S i EU: Fælles mindsteløn åbner ladeport for EU-regulering af arbejdsmarkedet

Af Marianne Vind (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Altinget har bragt et indlæg af Steen Gade og Søren Keldorff fra Nyt Europa, hvori de lovpriser EU-Kommissionens direktiv om EU-mindsteløn og kritiserer Folketinget for at trække det gule kort.

Modstand mod forslaget er ikke vejen frem, skriver de to herrer, der i stedet ønsker at se Danmark indgå i forhandlinger.

Jeg er sådan set ikke uenig i, at Danmark skal være en konstruktiv partner i kampen for at løse det åbenlyse problem, at alt for mange europæiske lønmodtagere tjener alt for lidt. Det er der vist ingen, der er. Sagen er bare den, at EU-mindsteløn slet ikke er i nærheden af at være en løsning.

Problemet med arbejdende fattige er nemlig uhyre komplekst, og det kan et enkelt direktiv om EU-mindsteløn ikke løse.

EU-mindsteløn hjælper ikke udsatte arbejdere
EU-mindsteløn hjælper nemlig ikke alle dem, som går fra den ene midlertidige ansættelse til den næste med perioder af arbejdsløshed indimellem. De har brug for bedre jobsikkerhed.

Jeg er sådan set ikke uenig i, at Danmark skal være en konstruktiv partner i kampen for at løse det åbenlyse problem, at alt for mange europæiske lønmodtagere tjener alt for lidt. Det er der vist ingen, der er.

Marianne Vind (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

EU-mindsteløn hjælper ikke alle dem, der er ansat på nultimerskontrakter uden garanti for en fast månedsløn. De har brug for faste timetal.

EU-mindsteløn hjælper ikke alle dem, der er hyret ind som falske selvstændige hos platforme som Wolt og Uber eller på tyske slagterier. De har brug for at blive anerkendt som lønmodtagere.

EU-Kommissionens forslag hjælper altså ikke alle dem, der lever på kanten af arbejdsmarkedet, arbejder i gråzonerne eller tjener deres penge i platformsøkonomien.

Netop fordi EU-Kommissionens forslag ikke løser problemet, så bør vi holde fast i vores modstand og blive ved med at presse på for reelle løsninger, der kan sætte en reel stopper for arbejdende fattige.

Den danske model vil komme under pres
En anden god grund til at holde fast i vores modstand er også, at forslaget om EU-mindsteløn vil sætte vores danske model under pres. Også selvom forslagets fortalere – heriblandt Nyt Europa – hævder det modsatte.

For hvis man først åbner døren for EU-lovgivning om mindsteløn, så løfter man samtidig også løndannelse fra national til europæisk kompetence.

Dermed tillader vi EU's domstol at gå ind og blande sig i danskernes løn og sætte hindringer i vejen for parternes mulighed for at forhandle.

Det er også det, som eksperter har vurderet, og de vurderinger burde give anledning til bekymring for alle, der kan se fordelene i et arbejdsmarked, hvor parterne forhandler om løn og vilkår uden politisk indblanding.

Direktiv kan åbne for EU-indblanding på andre områder
Hvis Nyt Europa ikke lader sig bekymre over et forslag, der ikke løser problemerne, men derimod undergraver den danske model, så kan det være, at et brud med traktaten kan få dem op af stolen.

EU-Kommissionen vælger med sit forslag at lukke øjnene for, at EU-traktaten klart og tydeligt slår fast, at EU ikke har mandat til at lovgive om lønforhold i medlemsstaterne.

Samme sted i EU-traktaten nævnes også, at EU ikke kan blande sig i organisationsretten, strejkeretten og retten til lockout.

Derfor skal man være sig bevidst, at hvis vi lader EU-Kommissionen lovgive om EU-mindsteløn, så kan det blive startskuddet til EU-regulering af danskernes ret til at organisere sig og arbejdsmarkedets parters ret til at varsle konflikt.

Derfor kan forslaget om EU-mindsteløn ikke alene ende med at blive en utilstrækkelig løsning på problemet med arbejderfattigdom.

Det kan også ende med at sætte vores danske model under pres og åbne en ladeport for yderligere EU-regulering på vores arbejdsmarked.

Derfor er det afgørende, at vi holder fast i vores modstand mod en EU-mindsteløn og tager alle midler i brug for at beskytte vores danske model.