Debat

SF om EU's genopretningsplan: Regeringen svigter Europa, og det rammer dansk økonomi

DEBAT: Regeringen vil ikke betale pengene til EU’s genopretningsfond. Men manglen på solidaritet med de øvrige medlemslande gavner hverken klimakrisen eller dansk økonomi, skriver MEP Kira Marie Peter-Hansen (SF).

I stedet for at kæmpe imod genopretningsfonden bør regeringen arbejde for, at fondspengene går til grønne og solidariske investeringer, skriver Kira Marie Peter-Hansen. 
I stedet for at kæmpe imod genopretningsfonden bør regeringen arbejde for, at fondspengene går til grønne og solidariske investeringer, skriver Kira Marie Peter-Hansen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Arbejdspladser forsvinder. Virksomheder drejer nøglen om. Operationer er udsat på ubestemt tid. Statskasserne bløder. Coronakrisen har ramt det meste af Europa hårdt, men nogle lider betydeligt mere end andre.

Vi må ikke glemme, at da katastrofen slog Italien hårdt, betød det, at vi i Danmark kunne handle hurtigt og lære af italienernes dyrtkøbte erfaringer. Nu er vi nået til at tale om, hvordan Europa bedst kommer videre, og så er dette vigtigt: Det gavner ikke Danmarks økonomi at svigte befolkninger, der allerede har betalt en høj pris.

Men når vi med EU’s genopretningsplan løfter Europa ud af krisen, er det vigtigt, at løftestangen er grøn.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Regeringen skal skifte omgangskreds
EU-Kommissionen kom sidste onsdag med sit udspil til redningsplanen. Heriblandt en ambitiøs fond, som har forenet lande, der normalt er dybt uenige om, hvordan man bør bedrive økonomisk politik. Selv den konservative Angela Merkel, som ingen ved sine fulde fem vel vil kalde ødsel, går forrest.

Planen indeholder en blanding af tilskud og lån. For os er udgangspunktet, at hjælp til de enkelte lande fra fonden skal gives som fordelagtige lån. Men vi vil heller ikke stå i vejen for direkte støtte til regioner og sektorer, der er allerhårdest ramt. Derfor mener vi også, at sparebandens krav er den forkerte medicin.

Vi må ikke glemme, at da katastrofen slog Italien hårdt, betød det, at vi i Danmark kunne handle hurtigt og lære af italienernes dyrtkøbte erfaringer.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

I stedet for at blive i det ukonstruktive selskab bør regeringen melde sig klar til at forhandle og arbejde for, at en større del af EU’s budget og redningsplan bliver grønt. Vi må ikke glemme, at 60 procent af den danske eksport går til EU's indre marked, og 180.000 danske fuldtidsstillinger er direkte knyttet til eksport af varer og tjenester til det indre marked.

Og hvis hele Europa skal løfte økonomien med grønne tiltag, kan vi sælge flere vindmøller og grønne løsninger. Det er altså også hjælp til selvhjælp.

Vejen frem er grøn og solidarisk
Vi har lige nu en helt unik mulighed for at få det grønneste EU-budget nogensinde, og regeringen må og skal presse på for, at mest muligt af EU-budgettet øremærkes den grønne omstilling.

Læs også

Samme grønne bagtanke skal bruges til at fordele midlerne fra coronafonden. Når vi støtter, skal vi støtte grønt og solidarisk og investere i vindmøller fremfor kul, støtte sygehuse fremfor virksomheder i skattely. Og så skal EU-landene overholde retsstatsprincipperne, hvis de skal have hjælp fra fonden.

Hurtig og fair hjælp til de hårdest ramte EU-lande er også hjælp til selvhjælp til dansk økonomi. Men det kræver, at Danmark melder sig ud af sparebanden og ind i kampen for et grønnere og mere retfærdigt Europa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kira Marie Peter-Hansen

MEP (SF)
studerer bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)

0:000:00