provokation at udvide Nato helt til de russiske grænser. Anerkendelsen af andres interessesfærer ville måske som i andre tilfælde have forhindret krigen i Ukraine.

Selv om vi må gå ud fra, at USA stadig opretholder Monroedoktrinen, som definerer den amerikanske interessesf֥ære, ser vi, at landet ikke nødvendigvis vil respektere andres. 

Danmark har ud over medlemskabet af EU to naturlige interessesfærer: Østersøen og Arktis. Begge steder vil det være klogt at undgå konfrontationer med Rusland, der, hvad enten man kan lide det eller ej, er forblevet en stormagt.

Det vil være meget klogt af Danmark langsomt at nærme sig Rusland, idet man indser, at ingen kan vinde Ukrainekrigen, og fordi Rusland har et legitimt ønske om sikkerhed.