Tidl. ambassadør: Hvornår griber Jeppe Kofod ind over for Ungarns Orbánvirus?

Hvad skal der ske konkret? Udenrigsminister Jeppe Kofod kan instruere ambassadøren i Strasbourg om i denne sag at fremsætte et usædvanligt forslag i Ministerkomitéen. Forslaget kan fremsættes mundtligt eller skriftligt efter omstændighederne. 

Det kunne for eksempel lyde således:

”Hr. formand,

Tak for ordet og tak til generalsekretæren for orientering om sin seneste skrivelse til premierminister Orbán, som jeg forstår har travlt og derfor måtte svare kortfattet. Også tak til min ungarske kollega for de uddybende kommentarer til brevvekslingen. Indlæggene viser, hvor langt generalsekretæren og Ungarns regering står fra hinanden i den seneste udvikling.

Hr. formand,

Min regering stiller derfor et usædvanligt, men nødvendigt forslag, hvis vedtagelse vil bringe Europarådet nærmere en afklaring af, hvorvidt Ungarn opfylder de nødvendige forudsætninger for at kunne opretholde sit medlemskab af organisationen.  

Lad mig forklare: Situationen er den, at der internationalt er en bred og dyb bekymring over nødvendigheden af den ungarske undtagelseslovs vedtagelse. Ungarn afviser bekymringerne som grundløse, uanset at der allerede er tegn på, at journalistisk dækning af coronaepedemiens udvikling i Ungarn er blevet vanskeliggjort i de få endnu ikke statskontrollerede medier. 

Der er fra to andre medlemsstater i vor organisation udtrykt en vis forståelse for den ungarske regerings position. Den forståelse ses først og fremmest at udtrykke den holdning, at “der ikke er noget at komme efter”, idet undtagelsesloven er vedtaget med et flertal i det ungarske parlament. Herved ses imidlertid bort fra, at medlemsstaterne har en kollektiv forpligtelse til at sikre, at Europarådets formål efterleves jf. Europarådets statut.

Efterlever Ungarn Europarådets formål? Er denne undtagelseslov ikke skamstøtten over den ungarske regerings systematiske undergravning af retsstaten? En undergravning, der har fundet sted i små ti år? En undergravning, der trods solid juridisk dokumentation er blevet mødt med få indrømmelser, dernæst med bortforklaringer og benægtelser?

Danmark stiller herved ikke spørgsmål om, hvorvidt Ungarn kan vælge sin egen styreform. Danmark stiller spørgsmål om, hvorvidt den nuværende retstilstand er i overensstemmelse med Europarådets formål og Ungarns dermed forbundne forpligtelser. Og det skal vi have indledt en afklaring af. 

På min regerings vegne anmoder jeg derfor gennem Dem, hr. formand, sekretariatets juridiske tjeneste udarbejde et responsum, der kan afklare dette for organisationen afgørende vigtige spørgsmål om retstilstanden i Ungarn. Dette responsum udarbejdes med inddragelse af generalsekretærens korrespondance med den ungarske regering, Venedigkommissionens udtalelser om Ungarn, Den parlamentariske Forsamlings resolutioner m.v. og andet relevant materiale. 

Dette responsum sættes efter nærmere aftale på dagsordenen i Ministerkomitéen til drøftelse og beslutning. 

For at undgå enhver misforståelse gentages: Det drejer sig som sagt om, hvorvidt Ungarn i dag opfylder de nødvendige forudsætninger for at kunne opretholde sit medlemskab af organisationen, ikke om hvorvidt et flertal af Ungarns befolkning og et flertal i parlamentet måtte ønske at indskrænke den ungarske styreform i diktatorisk retning. Det er et ungarsk valg, men konsekvenser heraf er åbenlyse. 

Resultatet kan meget vel blive, at Ungarn anmodes om at forlade Europarådet. Så ophører befolkningens adgang til at anlægge sager mod den ungarske stat ved Menneskeretighedsdomstolen, og de rigelige pengestrømme fra EU ophører: Det kan selvsagt på ingen måde forsvares at understøtte en stat, hvis regering groft tilsidesætter gældende regler, medlemsskabsforudsætninger og -pligter. 

Tak, hr. formand.”

Hvo intet vover, intet vinder
De synspunkter, der er udmøntet i dette forslag, kan måske overvejes præsenteret uformelt over for ligesindede medlemsstater, for eksempel de nordiske og/eller den ovennævnte gruppe på 13 EU-stater, alle medlemmer af Europarådet.

Fordelen herved er åbenlys, forslaget kan få stærk og gennemtænkt støtte; Danmark kan måske endog fremsætte forslaget på vegne af en gruppe af stater. Ulempen er, at medunderskrivere vil ønske at influere teksten. Endvidere vil ønsket om et overraskelsesmoment gå tabt. Endelig risikerer man at løbe ind i holdninger, som “vi er enige med Danmark i indholdet, men har ikke tiltro til fremgangsmåden”.

Hertil er at svare, at der bør sættes handling efter ord. Orbán må nu bringes til at forstå, at han ikke omkostningsfrit kan ringeagte Europarådet og EU. Nu er det på tide, at Danmark i sin beskedenhed ikke længere holder sig beslutsomt tilbage, men med andre påkalder sig det “hvo intet vover, intet vinder”, som Orbán i modstrid med Europarådets og EU’s værdier praktiserer.

Så lad mig afslutte med et citat af udenrigsminister Jeppe Kofod: ”Vi skal kæmpe aktivt for menneskerettighederne.”

--------------------

* Europarådets vedtægter:

Indledning: ” ... det er af afgørende betydning ... at freden befæstes på grundlag af retfærdighed og internationalt samarbejde”

”... bekræfter ... et styre hvilende på lov og ret - principper, som danner grundvolden for ethvert sandt demokrati – ”.

Artikel 1:

 (b) ”[Europarådets] formål skal fremmes gennem Rådets organer ... ved opretholdelse og yderligere fremme af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.”

Artikel 7 (i uddrag):

”Ethvert medlem af Europarådet kan udtræde ved formelt at notificere generalsekretæren om sin hensigt hertil.”

Artikel 8:

”Ethvert medlem af Europarådet, som alvorligt har krænket artikel 3, kan suspenderes fra retten til at lade sig repræsentere og af Ministerudvalget anmodes om at udtræde i overensstemmelse med artikel 7. ... Udvalget [kan) bestemme, at [medlemskabet] er ophørt ... fra den dato, som Udvalget måtte bestemme.” 

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Indledning: ”... en af de måder, hvorpå [Europarådets] formål skal nås, er opretholdelse og yderligere fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;... som er grundlaget for retfærdighed og fred ... og bedst håndhæves ... af et virkeligt demokratisk regeringssystem og ... af en fælles forståelse og ...respekt for de menneskerettigheder, hvortil [Europarådets medlemmer] bekender sig; idet de, som regeringer i europæiske stater, besjælede af samme ånd og med en fælles arv af politiske traditioner, idealer, respekt for frihed og for lovens suverænitet er besluttet på at tage de første skridt til sikring af den kollektive håndhævelse af visse ...  rettigheder ...”

Artikel 33:

”Mellemstatslige sager
Enhver af de høje kontraherende parter [stater] kan indbringe ethvert påstået brud på Konventionens og de dertil knyttede protokollers bestemmelser foretaget af en anden høj kontraherende part.”