Stor interesse for at træne til EU’s ansættelsesprøve

OPTAGELSE: Det er strømmet ind med tilmeldinger til et nyt træningsforløb, der skal forberede danske akademikere på at bestå optagelsesprøven til faste stillinger i EU. Altinget har talt med tre af de håbefulde deltagere.

Denise Schroeder (th) og Johanne Snog Gillesberg (i midten) har fået to af de 20 populære pladser på træningsforløbet til EU's ansættelsesprøve i København.
Denise Schroeder (th) og Johanne Snog Gillesberg (i midten) har fået to af de 20 populære pladser på træningsforløbet til EU's ansættelsesprøve i København.
Sine Riis Lund

“Det bliver så 72 procent. Er det klart for alle?”

Den franske underviser kigger rundt på de 15-20 deltagere i lokalet hos Djøf i Gothersgade i København.

Det er sen onsdag eftermiddag, og deltagerne har netop gennemgået den første regneøvelse i dagens session, der handler om den numeriske del af stopprøven, som er den første ud af tre prøver, der skal bestås, hvis man vil gennemføre den såkaldte generalist-concours i EU.

Det er ansættelsesprøven, der giver adgang til de faste stillinger inden for samfundsvidenskab i EU.

I år tænker jeg, at jeg skal træne, træne, træne og måske gøre det lidt mere målrettet, så jeg kan forbedre det numeriske.

Denise Schroeder
Deltager i træningsforløb til EU

38-årige Denise Schroeder ser en anelse rådvild ud. Og det er ikke helt tilfældigt. Stopprøvens del med komplicerede regnestykker og talbehandling udfordrer hende nemlig. Det ved hun med ret stor sikkerhed. 

For hun har flere gange før gennemført stopprøven. Hun er sådan set også bestået, men har ikke fået tilstrækkeligt med point til at gå videre til ansættelsesprøvens anden del.

Der er ikke ret meget tid til hvert spørgsmål, og det er helt klart en faktor. I Danmark er vi ikke vant til at gå til prøver på den måde, hvorimod man for eksempel i Frankrig har denne her form for test fra de helt små klasser.

Lone Grevy
Netværkskoordinator, Djøf

“Den numeriske del er den sværeste for mig, og det er også der, jeg får de færreste point,” siger Denise Schroeder, der har en cand.ling.merc. i europæiske studier og fortsætter kort efter:

“I år tænker jeg, at jeg skal træne, træne, træne og måske gøre det lidt mere målrettet, så jeg kan forbedre det numeriske,” siger hun.

Opretter et ekstra hold
Denise Schroeder er langt fra den eneste, der har haft kvaler med at komme igennem nåleøjet til jobbene i EU.

De seneste to år er ansættelsesprøven slet ikke blevet afholdt, men siden 2010 har også blot otte danskere bestået hele prøven.

Situationen er nu så grel, at danskklingende navne som Jensen og Pedersen risikerer at blive lidt af en sjældenhed på kontorerne i EU’s institutioner i fremtiden.

Som noget nyt har Djøf og Udenrigsministeriet derfor i år etableret et træningsforløb for seriøse ansøgere til job i EU, der skal klæde deltagerne på til at bestå stopprøven.

Træningsforløbet har vist sig at være en efterspurgt vare. I alt 178 har ansøgt om at få en plads på et af de to hold med plads til 20 deltagere på hver.

“Vi synes, det er et imponerende antal, der har søgt, og vi har været overraskede over, at så mange havde en interesse for at være med,” fortæller Lone Grevy, netværkskoordinator i Djøf, der er med til at arrangere træningsforløbet.

Den store interesse har nu affødt, at der også kommer et træningsforløb i Odense i løbet af maj måned, som dog vil adskille sig lidt fra de nuværende forløb, der kører i henholdsvis København og Bruxelles.

Mere tillokkende karriereveje
Det er første gang, at 25-årige studerende Anders Nicolai Beisheim og 30-årige fuldmægtig Johanne Snog Gillesberg har tilmeldt sig ansættelsesprøven.

Og deres interesse for at få et job i EU er kærkomment. Danmark står nemlig til at miste op mod en tredjedel af sine EU-ansatte i løbet af de næste fem til ti år, fordi mange er ved at nå pensionsalderen.

Samtidigt er der mange lande, hvor forholdsmæssigt flere overhovedet tilmelder sig adgangsprøven, fortæller Lone Grevy.

“Jeg har indtrykket, at mange ikke helt ved, hvor fantastisk mange muligheder, der er i EU. Opfattelsen virker til at være, at det nok er lidt halvstøvet dernede, og det derfor er mere interessant med en karriere i et ministerium, et konsulentfirma eller noget tredje herhjemme,” fortæller Lone Grevy.

Anders Nicolai Beisheim studerer cand.merc.jur. på CBS, og for ham lyder et job i EU langt fra som noget halvstøvet.

“Jeg har længe godt kunne tænke mig at komme til EU og arbejde, og så er jeg EU-karriereambassadør for studerende på CBS, så derfor er jeg allerede involveret med EPSO (EU’s personalekontor, red.) og har også fået lidt blod på tanden den vej rundt,” siger han.

