Sådan ser den perfekte EU-chef ud

JOBBESKRIVELSE: Der skal sættes ansigt på et helt kuld nye EU-ledere. Men hvad kræver det at stå i spidsen for Europa? Her er eksperternes svar.

BRUXELLES: Statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans EU-chefkolleger har gang i det helt store navnespil, når de ved et topmøde i Bruxelles torsdag og fredag skal sætte ansigt på en håndfuld poster i den allerøverste EU-politiske liga.

Men ét er, hvilke navne der er hotte på rygtebørsen. Noget helt andet er, hvilke kvalifikationer de bør besidde for at bestride de respektive topjob, der nu bliver ledige. Altinget har spurgt en ekspert, en eksdiplomat og en række insidere i EU-systemet om ønskeprofilen på de fire poster, EU-cheferne skal besætte.

Kommissionsformanden – en person med mange hatte:
Formanden for EU-Kommissionen skal kunne mange ting. Det skal være en person, der kan lede et broget hold af kommissærer fra 28 lande med vidt forskellig kulturel og politisk baggrund. Han eller hun skal kunne favne en europæisk offentlighed, der spænder lige så bredt, repræsentere EU på den internationale scene og samtidig være chef for de cirka 32.000 EU-ansatte i Kommissionen.

”Det skal være en god leder og en god europæer – forstået på den måde, at man skulle kunne rumme holdninger og personligheder fra vidt forskellige økonomiske, holdningsmæssige og politiske baggrunde og samtidig have øje for balancen mellem store og små lande og mellem øst og vest,” som en EU-diplomat formulerer det.

Sophia Russack, der forsker i EU’s institutioner ved Centre for European Policy Studies i Bruxelles, peger på gode evner til både organisation og kommunikation som et must. Samtidig skal det være en person, som har forståelse for de nationale dagsordener i de 28 EU-lande, uden at det bliver én, som stats- og regeringscheferne bare kan koste rundt med.

”Kommissionsformanden skal kunne give udtryk over for særligt Det Europæiske Råd om, at vi er ikke jeres sekretariat. Vi har vores egen dagsorden og vil være med til at forme Unionen. Så det er en blanding af at kunne agere klogt på de indre linjer og have et stærkt image udadtil,” siger Sophia Russack.

Hun bliver suppleret af Danmarks tidligere EU-ambassadør og topembedsmand i og omkring EU’s institutioner i over 40 år Poul Skytte Christoffersen, der i dag er seniorrådgiver i lobbyvirksomheden Teneo og bestyrelsesformand i Tænketanken Europa.

”Man vil ikke have en stærk kommissionsformand på den måde, at han egenhændigt bestemmer den politiske udvikling. Men man vil godt have en fagligt kompetent og aktiv kommissionsformand, som ad den vej skaber respekt hos medlemsstaterne,” siger Poul Skytte Christoffersen.

Formanden for Det Europæiske Råd – kompromismageren:
En formand for EU-Kommissionen skal have tung politisk og ledelsesmæssig erfaring, men behøver ikke selv at have stået i spidsen for en regering. Det gør en formand for EU-chefernes egen klub, Det Europæiske Råd, til gengæld.

”Det skal være en, der kan stå i spidsen for en gruppe af politiske dyr på det højeste plan,” siger Sophia Russack fra Centre for European Policy Studies.

”Disse folk vil ikke acceptere nogen, som ikke har haft samme rang som dem selv. Det skal være en leder. En første blandt ligemænd, der kan udføre det svære hverv med at mægle mellem folk med meget stærke holdninger,” siger Sophia Russack.

Eller som en EU-kilde formulerer det:

”Det skal være én, der kan styre de kæmpe egoer, der er i rummet.”

Ud over at repræsentere EU-landenes interesser ved topmøder med tredjeparter og deslige er den allervigtigste funktion at fungere som fødselshjælper for de kompromiser, der skal smedes blandt EU-cheferne.

”Den vigtigste opgave er at få medlemmerne til at enes og få truffet nogle beslutninger. Derfor er mæglerrollen altafgørende,” siger den tidligere danske topdiplomat Poul Skytte Christoffersen, der dog også understreger, at det skal være en person, som skal kunne drive dagsordenen fremad og turde tage nogle chancer i stedet for kun at være kompromismester og fødselshjælper.

