Regeringens EU-spareplaner møder hård kritik fra kommuner og regioner
EU-STØTTE: Økonomisk støtte til danske virksomheder kan blive ofret til fordel for regeringens ønske om at holde udgiften til EU nede. Det vækker kritik fra både KL og de regionale erhvervshuse.
Simon Holst Jensen
RedaktionsassistentDe to fonde er en del af strukturfondene, som fylder en cirka tredjedel af EU’s budget.
Forhandlingerne om det kommende rammebudget, der skal løbe fra 2021 til 2027, er i gang, og det er her, regeringen ønsker at skære i den del af strukturfondsmidlerne, der går til de rigeste lande i EU.
Alle regioner i EU er delt i tre kategorier efter BNP: mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner. En del af fondsmidlerne fordeles, så de mindst udviklede får mest. Der er samtidig strengere krav til, hvordan pengene bruges hos de mest udviklede.
Det vil gå ud over virksomheder over hele landets muligheder for vækst, hvis regeringen får held med at skære sit seneste forslag ned til, hvordan man kan spare på EU-budgettet. Derfor møder den nu kritik fra flere parter.
Finansminister Nicolai Wammen (S) luftede i februar i en mail til Jyllands-Posten idéen om at skære i den del af EU-budgettet, der giver økonomisk støtte til blandt andet danske projekter inden for erhverv, innovation og uddannelse.
Her skrev han, at han ikke så nogen grund til, at EU's strukturfonde skulle støtte de rigere regioner i Europa – herunder Danmark. Derfor kunne det være et sted at spare, når han og regeringen i det igangværende slagsmål om det næste syvårige budget vil forsøge at holde udgiften til EU nede på én procent af BNI.
EU