For Anders Nicolai Beisheim er det bestemt ikke afskrækkende at skulle flytte sin adresse til Bruxelles.

"Jeg finder det tiltrækkende at komme uden for Danmarks grænser, og det er specielt det her med at komme ind og blive del af et internationalt miljø," siger han.

For Johanne Snog Gillesberg er det også lidt af et drømmescenarium at komme til EU. 

“Jeg har snakket om det i mange år, og det handler om det her med at prøve noget nyt og prøve en anden måde at arbejde på end den danske. Jeg arbejder allerede med EU nu fra den danske side, og det kunne være sjovt at prøve det af den anden vej rundt,” fortæller Johanne Snog Gillesberg, der for fire år siden blev færdiguddannet cand.merc. og i dag arbejder ved Danmarks Statistik.

Pas på tiden!
Det er den franske administrationsskole ENA, der står for selve træningen, der foregår på engelsk. Og i Gothersgade vil den franske underviser vide, hvordan det er gået med hjemmearbejdet.

“Jeg fik svaret på alle spørgsmål, men det var ikke alle, der var korrekte. Og tidsgrænsen tænker jeg slet ikke på endnu,” siger Denise Schroeder ud i forsamlingen.

“På nuværende tidspunkt er det okay, men med tiden skal I begynde at øve med tidsgrænsen,” understreger underviseren.

Til prøven har deltagerne i gennemsnit to et halvt minut til hver regneøvelse, mens tiden er endnu kortere til stopprøvens to andre dele med den sproglige og abstrakte forståelse.

Tidsfaktoren er en af årsagerne til, at drømmen om et job i EU for mange allerede ender ved stopprøven.

“Der er ikke ret meget tid til hvert spørgsmål, og det er helt klart en faktor. I Danmark er vi ikke vant til at gå til prøver på den måde, hvorimod man for eksempel i Frankrig har denne her form for test fra de helt små klasser,” siger Lone Grevy.

For Denise Schroeder er tidsfaktoren dog ikke det værste.

“Jo, det er et andet pres, når der er tid på, men det synes jeg også, det er noget, man kan træne. Jeg synes mere, det er formen, som er uvant og anderledes,” siger hun.

En ensom proces
Med undtagelse af 2012, hvor kun to danskere kom igennem stopprøven, så er der typisk mellem seks og ni personer, der klarer sig igennem til prøvens anden del.

Djøf og Udenrigsministeriet har en målsætning om, at der i år skal være ti danskere, der består stopprøven.

De håber, at studiegrupper i tillæg til undervisningen kan hjælpe deltagerne på rette spor.

“Vi har afholdt rigtig mange inspirations- og informationsmøder om det her, hvor vi fornemmer, at folk føler sig meget alene, når de skal træne sig op til concours. De føler sig palle alene i verden, og det forstår jeg virkelig godt, fordi det er ikke helt let, og her kan studiegrupper forhåbentlig gøre det en smule lettere,” siger Lone Grevy.

Denise Schroeder kan godt mærke, at træningsforløbet gør en positiv forskel.

“De andre år har jeg jo bare trænet selv, og her synes jeg, at studiegrupperne er en kæmpe fordel for mig, fordi det gør, at jeg skal levere, lave lektier og holde mig selv til ilden,” siger Denise Schroeder, der til dagligt arbejder i Falck Global Assistance.

“Ja, og så er der god sparring i forhold til, hvor man er stærk og svag,” supplerer Johanne Snog Gillesberg:

“Denise og jeg er i studiegruppe sammen, og jeg er rimelig stærk i det numeriske, hvor Denise skal bruge mere tid, mens hun er stærk i det abstrakte, hvor det halter mere for mig, så der er en god sparring,” siger Johanne Snog Gillesberg.

Stopprøven ventes at blive afholdt i løbet af juni måned. Kommer man igennem alle tre tests er man sikret en plads på reservelisten, som er den database, EU-institutionerne rekrutterer fra.

Det er en lang og tidskrævende proces, der kan strække sig op imod et år. Og det endda med meget hårde odds imod i sidste ende at kunne kalde sig eurokrat.

Alligevel afviser ingen af de tre deltagere, at de kunne finde på at prøve igen senere.

“Det afskrækker ikke, hvis det går galt denne gang. Men man gør det selvfølgelig, fordi man har en tro på, at det kan lykkes. Ellers var det jo spild af tid,” siger Johanne Snog Gillesberg.

Dokumentation

Adgangsprøven til generalist-concours

  • Concoursen består af tre forskellige prøveforløb, der skal bestås en for en for at gå videre til næste del.
  • Første del er stopprøven. Den består af tre multiple choice-opgaver: En om verbal forståelse, en om numerisk forståelse og til slut en prøve, der tester deltagernes abstrakte forståelse.
  • Anden del er indbakketesten. Det er 15-20 spørgsmål, som skal besvares ud fra viden indhentet fra en indbakkes mails, vedhæftede dokumenter og lignende.
  • Tredje og sidste del af prøven foregår på et center i Bruxelles. Prøven tager en hel dag, og her skal man løse en konkret case, deltage i gruppeøvelser og interviewes.
  • Bestås alle tre forløb får man en plads på reservelisten, som er den database, EU-institutionerne rekrutterer fra.

Kilde: Djøf


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00