Folketinget trækker gult kort over for EU: Vil stoppe mindstelønsforslag

STOP: Et stort flertal i Folketinget vil trække i nødbremsen for at få stoppet et forslag om europæisk mindsteløn af frygt for, at det vil underminere den danske arbejdsmarkedsmodel.

Placeholder image
EU skal blande sig helt uden om mindsteløn, mener socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

BRUXELLES: EU er gået for vidt med et nyt forslag om europæisk mindsteløn, mener et flertal i Folketinget.

Derfor skal Danmark sende et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen for at få det stoppet.

”Vi mener ikke, at EU skal blande sig i lønforhold,” siger socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel.

”Vi vil beskytte den danske model med alle midler. Det har vi brug for at sende et meget klart signal om fra et flertal i Folketinget,” siger han.

Fakta
EU's mindstelønsforslag:
Det nye forslag skal sikre, at mindstelønninger er sat på et niveau, der er til at leve for, og at de dækker alle i de lande, som har en lovbestemt mindsteløn, så der ikke er huller i systemerne. 
Der er nogle regler i udspillet, der gælder alle 27 EU-lande, og nogle, som Danmark og de fem andre lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, er undtaget for. For alle gælder, at de skal:
  • Fremme kollektive aftaler, så så mange som muligt er dækket af overenskomster. Hvis mindre end 70 procent er dækket, skal landet lave en handlingsplan for, hvordan det vil øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter.
  • Forstærke overvågning af lønudvikling og graden af overenskomstdækning og årligt indrapportere tallene til Kommissionen.
  • Sørge for, at der blandt andet er krav i offentlige udbud om ordentlige lønforhold og sikre adgang til effektiv tvistbilæggelse, hvis en ansat for eksempel mener, at vedkommende er underbetalt.
For de 21 lande med en mindsteløn gælder, at de skal:
  • Sætte kriterier for, hvad der er en dækkende minimumsløn, og opdatere mindstelønnen regelmæssigt.
  • Begrænse antallet af grupper, der ikke er dækket af en mindsteløn.
  • Sikre inddragelse af arbejdsmarkedets parter, når mindstelønnen fastsættes.
  • Øge kontrollen med, om mindstelønnen bliver overholdt.
Læs hele forslaget 

Et vink med en vognstang
Der er ikke noget krav i forslaget om, at lande som Danmark, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, skal indføre én. Alligevel er der frygt for, at det kan få konsekvenser for et system som det danske, hvor arbejdsmarkedets parter traditionelt råder, at EU overhovedet går ind og laver lovgivning på området.

Derfor er det ifølge Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, vigtigt at få sendt et vink med en vognstang til Bruxelles om, at det skal de holde sig fra.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det sker blandt andet af frygt for, at eventuelle afgørelser fra EU-Domstolen ude i fremtiden vil fortolke reglerne, så de alligevel lægges ned over Danmark.

”Derfor gør vi opmærksom på, at vi synes, det sikreste ville være, hvis EU helt lader være med at lovgive på det her område og overlader det til medlemsstaterne,” siger Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

Ud på vennejagt
Et gult kort kan i EU-sammenhæng trækkes, hvis mindst en tredjedel af klubbens nationale parlamenter stiller sig bag det og dermed giver udtryk for, at de mener, at EU-Kommissionen er trådt uden for EU’s beføjelser – det såkaldte nærhedsprincip. I så fald skal EU-Kommissionen tage sit forslag op til genovervejelse (se boks).

Landene har til engang i midten af januar, inden de skal have lagt kortene på bordet. Lige nu er det uklart, om Danmark kan finde nok venner til at gøre brug af det.

Den svenske Riksdag har dog i denne uge meldt sig under fanerne.

For Jan E. Jørgensen har selve signalværdien i at sende en såkaldt begrundet udtalelse til EU-Kommissionen under alle omstændigheder en politisk betydning i sig selv.

”Hvad enten der er lande nok eller ej bag det gule kort, så vil det have en effekt at trække det, det er der ingen tvivl om,” siger Jan E. Jørgensen.

R går enegang
Forslaget om et gult kort skal behandles ved et møde i Folketingets Europaudvalget torsdag, hvor udvalget også vil tage stilling til en udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget om samme sag, der forventes at ligge klar inden.

Ud over Socialdemokraterne og Venstre har en række andre partier i Folketinget allerede meldt ud, at de er parate til at trække kortet.

Umiddelbart ser det ud til, at Radikale som de eneste kommer til at være imod.

Her står EU-ordfører Jens Rohde fast på, at mindstelønsudspillet er ”et godt forslag”, som kan være med til at løfte lande med urimeligt lave mindstelønninger. Og han er lodret uenig i, at det indebærer en stor trussel for Danmark.

”Det her kommer ikke til at kompromittere den danske arbejdsmarkedsmodel,” siger Jens Rohde.

Dokumentation

Sådan virker et gult kort i EU-regi:
EU’s gule kort – eller mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, som det rettelig hedder – er den nødbremse, som nationale parlamenter kan trække i, hvis de føler, at EU-Kommissionen er trådt uden for sine beføjelser og har foreslået noget, som bedre kunne håndteres på nationalt, regionalt eller lokalt plan.
   
Det aktiveres ved, at et nationalt parlament, for eksempel Folketinget, indsender en såkaldt begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor man er utilfreds. Kommer der den slags protester fra mindst en tredjedel af de nationale parlamenter, skal Kommissionen tage sit forslag op til genovervejelse. Det er et såkaldt gult kort.

Et orange kort kan trækkes, hvis over halvdelen af de nationale parlamenter protesterer. I sådan et tilfælde skal EU-Kommissionen begrunde sin beslutning over for EU-Parlamentet og Ministerrådet, hvis den vil fastholde forslaget. Hvis den begrundelse bliver forkastet af én af de to lovgivere, er forslaget dødt.
Proceduren er aldrig blevet anvendt i praksis.

Det gule kort er til gengæld blevet brugt tre gange. Senest i 2016, hvor Danmark sammen med ti andre lande modsatte sig en revision af udstationeringsdirektivet for vandrende arbejdstagere. Dog uden held.

En begrundet udtalelse skal være EU-Kommissionen i hænde senest otte uger efter, at et nyt EU-forslag er blevet oversat til dansk.


Omtalte personer

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Jens Joel

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Jens Rohde

Parlamentarisk leder, MF (KD)
student (Viborg Katedralskole 1989)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser