Tænketanken Europa: Ekstra penge til EU-budget kan ses som en grøn og digital investering

DEBAT: Danmark arbejder imod et øget EU-budget, men bidraget kan ses som en investering i klima, det digitale og sammenhængskraften i EU, skriver Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa.

Af Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

EU-Kommissionen har foreslået en genopretningspakke med en fond på knap 5.600 milliarder kroner og et syvårsbudget på knap 8.200 milliarder kroner i betalinger. Fonden og budgettet skal bidrage til at bringe EU’s økonomi ud af coronakrisen og bidrage til grøn og digital omstilling i EU.

To tredjedele af fonden er tilskud til især de sydlige og nogle central- og østeuropæiske lande, og EU-budgettet lander på 1,08 procent af EU’s BNI.

Den danske regering fik tirsdag efter et temmelig opsigtvækkende forløb mandat fra Folketinget Europaudvalg forud for topmødet fredag 19. juni, hvor budgettet er på dagsordenen.

Danmark er sammen med tre andre lande indtil videre imod at give tilskud til andre EU-lande, og ønsker budgettet reduceret for at nedbringe de danske årlige merudgifter - mens Tyskland og Frankrig bakker op om de store linjer i Kommissionens forslag.

Angela Merkel har alle partier i Forbundsdagen, undtagen AfD, bag sig. Den positive tyske holdning skyldes frygten for den økonomiske udvikling i Italien og Spanien, og dermed sammenhængen i det indre marked. Hertil kommer frygten for den stigende EU-skepsis i Italien i forbindelse med coronakrisen.

Grønt ekstratilskud betaler sig
Danmark er stærkt afhængig af udviklingen i EU, og har en generel interesse i at sikre et velfungerende indre marked. En virksomhed som Grundfos afsætter for omkring en milliard kroner alene i Italien. Ifølge Dansk Industri står danske virksomheder og arbejdspladser generelt til at vinde ved gennemførelse af en grøn og digital genopretningsplan, som foreslået af Kommissionen. Samme budskab har lydt fra nogle af Danmarks grønne topchefer.

I de hidtidige forhandlinger om EU’s budget for 2021-27 er det gået ud over især det digitale og det grønne, når det samlede budget er foreslået beskåret. Med fonden har Kommissionen integreret tilskud, garantier og lån til grøn og digital omstilling, både på landbrugs- og strukturfondsbudgettet.

En stærkere især grøn omstilling i hele EU vil både gavne dansk erhvervsliv og danske ambitioner om, at EU bliver klimaneutral. Uden resten af EU vil de danske ambitioner være vanskelige at indfri, og heller ikke have stor effekt på Europas klima. 

De danske bruttomerudgifter ved Kommissionens budgetforslag er opgjort til 6,7 milliarder kroner af Finansministeriet, svarende til knap 0,3 procent af Danmarks BNI i 2019. Opgjort på basis af betalinger fra det nuværende budget til det nye budget kan Danmarks merudgifter beregnes til årligt gennemsnitligt 5,4 milliarder kroner, inklusive Danmarks rabat, som foreslået af Kommissionen.

Det er mange penge, men kan stadig betragtes som en investering i en grøn og digital omstilling af EU. Fra 2028 og tredive år frem kan Danmarks andel af afdrag og renteudgifter på tilskudsdelen af fonden opgøres til 3,4 milliarder kroner per år ifølge Kommissionen. Finansieringen skal forhandles.

Et spørgsmål om forsigtighed
Hovedparten af merudgifterne skyldes Brexit, da Storbritannien var nettobidragsyder, og rammer også andre lande. Kommissionens oprindelige forslag førte til nettotab for en række central- og østeuropæiske lande på over et procentpoint af deres BNI.

Selvom disse lande med det nye forslag får stor andel i tilskuddene fra fonden, og har fordel af billige lån fra fonden, så vil deres nettotab ved det nye budget være større end det danske. Disse lande vil næppe have stor forståelse for Danmarks position.

Der er i den danske debat udtrykt frygt for, at merudgifterne til EU’s budget vil indskrænke det danske finanspolitiske råderum, og dermed ramme dansk velfærd. Det er usikkert, hvor meget krisen vil indskrænke råderummet.

Desuden kan regeringen og dets støttepartier udvide råderummet ved at vælge et strukturelt underskud på 0,5 procent i 2025 i stedet for balance. Dansk økonomi vil stadig have en lav offentlig gæld og sunde, konkurrencedygtige virksomheder.

Dermed vil der fortsat være investorer med høj interesse for både danske statspapirer og virksomheder. I den forstand er det et politisk spørgsmål om, hvor forsigtig man vil være.

Forrige artikel K: Det er naivt at være i sparebanden, når holdopstillingen er 4 mod 23 K: Det er naivt at være i sparebanden, når holdopstillingen er 4 mod 23 Næste artikel Europæisk Ungdom: Regeringens budgetkrig skader de unge generationer Europæisk Ungdom: Regeringens budgetkrig skader de unge generationer
Danablu tættere på at blive beskyttet i Kina

Danablu tættere på at blive beskyttet i Kina

AFTALE: Med en afstemning i et EU-udvalg kom EU tirsdag et skridt nærmere en aftale med Kina om beskyttelse af såkaldte geografiske betegnelser, som blandt andet omfatter den danske ost Danablu.