Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jakob Ullegård

Rederiforeningen ansætter ny direktør

27. april 2015 kl. 11.18

Rederiforeningen har ansat Jakob Ullegård som ny direktør for afdelingen for politik og analyse. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse

Jakob Ullegård kommer fra en stilling som kommunikationschef for Dansk Energi og har forinden været særlig rådgiver for tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V).  

Administrerende direktør for Danmarks Rederiforening, Anne H. Steffensen, siger blandt andet om Jakob Ullegård:

"Med erfaring fra både Christiansborg, ministerium, erhvervsliv og interesseorganisationer er han godt rustet til at skabe resultater for skibsfarten. Hans store indsigt i det politiske maskinrum vil være en gevinst for medlemmerne og for foreningerne, så jeg glæder mig meget til at få Jakob Ullegård om bord," siger altså Anne H. Steffensen.

Jakob Ullegård kommer i sin nye stilling til fremover at være ansvarlig for blandt andet varetagelsen af danske rederiers erhvervspolitiske interesser. 

Han vil i samarbejde med nyudnævnte underdirektør Jacob K. Clasen repræsentere og udgøre ledelsesteamet i afdelingen for politik og analyse.

Rederiforeningen ansatte tidligere på måneden Anne Windfeldt Trolle som direktør for ansættelsesret, rekruttering og uddannelse

Jakob Ullegård tiltræder sin nye stilling 1. juni 2015.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026