Bliv abonnent
Annonce

Skæbnevalg i Moldova: Mens EU-medlemskabet blev sikret, er præsidentposten fortsat i fare

Maia Sandu kun 42,25 procent af stemmerne ved præsidentvalget, men det var ikke nok til at undgå omvalg.
Maia Sandu kun 42,25 procent af stemmerne ved præsidentvalget, men det var ikke nok til at undgå omvalg.Foto: Vladislav Culiomza/Reuters/Ritzau Scanpix
22. oktober 2024 kl. 11.02

Moldova gennemlevede søndag aften en nervepirrende valggyser, da befolkningen både skulle stemme om landets kommende præsident og en potentiel fremtid i EU.

Et skæbnevalg, der sendte et dobbeltsidet signal.

På den ene side, støttede et snævert flertal på 50,46 procent folkeafstemningen om Moldovas optagelse i EU.

Resultatet betyder, at der vil blive tilføjet en klausul til forfatningen, der definerer EU-optagelse som mål. 

Et resultat, som den pro-europæiske, moldoviske præsident, Maida Sandu, arbejdede for. 

Læs også

På den anden side, opnåede Maia Sandu kun 42,25 procent af stemmerne ved præsidentvalget.

Et flertal af stemmerne, der dog ikke var nok. Kravet er, at præsidentkandidaten skal kunne opnå mere en 50 procent af stemmerne for at vinde direkte. 

Derfor er der nu udskrevet et nyt valg, hvor Maia Sandu skal konkurrere mod den tidligere generalanklager, Alexandr Stoianoglo, som vandt 25,98 procent. Han fik næstflest stemmer.

Beskyldninger om russisk indblanding

Moldova er et lille land, der ligger mellem EU-medlemslandet, Rumænien, og det krigsramte Ukraine. Således er det et geopolitisk knudepunkt med en sovjetisk fortid, der endnu spøger.

Inde i Moldova finder man det autonome område, Transnistrien, som har stærke russiske forbindelser.

Netop disse spændinger har fyldt under den seneste valgkamp. 

Forud for afstemningen, udtalte de moldoviske myndigheder, at russiske tilhængere har forsøgt at bestikke 130.000 mennesker til at stemme "nej" til folkeafstemningen om EU-medlemsskab.

Ligeledes har de forsøgt at påvirke støtten til deres rival, Maia Sandu. 

Læs også

Indblandingsforsøget har, efter sigende, været ledet af den israelsk-fødte, pro-russiske oligark og politiker, Ilan Shor. Shor nægter sig dog skyldig.

Hertil har Kreml fordømt valgene i Moldova. Valgene er blevet betegnet som "ufrie", og der er blevet sået tvivl om stigningen i stemmerne til fordel for Maia Sandu og EU-medlemskabet.

Sandu er ligeledes blevet udfordret til at fremlægge beviser for den russiske indblanding.

Opbakning fra vestlige ledere

Peter Stano, som er talsperson for EU-Kommissionens udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, har forsvaret Sandu.

Han har udtalt, at Moldova har været udsat for en uset intimidering og udenlandsk indblanding fra Rusland forud for afstemningen.  

På X, har Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, hilst Moldovas pro-europæiske resultat fra folkeafstemning velkommen:

"Over for Ruslands hybride taktik viser Moldova, at det er uafhængigt, det er stærkt, og det ønsker en europæisk fremtid!"

Talsmand for Det Hvide Hus, John Kirby, har ligeledes udtrykt sin støtte for Moldovas europæiske integration.

Han istemmer de moldoviske myndigheders udtalelser om russisk indblandingsforsøg, og tilføjer, at man må forvente, at Rusland vil forsøge at påvirke det præsidentielle omvalg til egen fordel. 

Et omvalg mellem Rusland og Vesten

Det kommende valg bliver beskrevet som et valg mellem Rusland og Vesten.

Med sine under tre millioner indbyggere, har Moldovas fremtid været i søgelyset siden Ruslands invasion af Ukraine. Og med tiltagende konfrontation mellem Moskva og Vesten, vil præsidentvalget få stor geopolitisk betydning for de internationale positioneringer.

Her er Maia Sandus utvetydige kritiske blik på Rusland en trussel mod Moskva.

Hun har tidligere fordømt invasionen af Ukraine og afskåret russisk energiforsyning til Moldova.

Læs også

Men valgets resultatet sender et blandet signal.

For mens Maia Sandu kan ånde lettet op efter folkeafstemningens snævre EU-sejr, skal hun frem mod det præsidentielle omvalg konkurrere mod Alexandr Stoianoglo fra det traditionelt pro-russiske socialistparti, PSDE.

Stoianoglo, som modsat Sandu, går til valg på, at opbygge en såkaldt "afbalanceret" udenrigspolitik, der involverer bånd til EU og USA såvel som Rusland og Kina.

Der er lagt op til et skæbnesvanger valg, hvor både Vesten og Rusland vil kigge med.

Valget er sat til 3. november 2024. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026