Tidligere ambassadør: DF's symbolpolitiske forslag spilder Folketingets tid

DF vil fremsætte forslag om at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, "indtil vi falder døde om."

Således udtalte den fremtrædende DF-politiker Marie Krarup sig bombastisk i foråret 2019, da Dansk Folkeparti for tredje gang og uden støtte fra andre folketingspartier foreslog, at Danmark udtrådte af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Og nu skal vi så til det igen.

Der foreligger dog ingen oplysninger om, at forslagene skulle have resulteret i dødsfald, men partiets mande- og kvindefald ved efterårsvalget i 2019 kan ikke bortforklares som andet end et fald fra en politisk tinde: Fra 21,1 procent til 8,7 procent af vælgerne, fra 37 mandater til 16.

DF's korstog
Der findes flere slags hukommelser, men har Dansk Folkeparti slet ingen? Eller er det gentagelsen, der bærer nyheden?

Den succesrige romerske opkomling Cato den Ældre (234 til 149 før Kristus), selvudnævnt forsvarer for gammelromerske dyder, sagdes at afslutte hver tale i senatet med den krigslystne formulering, at han i øvrigt mente, "at Carthago bør ødelægges".

Har ingen i DF's sekretariat fortalt Thulesen Dahl, at de spørgsmål, han rejser, har været endevendt; dels før, under og efter den tidligere regerings i realiteten fejlslagne formandskab for Europarådets Ministerkomité

Claus von Barnekow
Forhenværende ambassadør, Europarådet og seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder

Så hvad er der sket, hvis Folketinget på ny lader sig spænde for Dansk Folkepartis vogn og anvender tid og ressourcer på partiets nationalideologiske udmeldinger om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I fald man hypotetisk forestillede sig, at udmeldingerne gennemførtes af et flertal i Folketinget, ville de få store konsekvenser for borgerne i dette land.

Man ville blandt andet ikke mere efter nærmere fastlagte bestemmelser kunne klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over en dansk retsanvendende myndighedsafgørelse på områder, der er dækket af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og som giver individet en langt bredere beskyttelse, end Grundloven gør.

Det er endvidere aldeles virkelighedsfjernt, at et folketingsflertal skulle ønske at lade sig lede af DF's korstog, så hvorfor så bruge tid på ny på partiets ideologiske udmeldinger?

Frirum fra konventionen
Jo, det der er sket er, at Menneskerettighedsdomstolen har fremsat en afgørelse (sagen M.A. mod Danmark), som går staten Danmark imod.

Menneskerettighedsdomstolen har således med 16 dommerstemmer mod én fastslået, at treårsreglen om familiesammenføring i en konkret klagers tilfælde indebærer en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Inden loven om treårsreglen blev vedtaget i Folketinget havde blandt andet Institut for Menneskerettigheder tilkendegivet, at lovforslaget ville stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den daværende regering medgav, at der var risiko for i givet fald at tabe en konkret sag ved Menneskerettighedsdomstolen.

Den vurdering har nu vist sig at være rigtig.

Som det kunne forventes, har DF (formand Kristian Thulesen Dahl) reageret på dommen, som i partiets nationsisolerede selvforståelse ses som et udefrakommende indgreb i Folketingets lovgivning.

Dommen ses ikke som en afgørelse fra en domstol, der på folkerettens grund og med Danmarks tilslutning, passer det arbejde, den er sat til: Nemlig i en konkret sag at afgøre, hvorvidt individets menneskerettigheder er blevet tilsidesatte.

Den afgørelse finder sted efter en nøje afvejning af statens og individets interesser. DF-formanden vil derfor ifølge Jyllands-Posten med "en ny metode (...) skabe større frirum fra konventionen".

DF holder gryden i kog
For at undgå enhver misforståelse: Det ønske er selvsagt politisk legitimt, men ikke nødvendigvis gennemtænkt eller bare klogt i en bredere både indenrigs- og udenrigspolitisk sammenhæng. Konsekvensanalyse er som bekendt ikke en DF-specialitet.

Forslaget må være udtryk for, at Thulesen Dahl mener, at nyheden ligger i gentagelsen, og at hans egen, vælgernes og folketingskollegaernes hukommelse er kort.

I februar i år fejlede DF's næstformand i et forsøg på at dæmonisere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det skete ved en lidet tillidsvækkende begrundet forespørgselsdebat, hvor DF’s sagligt set aldeles hovedløse beslutningsforslag afvistes

Claus von Barnekow
Forhenværende ambassadør, Europarådet og seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder

Har ingen i DF's sekretariat fortalt Thulesen Dahl, at de spørgsmål, han rejser, har været endevendt; dels før, under og efter den tidligere regerings i realiteten fejlslagne formandskab for Europarådets Ministerkomité.

Den daværende regerings DF-drevne indenrigspolitiske målsætning var at ændre rammerne for udvisning af udenlandske kriminelle. Der fejledes, både hvad angår substans og fremgangsmåde.

Resultatet blev tab af renommé blandt det flertal af medlemsstater i Europarådet, som Danmark normalt deler interesser og normer med på retsstats- og menneskerettighedsområderne.

Siden har DF i sin uvante statistrolle efter valget i 2019, men uden at væsentligt nyt er fremkommet, holdt gryden i kog gennem forespørgselsdebatter og spørgsmål fra folketingsmedlemmer.

Regeringen tager brodden af DF's angreb
De seneste år har Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolen, som er den væsentligste del af det mellemstatslige samarbejde mellem de 47 medlemsstater i Europarådet (retsstat, menneskerettigheder og demokrati) endvidere været genstand for løbende debat i Folketinget, faglige kredse og medierne.

Alene i Altinget er der blevet bragt en række artikler, som har belyst Europarådet, Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstol og formandskabet ud fra forskellige perspektiver.

I oktober 2017 gennemførte Retsudvalget en høring om Menneskerettighedsdomstolens praksis. I foråret 2019 tog DF for tredje gang gennem en forespørgselsdebat, resultatløst og uden støtte, livtag i Folketinget med de øvrige partier om sit forslag om, at Danmark skulle udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I juni 2020 afsluttedes en forespørgselsdebat iværksat af DF's næstformand med en vedtagelse af regeringens interessebalancerende forslag, hvori regeringen "bakker op om et stærkt internationalt samarbejde og overholder Danmarks internationale forpligtelser".

For så at tilføje, at i regeringens dialog med Menneskerettighedsdomstolen har "regeringen fokus på at udfordre fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der går for vidt, og på at værne om det politiske råderum".

Med denne formulering tager regeringen selvsagt brodden ud af DF's angreb på Menneskerettighedskonventionen og domstolen. Regeringen prøver kræfter med Menneskerettighedsdomstolen. Det er der intet nyt i.

Det er først, hvis regeringen mod forventning, praksis og forpligtelse skulle tilsidesætte en afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen, at der er tale om en udfordring i ordets egentlige betydning.

En sådan tilsidesættelse vil bringe Danmark i en uvant international situation og radikalt ændre vennekredsen. Men først og fremmest skyder Danmark sig selv i foden:

Danmark vil i så fald svigte sin egen forpligtelse jævnfør Menneskerettighedskonventionen til at efterleve Menneskerettighedsdomstolens afgørelse. At vennekredsen udskiftes med autoritære kammerater fra Aserbajdsjan, Polen, Ungarn, Tyrkiet og Rusland bringer helt nye perspektiver.

Messerschmidt fejlede
DF's forkastede forslag havde indebåret en overtrædelse af Danmarks folkeretlige forpligtelser.

Det lød blandt andet, at Danmark over for Europarådet skulle varsle, "at Danmark fremover tager forbehold for domme, der forhindrer Folketinget i at gennemføre den politik, vælgere ønske , især når det kommer til udlændingepolitik".

I februar i år fejlede DF's næstformand i et forsøg på at dæmonisere Menneskerettighedsdomstolen. Det skete ved en lidet tillidsvækkende begrundet forespørgselsdebat, hvor DF's sagligt set aldeles hovedløse beslutningsforslag afvistes.

Beslutningsforslaget hvilede på en række misvisende synspunkter, der blev fremsat af Messerschmidt i Altinget i november sidste år og blandt andre afvist af undertegnede. Men nu ønsker partiformanden alligevel teaterstykket "Indtil vi falder døde om" genopført i ny opsætning.

Paradeforslag til indenrigspolitisk markering
Konkret foreslår DF, at regeringen skal pålægges at lave en "grundig udredning" af Danmarks forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Det skal ske via en uafhængig ekspertgruppe af jurister.

Eksperterne skal se på fire scenarier: Kan Danmark træde ud af Menneskerettighedskonventionen uden at risikere sanktioner fra andre lande? Er det muligt for Danmark at træde ud af Menneskerettighedskonventionen og så træde ind igen med forbehold? Hvilke konsekvenser har det, hvis man ikke efterlever praksis fra menneskerettighedsdomstolen? Hvilke konsekvenser vil det have, hvis Danmark ophæver den såkaldte inkorporeringslov fra 1992, der gør Menneskerettighedskonventionen til en del af dansk lovgivning?

Om forslaget om "uafhængig ekspertgruppe af jurister" er et paradeforslag til indenrigspolitisk markering, kan ikke afgøres, men det giver jo ikke mening, hvis for eksempel Udenrigsministeriets folkeretsjurister ikke omfattes.

Så det skal klarlægges, hvad uafhængig og ekspert betyder i den konkrete sammenhæng. Den nødvendige forudsætning for deltagelse må i det mindste være, at man er en prøvet og erfaren folkeretsjurist og menneskerettighedsjurist.

Danmarks nye sjæleven
1) Spørgsmålet er ikke umiddelbart relevant formuleret. Der henvises til den daværende justitsministers besvarelse den 28. oktober 2017 på DF's spørgsmål om, "hvilke konsekvenser det har, hvis Danmark udtræder af Den Europæiske Menneskeretighedskonvention".