”Men det er også en rolle, hvor man må acceptere, at det er ikke en selv, der bestemmer,” siger han og peger på, at det kan være svært for folk, der selv har siddet på magtens tinde.

EU’s udenrigschef – den høje repræsentant:
Unionens chefdiplomat skal koordinere de europæiske landes sikkerheds- og udenrigspolitik og være EU’s ansigt udadtil.

Det kræver en evne til på den ene side at kunne repræsentere Unionen som forhandler i storpolitiske sager og i verdens brændpunkter overalt på kloden og på den anden side have respekt for, at der ikke altid er enighed om udenrigspolitiske spørgsmål blandt de 28 EU-lande, og at de ikke må føle, at man overtræder deres beføjelser, lyder vurderingen i Bruxelles.

Samtidig skal personen både kunne lede den europæiske udenrigstjeneste, som består af EU-embedsmænd og udsendte diplomater fra de 28 medlemslande, og være brobygger over til de dele af EU-Kommissionen, som også har internationale tråde, som for eksempel udviklingspolitikken, den humanitære bistand, migrations- og naboskabspolitikken.

Poul Skytte Christoffersen blev ansat til at hjælpe med at opbygge EU’s udenrigstjeneste, da den blev grundlagt for ti år siden. For ham er det allervigtigste, at det er en person, som EU-lederne føler kan repræsentere deres interesser, og som de derfor også tør give snor til at agere på den internationale scene.

”Jo større tillid, der kan oparbejdes hos stats- og regeringscheferne, jo bedre. De må ikke tabe deres tiltro til ham eller hende,” siger Poul Skytte.

Andre insidere påpeger, at det ikke ville skade, hvis personen havde mere udenrigspolitisk tyngde end de to, der har været de første til at bestride posten, nemlig britiske Catherine Ashton og Federica Mogherini, som begge har kæmpet med at få landenes fulde opbakning.

Chefen for Den Europæiske Centralbank – ham med den store bazooka
For at finde ud af, hvad der skal til for at blive chef for Den Europæiske Centralbank, kan man bare slå op i EU-traktaterne.

Her står der, at EU-cheferne skal udvælge én ”blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen”.

Jobbeskrivelsen indebærer ansvaret for EU’s monetære politik.

ECB-chefen vælges for otte år ad gangen, og det er derfor lidt af et tilfælde, at efterfølgeren til den nuværende mand på posten, italienske Mario Draghi, skal findes netop nu, og at jobbet ender som et kort i den større toppostkabale.

Modsat de øvrige topjob kan det således heller ikke komme på tale at hive en hvilken som helst kandidat ind som led i en overordnet studehandel, der skal afspejle politiske, geografiske og kønsmæssige balancer.

Til gengæld bliver det afgørende, hvilken hånd på pengekassen EU-lederne ønsker sig på et tidspunkt, hvor den europæiske økonomi ser ud til at gå mod mørkere tider, og hvor handelskrige og ufred på verdensmarkederne lurer i horisonten.

”Den vælges ikke på baggrund af partipolitik, men det handler mere om, hvilken type man vil gå efter. Vil man have en finsk eller tysk strammer eller for eksempel en fransk mere løs type,” som en EU-diplomat formulerer det.

Draghi blev kendt som euroens redningsmand tilbage i 2012, da han valgte at gøre brug af centralbankens såkaldte ”store bazooka” og lade seddelpressen køre for at pumpe likviditet ind i en trængt europæisk økonomi.

”Ligesom Draghi skal man have mod og parathed til at kigge på utraditionelle løsninger, når det er nødvendigt,” siger Danmarks tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen.

Han peger også på, at det skal være én, som EU’s chefer har stor tillid til, sådan som de også har til Draghi, der er inviteret til EU-topmøder og nærmest har status som én af kliken.

”Der skal være et god samarbejde mellem ECB-formanden og Det Europæiske Råd,” understreger Skytte.

Forrige artikel Kampen om EU’s topposter: Her er kandidaterne, du skal holde øje med  Kampen om EU’s topposter: Her er kandidaterne, du skal holde øje med Næste artikel Det skal der til, før Vestager kan snuppe EU-topjobbet Det skal der til, før Vestager kan snuppe EU-topjobbet
Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

EU-FORMANDSKAB: Coronakrisen sætter uundgåeligt tonen for det nye tyske formandskab for EU’s ministerråd. Men også en suveræn europæisk digital infrastruktur og højere klimamål er på programmet med Tyskland for bordenden.