Simon Kollerup
Paul MollerupRegeringen opretter nyt forum for erhvervsregulering med direktør i spidsen
Erhvervslivets EU- og regelforum er navnet på regeringens nye forum, der skal skabe bedre regulering og rammevilkår på erhvervsområdet.
Det nye forum samler det nuværende Virksomhedsforums og Implementeringsrådets indsatser, og skal altså videreføre de to institutioners arbejde med at sikre overskuelige regler i dansk lovgivning og danske interesser i EU-lovgivning.
Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
Det nye forum skal yderligere have fokus på forenklinger, der kan understøtte udvikling af nye forretningsmodeller, udbredelsen af nye teknologi samt forbedring af de offentlige digitale løsninger.
"Det er min klare holdning, at de virksomheder, som har orden i penalhuset og gerne vil spille efter reglerne, ikke skal bøvle med omkostningstung og unødigt kompliceret regulering. I regeringen mener vi, at det skal være så let og enkelt som muligt at drive en ordentlig og sund forretning i Danmark. Derfor styrker vi nu indsatsen for regelforenkling," siger erhvervsminister Simon Kollerup om det nyoprettede forum.
Til at stå i spidsen for arbejdet i Erhvervslivets EU- og regelforum har erhvervsministeren udpeget formand for Implementeringsrådet og direktør i Danske Advokater Paul Mollerup.
Paul Mollerup har været formand for Implementeringsrådet siden 2015. Fra 2012 til 2015 var han medlem af Virksomhedsforum.
"Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang med arbejdet i Erhvervslivets EU- og regelforum. Jeg har allerede en vis erfaring med arbejdet, men det bliver spændende med den øgede koordinering og ikke mindst med det nye fokus på forenklinger, der kan understøtte nye forretningsmodeller og teknologisk innovation,” siger Paul Mollerup.
Erhvervslivets EU- og regelforum består af danske erhvervs- og forbrugerorganisationer, fagbevægelsen, særligt sagkyndige og danske virksomhedsrepræsentanter.
Omtalte personer

Simon Kollerup
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister

Paul Mollerup
Partner, Bridge Consulting, formand for Erhvervslivets EU- og Regelforum, bestyrelsesmedlem, Stenbroens Jurister, tidl. bestyrelsesformand, Folkekirkens Nødhjælp
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig
- Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer
- Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder
- Der er ingen voksne tilbage i lokalet med Trump. Imens smuldrer USA's demokrati
Nyhedsoverblik

Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer

Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder

I Budapest vokser troen på Orbáns nederlag: "Jeg har aldrig kendt andet end ham. Det er jeg virkelig træt af"

Vance tog til Ungarn for at hjælpe Orbán. I stedet skabte han problemer for Trump

Rapport fra Budapest: For Viktor Orbán er Zelenskyj samfundsfjende nummer et





















