På 12 dage er der vendt op og ned på dansk EU- og forsvarspolitik: Forbehold skal til afstemning, og militæret får milliardløft

En ny, stor aftale om Danmarks forsvarspolitik er indgået. Den viser, hvor meget der er sket på Christiansborg, siden Ruslands angreb på Ukraine 24. februar, siger forsvarsredaktør.

Placeholder image
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Vi skal stemme om et farvel til Danmarks 30 år gamle forsvarsforbehold, og det danske forsvarsbudget skal løftes markant – både nu og på længere sigt. 

Det mener et politisk flertal bestående af regeringen, Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF, der søndag aften holder pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet om en aftale om et såkaldt "nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik"

Fakta

Forsvarsforbeholdet er 30 år gammelt

  • Efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 fik Danmark en række forbehold i EU, herunder for deltagelse i EU’s forsvarspolitik.
  • Det betyder, at Danmark ikke deltager i militære EU-missioner og i udvikling og anskaffelse af militær kapacitet i EU-regi.
  • Danmark er heller ikke en del af EU’s Forsvarsagentur.
  • Og Danmark har ikke stemmeret i EU’s Ministerråd, når der skal vedtages ting på området.

Partierne er efter flere dages intense forhandlinger – udløst af Ruslands invasion af Ukraine – nået frem til en dato for, hvornår vi i stemmeboksene skal sætte kryds ved "ja" eller "nej" til en folkeafstemning om at skrotte forbeholdet, der handler om Danmarks deltagelse i EU's militære samarbejde. Det bliver 1. juni 2022.

"Vi anbefaler danskerne meget klart at afskaffe forsvarsforbeholdet," siger statsminister Mette Frederiksen (S).

"Vi vil være med helhjertet, fuldtonet, uden forbehold."

Partierne er også blevet enige om et årstal for, hvornår udgifterne til Danmarks forsvar og sikkerhed "varigt" udgør to procent af bruttonationalproduktet, sådan som Nato-landene aftalte at stile imod tilbage i 2014.

Det mål er indfriet i år 2033. 

Største investering i Forsvaret i nyere tid

Desuden får Forsvaret de kommende to år tilført i alt syv milliarder kroner ekstra. De skal bruges på et forhøjet beredskab, aktuelle økonomiske ubalancer i forsvaret, styrket diplomati og en humanitær indsats.

"Det er den største investering i dansk forsvar i nyere tid," siger Mette Frederiksen. 

Og så skal Danmark gøres uafhængig af russisk gas "så hurtigt som muligt". Det siger statsministeren på pressemødet.

"Vi vil også arbejde for, at det sker i resten af Europa," tilføjer hun.

Et forsvarsbudget på to procent af bruttonationalproduktet løber op i 18 milliarder kroner om året. Det vil derfor kræve en ændring af grænserne i budgetloven, så Danmark kan køre med underskud og øge sin gæld.

"Selv med den ændring af budgetloven vi laver her, fører vi en stram finanspolitik i Danmark," siger statsministeren. 

Overblik

Her er aftalens fem elementer

  1. En styrkelse af Forsvaret til håndtering af Ruslandskrisen

    Der vil afsættes en generel reserve på 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023. Det skal gå til "aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, og en humanitær indsats".

  2. Nato-mål skal indfries

    Inden udgangen af 2033 Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed "varigt" udgøre to procent af bruttonationalproduktet inden udgangen af 2033.

    Den aftale på et Nato-topmøde i Wales i 2014, som målet om de to procent stammer fra, rummer også et mål om, at en given andel af forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt materiel. Aftalepartierne er enige om, at begge mål skal opfyldes.

  3. Afskaffelse af forsvarsforbeholdet

    Onsdag 1. juni 2022 afholdes en folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i militære EU-missioner og i udvikling og anskaffelse af militær kapacitet i EU-regi. Aftalepartierne anbefaler at ja til at afskaffe forbeholdet.

  4. Uafhængighed af russisk gas

    Der skal iværksættes initiativer, der yderligere udfaser gas, så Danmark bliver uafhængig af russisk gas. Derudover skal der i 2022 undersøges, hvad mulighederne er for blandt andet midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen og øge anvendelse af biogas. Konkrete tiltag skal hurtigst muligt drøftes med afsæt i et kommende energi- og forsyningsudspil. 

  5. Finansiering

    Danmark skal i en periode køre med underskud på den strukturelle saldo for at kunne øge forsvarsudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet. Aftalepartierne er enige om at revidere budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til en procent af bruttonationalproduktet.


Kilde: https://www.regeringen.dk/nyheder/2022/nationalt-kompromis-om-dansk-sikkerhedspolitik/

EU- og forsvarspolitikken er vendt op og ned

Søndagens aftale viser, hvor meget der er sket på Christiansborg, siden det russiske angreb Ukraine i slutningen af februar. Det fortæller Andreas Krog, der er forsvarsredaktør på Altinget.

"Ruslands invasion af Ukraine for bare 12 dage siden har vendt op og ned på dansk EU- og forsvarspolitik," siger han.

"Statsministeren er pludselig parat til at afskaffe forsvarsforbeholdet. SF og Radikale er parate til at bruge mange milliarder på Forsvaret. Og Venstre og Konservative kan ikke få armene ned i begejstring over at være kommet igennem med det ønske om flere penge til Forsvaret, som de har plæderet for længe."

Forsvarsredaktøren peger på, at den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, også har valgt at øge Tysklands forsvarsbudget, så det rammer to procent. 

"Derfor var Danmark også nødt til at gøre noget," siger Andreas Krog.

"Vi har traditionelt ligget i læ af tyskerne. Når de rykker, så er vi nødt til at rykke med."

Ny måling: Hver anden vil af med forbehold

Så sent som i oktober sidste år var kun hver tredje ifølge en Epinion-måling klar til at sige farvel til forsvarsforbeholdet.

I sit første store udenrigspolitiske interview som statsminister samme måned afviste Mette Frederiksen da også over for Altinget, at hun var ved at lægge op til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

”Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl."

"Det er noget, der en gang imellem opstår i Danmark, men det er ikke en diskussion på europæisk plan," sagde hun dengang.

"Et Europa før og efter"

Men oven på Ruslands invasion af Ukraine har altså både statsministerens holdning og den folkelige opbakning flyttet sig. 

Læs også

Op til weekenden viste en ny meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken, at halvdelen mener, at vi bør opgive forsvarsforbeholdet og tilslutte os en fælles EU-hær.

Adspurgt på pressemødet om, hvorfor der er opstået et behov for at sætte forbeholdet til afstemning, lød svaret, at det er "den aktuelle krise", som krigen i Ukraine har udløst. 

"Der var et Europa inden 24. februar (hvor Rusland invaderede Ukraine, red.). Og et andet Europa efter," siger Mette Frederiksen.

"Det er nu, alle i den vestlige verden skal gøre deres stilling op."

To gange tidligere har der været afholdt afstemninger om EU-forbehold. Begge gange med et flertal for at beholde dem.

Senest var i december 2015, hvor lidt over halvdelen – helt præcist 53,1 procent af vælgerne – sagde nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsmodel.

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser