SF: Mindst halvdelen af EU's budget skal gå til klimaindsatser

DEBAT: Mindst halvdelen af EU's budget skal gå til klima på baggrund af reelle indikatorer. Når Mette Frederiksen holder på et meget spinkelt budget, melder hun fra over for klimaambitionerne, skriver Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen.

Af Margrete Auken (SF) og Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlemmer af Europa-Parlamentet

Så er det ved at være oppe over med EU's næste syvårige budget, der skal løbe fra 2021-2027. Kommissionen præsenterede sit udkast for knap to år siden, Folketinget har givet forhandlingsmandat til regeringen, og Europa-Parlamentets position ligger klar.

I denne uge mødes EU's stats- og regeringsledere så på et ekstraordinært topmøde, hvor de måske bliver enige om et budget, som så kun mangler Europa-Parlamentets godkendelse.

Den danske diskussion har stort set kun handlet om, hvor meget Danmark skal betale, og hvor stor en rabat vi kan få. Ud over denne tøven over for at betale, som sender et skidt signal om Danmarks vilje til at spille en rolle i EU, har denne spareiver skygget for stort set al tale om indhold.

EU's retsstatsprincipper skal overholdes
For os er det for eksempel helt afgørende, at vi får et redskab, der kan bruges over for de medlemslande, der ikke overholder EU's retsstatsprincipper.

Den polske regering er godt i gang med at tage magten over landets retssystem ved blandt andet at ændre pensionsalderen for dommerne og på den måde tvinge dem fra deres poster.

Den praksis vurderede EU-domstolen i november sidste år til at være i strid med EU's traktater. Viktor Orbán i Ungarn har længe modarbejdet EU's grundlæggende demokratiske værdier ved blandt andet at indskrænke den akademiske frihed og pressefriheden.

Mod begge lande er der rejst en såkaldt artikel 7-sag, men det er et alt for svagt instrument, og de nævnte lande er da også helt ligeglade.

Men EU er altså ikke bare en pengemaskine. Når Polen og Ungarn på den måde træder på demokratiet, skal det have økonomiske konsekvenser. EU-Kommissionen har derfor foreslået en mekanisme, der gør det muligt at tilbageholde EU-midler til medlemsstater, der ikke overholder retsstatsprincippet.

Det er ikke sikkert, at Europa-Parlamentet vil godkende et budget uden de her sanktionsmuligheder, og det må Mette Frederiksen og kollegaerne have i baghovedet.

Mindst halvdelen af budgettet skal gå til klima
Hun bør også forholde sig til, hvor stor en del af budgettet der skal gå til klimatiltag. Her var Kommissionens første udspil at øremærke 25 procent. Det er sølle fem procent mere end i det nuværende budget, og det lyder noget lavt med tanke på de grønne målsætninger, Kommissionen har sat sig.

I Den Grønne Gruppe mener vi, at mindst halvdelen af budgettet skal gå til klima, og det skal ske på baggrund af reelle indikatorer. Kampen mod klimakatastrofen er alvor.

EU's 2020-mål for CO2-reduktion var 20 procent, og den nye målsætning for 2030 er mindst 55 procent. Selvom det også er for lidt, i forhold til hvad der skal til (65 procent siger videnskaben), koster sådan en målsætning. Hvis man på forhånd insisterer på, at budgettet skal være så spinkelt som muligt, har man jo helt meldt fra over for klimaambitionerne.

Mette Frederiksen ender ude i hjørnet
Det er ikke et godt udgangspunkt i forhold til at få indflydelse på forhandlinger at komme tromlende til Bruxelles med strenge krav om beløb og rabat. Med Mette Frederiksens ultimative krav ender hun helt ude i hjørnet, og det er virkelig en skam.

Danmark har traditionelt været et land, de andre lytter til, når der bliver talt klima. Bare se på vores egen nye klimalov, som mange af vores europæiske kollegaer kigger misundeligt på.

Danmark bør være en grøn og humanistisk stemme i Rådet. Vi skal sikre, at medlemslande ikke ser stort på retsstatsprincipper, ligesom vi skal være førende på klimaet. Vi håber inderligt ikke, at Mette Frederiksen bare maler sig ud i ligegyldighedens krog. Det er sagen simpelthen for vigtig til.

Forrige artikel DA: Stine Bosse skal adskille EU-skepsis og skepsis over for fælles mindsteløn DA: Stine Bosse skal adskille EU-skepsis og skepsis over for fælles mindsteløn Næste artikel Professor: Striden om EU’s budget ender omkring det finske kompromisforslag Professor: Striden om EU’s budget ender omkring det finske kompromisforslag
Det sker i EU: Påske i videokonferencernes tegn

Det sker i EU: Påske i videokonferencernes tegn

OVERBLIK: Der bliver travlt ved skærmene blandt EU’s ministre i dagene op til påske, mens de forsøger at koordinere responsen på de udfordringer, covid-19 har på snart sagt alle områder af europæernes liv.