Tænketanken Europa: Her er 10 områder, hvor Brexit ikke betyder Brexit

DEBAT: Britiske udmeldinger viser vigtigheden af den udvikling, som foregår i EU på sikkerhedsområdet. Det er tankevækkende i forhold til retsforbeholdet, som gradvist bringer Danmark længere og længere væk fra EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde, skriver Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa.

Af Catharina Sørensen
Forskningschef, Tænketanken Europa

Trods forsikringer om, at ”Brexit betyder Brexit”, inkluderer den britiske hvidbog om det fremtidige forhold en lang række samarbejder på det sikkerhedsmæssige område, som briterne fortsat gerne vil deltage i.

Det drejer sig om områder som dataudveksling, samarbejde mellem politi- og anklagemyndigheder og den europæiske efterforskningskendelse – alle områder, hvor det danske retsforbehold på den ene eller anden måde sætter begrænsninger for dansk deltagelse.

På nogle af disse områder er briterne sågar indstillet på at tilsidesætte den ellers principielle udmelding om, at Storbritannien ikke skal underlægges EU-Domstolens myndighed. Det sker i erkendelse af, at EU’s sikkerhedssamarbejde virker i kampen mod alvorlig kriminalitet og terror og dermed har betydning for borgernes sikkerhed og retssikkerheden.

De britiske udmeldinger viser vigtigheden af den udvikling, som foregår i EU på sikkerhedsområdet. Det er tankevækkende i forhold til retsforbeholdet, som gradvist bringer Danmark længere og længere væk fra EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

Ti områder i hvidbogen, hvor Brexit ikke skal betyde Brexit:

  • Informationer om flypassagerer – PNR-data – er oplysninger som navn, mellemlandinger, betalingsmetode og eventuelle medrejsende. EU-direktivet inkluderer værktøjer til at udveksle disse data i efterretningsøjemed, for eksempel til at afdække terrormistænktes rejsemønstre. Storbritannien ønsker fuld tilknytning.

Danmark deltager ikke i PNR-direktivet på grund af retsforbeholdet.

  • Advarsler til politi og grænsevagter. I EU gør Schengen-informationssystemet SIS-II det muligt for politi og grænsevagter at se, om personer eller varer, de kommer i kontakt med, er mistænkt for kriminelle forhold i andre EU-lande. Alene i 2017 søgte Storbritannien over 500 millioner gange i SIS-II, og nu ønsker man fortsat deltagelse.

Danmark deltager i SIS-II pga. den såkaldte Schengen-teknikalitet – dog uden stemmeret.

  • Udveksling af straffeattester – gennem EU’s ECRIS-samarbejde – anvendes på alle stadier i en strafferetlig proces eller i arbejdet med at screene folk ved ansættelser til særlige stillinger (eksempelvis personer, der skal arbejde med børn). Storbritannien udveksler hvert år titusinder af straffeattester med de øvrige EU-lande og ønsker derfor at fortsætte ECRIS-deltagelsen.

Danmark står uden for planerne om at udvide ECRIS til også at omfatte ikke-EU-borgere. Ifølge Justitsministeriet kan de nye planer også få betydning for Danmarks muligheder for at forblive i det eksisterende ECRIS-samarbejdet, der stammer fra før Lissabon-traktaten.

  • Udveksling af DNA-data. Det såkaldte Prüm-samarbejde faciliterer udveksling af DNA-data, fingeraftryk og registreringsdata for køretøjer EU-landene imellem, når det drejer sig om kriminalitetsbekæmpelse og efterforskning. Uden Prüm tog det gennemsnitligt 143 dage at få et DNA-match retur gennem Interpol. Med Prüm tager det 15 minutter. Storbritannien ønsker at bevare denne mulighed som led i det fremtidige forhold.

Danmark deltager i Prüm-samarbejdet, da det blev indgået før Lissabon-traktaten, men området vil være omfattet af retsforbeholdet, hvis reglerne opdateres.

  • Den europæiske arrestordre betyder, at et medlemsland skal behandle et andet medlemslands udleveringsanmodning på samme vilkår som en national anmodning. Briterne ønsker at fortsætte med at gøre brug af arrestordren efter Brexit.

Danmark deltager i arrestordren, da reglerne er vedtaget før Lissabon-traktaten, men området vil være omfattet af retsforbeholdet, hvis reglerne opdateres.

  • Den europæiske efterforskningskendelse. Den europæiske efterretningskendelse betyder, at et medlemsland skal anerkende andre medlemslandes anmodninger om bevismateriale på samme vilkår som nationale anmodninger. Storbritannien ønsker at fortsætte samarbejdet.

Danmark deltager ikke i efterforskningskendelsen på grund af retsforbeholdet.

  • Fælles efterforskningshold (JIT’s) skal facilitere efterforskninger og retsforfølgelser, der har tråde til flere lande. Storbritannien efterspørger fuldgyldige deltagelsesrettigheder.

Danmark kan stadig deltage i JIT’s, da reglerne stammer fra før Lissabon-traktaten. Pga. Danmarks tredjelandsstatus i Europol gælder særlige forhold for JIT’s oprettet i Europol-regi, og hvis Danmark må forlade Eurojust (se nedenfor) vil Danmark ikke kunne modtage finansiel støtte til deltagelsen.

  • Europol. Storbritannien ønsker en tilknytning til Europol, der er mere omfattende end den aftale, Danmark indgik i 2016. Det er direkte dataadgang, som Storbritannien finder afgørende, og man er klar til at tilsidesætte den overordnede ”røde linje” for forhandlingerne – EU-Domstolens myndighed – for at opnå det.

Europol er omfattet af det danske retsforbehold, men Danmark deltager gennem en tredjelandsaftale.

  • Eurojust. Også i forhold til anklagemyndighedssamarbejdet Eurojust ønsker Storbritannien en samarbejdsaftale, der er bedre end eksisterende tredjelandsaftaler, og er her klar til at acceptere EU-Domstolens kompetence.

Danmark deltager i Eurojust, men da agenturets retsgrundlag nu opdateres, bliver området omfattet af retsforbeholdet. Danmark står til at skulle forlade Eurojust i 2019, med mindre der indgås en særaftale.

  • Asyl og ulovlig indvandring. EU’s asyl- og migrationssamarbejde er en separat del af retssamarbejdet, men også her er der tråde til det sikkerhedspartnerskab, Storbritannien ønsker efter Brexit. Konkret ønsker man at fastholde Dublin-samarbejdet om at kunne returnere asylansøgere til et land, de er rejst igennem, samt at fastholde adgang til Eurodac, som er en database for asylansøgeres fingeraftryk. 

Dublin- og Eurodac-forordningerne er omfattet af retsforbeholdet, men Danmark deltager pga. særaftaler. Danmarks fremtidige tilknytning til Dublin er p.t. uklar, da forordningen er under genforhandling uden dansk stemmeret.

Forrige artikel EU-Kommissionen i Danmark: Kvinder, kom nu ind i EU-kampen EU-Kommissionen i Danmark: Kvinder, kom nu ind i EU-kampen Næste artikel Messerschmidt efter svensk valg: EU-eliten tåler ikke folkelig modstand Messerschmidt efter svensk valg: EU-eliten tåler ikke folkelig modstand