
Silicon Valleys digitale herskere kalder sig teknokrater – rationelle, videnskabeligt funderede ledere, der vil optimere verden med teknologi.
Men bag den glitrende overflade af sociale medier, AI, blockchain og transhumanisme gemmer der sig noget andet: et tech-okrati med religiøse ambitioner.
Tech-milliardærerne tror ikke blot, at de kan forbedre verden – de mener, at de kan frelse den. Med en nærmest messiansk tro på singulariteten, ideen om at mennesket og maskinen vil smelte sammen og skabe en ny eksistensform, opfører de sig mere som ypperstepræster end som ingeniører.
De forkynder, at data er den højeste sandhed, og at alt – fra økonomi til politik – bør styres af algoritmer.
Dette er, hvad den israelske forfatter, historiker og professor Yuval Harari kalder dataisme: Forestillingen om at vi mennesker blot er forældede informationsprocessorer, som snart vil blive overhalet af AI.
De gamle tech-moguler – Bill Gates, Steve Jobs – ville ændre verden med nye produkter. Men dagens tech-elite vil omskrive verden, sammensmelte teknologi og biologi og – hvis vi skal tro Elon Musk og Sam Altman – skabe en post-menneskelig fremtid.
Deres frihedsretorik dækker over et simpelt magtprojekt: At lade dem, der ejer serverne, bestemme over samfundet. Hvis datacentre bliver de nye domstole og algoritmer de nye love, hvad sker der så med demokratiet?
Elon Musk har i sit DOGE-korstog et halehæng af unge hackere. En håndfuld 19-24 årige mænd, der er vokset op i hans firmaer, render rundt med deres bærbare og suger snablen ned i databaser med gigantiske mængder sensitiv data om borgerne.
I en periode havde de endda skriveret i det, der svarer til finans/skatteministeriets databaser – hvem ved, hvad der er blevet tilskrevet, redigeret eller slettet.
De nye tech-mogulers frihedsretorik dækker over et simpelt magtprojekt: At lade dem, der ejer serverne, bestemme over samfundet.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Tech-oligarkerne har kuppet sig til magten i Det Hvide Hus. Da den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, talte om censur og ytringsfrihed til sikkerhedskonferencen i München, var det ikke et forsvar for ytringsfrihed.
Det var et puppetshow iscenesat af techgiganterne for at svække europæisk regulering af sociale medier, fremme kulturkrig og underløbe sammenhængskraften i de europæiske lande, hvis værdier tech-oligarkerne og den nye amerikanske administration hverken forstår eller anerkender.
Mens han talte om ”frihed”, kæmper USA's tech-milliardærer for at bevare deres monopol på informationsstrømmen og undgå europæiske krav om ansvar og gennemsigtighed. Det var ikke en tale om demokrati, men et lobbyangreb forklædt som principfasthed.
Elon Musk har fået en magt, der har fået Zuckerberg, Bezos, Altman og de andre til at kysse ringen, og han har fået den til en uhørt billig pris. For os andre er et tilskud til den amerikanske valgkamp på to milliarder en del, men for ham – der er i omegnen af 2800 milliarder kroner (2,8 billioner kroner!) værd – er det et greb i lommen. Han må ikke kunne tro sit eget held. Det er vores andres ulykke.
De nye tech-herskere ser sig selv som frelsere. De lider af et messias-kompleks – en overbevisning om, at de alene kan redde menneskeheden fra dens egen middelmådighed.
Ligesom tidligere tiders teokrater mener de, at de har fået en særlig indsigt, en næsten guddommelig viden, der gør dem bedre egnet til at styre verden end almindelige dødelige.
Denne tro på egen overlegenhed gennemsyrer deres semi-religiøse tilgang til teknologi.
Når de taler om singulariteten, altså sammensmeltningen af menneske og maskine, taler de ikke bare om en teknologisk milepæl – de taler om en slags digital opstandelse, hvor de selv og deres ligesindede vil transcendere den menneskelige eksistens.
Resten af os? Vi bliver reduceret til fodnoter i en algoritmisk skabelsesberetning, hvor kun de få udvalgte forstår den sande sandhed.
Der er et oplagt overlap mellem dette menneskesyn, der opdeler folk i A- og B-mennesker, med den opdeling man ser inden for alt-right, altså det alternative højre i USA, som står i modsætning til mainstream konservative og ’systemet’ – men som nu har vundet magten.
De nye tech-herskere ser sig selv som frelsere. De lider af et messias-kompleks – en overbevisning om, at de alene kan redde menneskeheden fra dens egen middelmådighed.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Trump beordrede som bekendt Proud Boys til at ”stand back and stand by” før angrebet på Kongressen for fire år siden. De ideer, som førhen var yderliggående og ekstreme, er nu centralt placeret i MAGA og dermed i den nye amerikanske administration i Det Hvide Hus.
Strømningerne går begge veje – om Zuckerberg mente det eller ej, så var det ikke tilfældigt, at han aflyste Metas diversitetspolitikker og talte med Joe Rogan om, at virksomheder skulle ”omfavne maskulin energi” og ”fejre aggression lidt mere.”
Den nye maskulinitetsbevægelse, der for nogle blev indkapslet af ’Your body, my choice’-tilgangen til kvinder, er også meget konkret i deres opdeling af ’alfa’, ’beta’ og ’sigma’-mænd. Det er begreber, der endda er krøbet helt ind i sproget hos danske tweens og teens.
MAGA indkapsler efterhånden en bizar men hardcore blanding af politik, tech, køns- og kulturkamp med religiøse under- og overtoner.
Men et samfund styret af teknologiske ypperstepræster er ikke et frit samfund. Det er ikke et demokrati. Det er ikke engang teknokrati. Det er techokrati – et regime, hvor de, der ejer serverne, definerer sandheden, og hvor en lille elite af milliardærer styrer fremtiden uden demokratisk kontrol.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Nyhedsoverblik

Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer

Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder

I Budapest vokser troen på Orbáns nederlag: "Jeg har aldrig kendt andet end ham. Det er jeg virkelig træt af"

Vance tog til Ungarn for at hjælpe Orbán. I stedet skabte han problemer for Trump

Rapport fra Budapest: For Viktor Orbán er Zelenskyj samfundsfjende nummer et



























