Professor: Hyldest af menneskerets-domstolen er vildledende og unuanceret

Af Mads Bryde Andersen
Dr.jur. og professor ved Københavns Universitet 

I Altinget 27. november stiller Jacques Hartmann (JH) tre spørgsmål om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Desværre svarer han ikke på nogen af dem.

Og hvad værre er: I sit forsøg på at hjælpe læseren til at danne sit eget svar, fremlægger han flere misvisende og urigtige pointer.

Lad os tage de tre spørgsmål for sig:

1) Hvorfor ønsker nogen at udtræde af EMRK?
Svaret er enkelt: Fordi udtræden er den eneste retmæssige måde, vore folkevalgte (hvis de ønsker det) kan reagere på mod de dynamiske fortolkninger, som EMD har udviklet gennem de seneste tiår.

Ønsket om at reagere handler ikke (kun) om udvisning af kriminelle udlændinge. For eksempel blev 26-årsreglen jo afskaffet af et Folketing, der egentlig ville det anderledes, efter at Danmark var blevet dømt ved EMD.

Men selv om man måtte tro, at menneskerettigheder eksklusivt skabes ved internationale konventioner, kan Jacques Hartmann trøste sig med, at både Europarådet, FN og andre internationale fora har vedtaget talrige menneskeretskonventioner om alverdens forhold.

Mads Bryde Andersen
Dr.jur. og professor ved Københavns Universitet

Andre lande vælger at ignorere de EMD-domme, man er utilfredse med. Men sådan er vi ikke. Vi overholder vore internationale forpligtelser.

Og når EMD (trods politiske signaler fra en række medlemsstater) ikke ønsker at ændre praksis, kan det være en adækvat reaktion at overlade EMRK-fortolkningen til vore egne domstole, enten ved at ophæve inkorporeringsloven af 1992 eller ved at opsige EMRK.

Inkorporeringsloven kan ophæves uden fare for internationale reaktioner. Men andre medlemsstater vil nok reagere politisk på en opsigelse af EMRK. Det må man så forholde sig til, blandt andet i lyset af at også andre lande er kritiske over for EMD. Det er imidlertid værd at bemærke, at medlemskab af Europarådet ikke forudsætter EMRK-medlemskab.

Jacques Hartmann forsvarer EMD-dynamikken ved at sammenligne med den danske grundlov, der jo også er ”gammel”.

Sammenligningen er helt skæv. Grundloven fortolkes netop ikke dynamisk. Når der for eksempel står, at enhver ”våbenfør mand” skal aftjene værnepligt, gælder det ikke kvinder, selv om ”present day conditions” i lyset af moderne tanker om ikke-diskrimination og ligestilling sikkert kunne tale for det.

2) Hvad vil de, der ønsker at forlade EMRK, stille i stedet?
Dette spørgsmål drøfter Jacques Hartmann på grundlag af følgende overraskende påstand:

”Hvis Danmark forlod Menneskerettighedskonventionen og ophævede Inkorporeringsloven fra 1992, ville de fleste af vores menneskerettigheder forsvinde.”

Påstanden suppleres med en række diffuse eksempler, som pladsen ikke tillader mig at komme ind på.

Afhængigt af, hvad man lægger i ”de fleste”, er påstanden urigtig. Hovedparten af EMRK’s rettighedskatalog respekterede Danmark længe før EMRK’s underskrivelse i 1950. De er udviklet efter en løbende demokratisk debat. Selvfølgelig er det ikke EMRK, der har skabt vort retssystem, som for eksempel pålægger politiet at ”forhindre og efterforske lovovertrædelser”.

Men selv om man måtte tro, at menneskerettigheder eksklusivt skabes ved internationale konventioner, kan Jacques Hartmann trøste sig med, at både Europarådet, FN og andre internationale fora har vedtaget talrige menneskeretskonventioner om alverdens forhold.

Dem vil Danmark fortsat være bundet af, selvom vi skulle træde ud af EMRK. FN’s børnekonvention beskytter for eksempel børn (som ikke er et særligt beskyttelsesobjekt i EMRK). Og EU's Charter om grundlæggende rettigheder hjemler en bred kategori af menneskerettigheder.

3) Hvad ville der ske, hvis Danmark forlod konventionen?
Svaret på Jacques Hartmanns tredje spørgsmål indeholder flere notorisk urigtige oplysninger.

Det er ikke korrekt, at Danmark ved at opsige EMRK må forlade EU. Hvor har Jacques Hartmann dog det fra? EU-traktaten fastslår, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder. Men det lader sig jo fint gøre uden at efterleve de trods alt få vidtgående EMD-afgørelser.

Var en fuldstændig efterlevelse central for EU, havde EU nok for længst reageret mod et land som Italien, som p.t. mangler at efterleve 227 EMD-domfældelser.

EU-domstolen har i øvrigt ved sin plenumudtalelse af 18. december 2014 (nr. 2/13) selv modsat sig, at EU udnytter den hjemmel, som protokol nr. 8 til EU-traktaterne giver Unionen for at tiltræde EMRK. Noget kunne altså tyde på, at denne domstol heller ikke er nogen stor fan af EMD.

Jacques Hartmann skriver, at debatten om menneskerettigheder ofte er ”unuanceret og til tider direkte vildledende”.

Jacques Hartmanns eget indlæg fortjener selv denne karakteristik.

Læsere, der ønsker en klar og nøgtern beskrivelse af de politiske og juridiske aspekter af en EMRK-udmeldelse, henvises til Justitsministerens svar i Folketinget 26. oktober 2017.