Det korte svar, der efter justitsministerens vurdering har sandsynligheden for sig, er, at dermed ophører medlemskabet af Europarådet og Danmarks deltagelse heri. Herefter vil Danmarks forbliven som medlem af EU være tvivlsom.

Sanktioner i øvrigt kan være diplomatiske, juridiske eller økonomiske. De har som udgangspunkt til hensigt at ændre et lands adfærd på et nærmere præciseret område. Der må skelnes mellem sådanne sanktioner og mere umiddelbare politiske tilkendegivelser, eventuelle tab af samarbejdspartnere, indflydelse og renommé og øget negativ international opmærksomhed på Danmark.

Her kan passende henvises til den opmærksomhed, der er om Polen og Ungarns manglende overholdelse af forpligtelser i både Europaråds- og EU-sammenhæng. Danmark vil i givet fald blive et nordisk foregangsland, men udelukkende i egeninteressens navn. Danmarks nye sjæleven bliver da Belarus, som er det eneste andet europæiske land, som hverken er eller kan blive medlem af Europarådet og EU (fuldbyrdelse af dødsstraf, jævnfør Københavnskriterierne).

Der findes ikke én hukommelse, men flere slags hukommelser. Derfor kan DF fortsætte en nationalideologisk politik, blottet for realitetssans og uden at gøre det klart for borgeren, hvorledes fordele og ulemper skal opgøres på konsekvensernes regnebræt

Claus von Barnekow
Forhenværende ambassadør, Europarådet og seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder

2) Nej. Der henvises til justitsministerens besvarelse oven for.

3) Danmark vil blive et europæisk foregangsland hvad angår åbenlys og erklæret manglende efterlevelse af påtagne forpligtelser, som man er juridisk forpligtet til at afterleve jævnfør konventionen.

Det får konsekvenser for indflydelse, troværdighed og valg af samarbejdspartnere. Opmærksomheden mod Danmark i Europarådets Ministerkomite vil øges, og der vil blive vedtaget beslutninger med henstillinger til Danmark om efterlevelse af Menneskerettighedskonventionen.

4) Danmark er folkeretligt forpligtet til at efterleve Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser uanset Menneskerettighedskonventionens inkorporering eller ej.

DF's flere gange fremsatte forslag om at udskrive konventionen af dansk lovgivning må forstås som et forgæves forsøg på svækkelse af borgernes retsstilling.

Heroisk og uden hensyn
Dansk Folkeparti vil jævnfør sit program ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet. Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union.

Dansk Folkeparti er følgelig imod overstatsligt samarbejde og forpligtende internationalt samarbejde mellem stater; det vil sige et samarbejde baseret på fælles regler, og hvor nationale interesser må indpasses i de fælles interesser.

I arbejdsprogrammet anføres endvidere, at partiet vil modarbejde enhver ændring af den danske Grundlov, som indebærer yderligere afgivelse af dansk suverænitet.

Sætningen er floskelagtig varm luft uden praktisk mening, idet intet andet folketingsparti har det som mål at foretage en sådan ændring af Grundloven.

Det er heller ikke nødvendigt for at kunne deltage i mellemstatsligt samarbejde eller for i givet fald og efter nærmere procedure at kunne deltage i overstatsligt samarbejde på nye områder.

Meningsfællerne i søsterpartiet Nye Borgerlige siger i deres partiprogram, at "det er på tide Danmark melder sig ud [af konventionen] og danskerne tager deres selvbestemmelsesret tilbage".

Med henblik på at kunne udvise udenlandske "forbrydere" ad libitum foreslås heroisk og uden hensyn til folkeretlige principper, at "dansk lov på dette område [skal] stå over Den Europæiske Menneskerettighedskonvention".

Der findes flere slags hukommelser
Man kan inspireret af juraprofessor Kristian Lautas bog 'Katastrofer – og hvad de kan lære os om os selv' fra 2021 mene, at katastrofer er en konsekvens af manglende eller utilstrækkelige politiske beslutninger.

Reformfiaskoer er derimod resultatet af politiske beslutninger, hvor hverken beslutningens årsager eller dens konsekvenser foreligger klart og sagligt oplyste, og hvor de mulige konsekvenser ej heller er ordentlig gennemtænkte og belyste inden beslutningen.

Tilføjer man politologen Sigge Winther Nielsens meget omtalte bog 'Entreprenørstaten' fra 2021 og hans vurdering af, at politik er blevet til handling gennem kommunikation, hvor der er meget lidt fokus på, "hvordan ting skal virke i virkeligheden," så serveres der en vægtig forklaring af flere mulige på diverse reformfiaskoer, inklusive denne.

Der findes ikke én hukommelse, men flere slags hukommelser. Derfor kan DF fortsætte en nationalideologisk politik, blottet for realitetssans og – inspireret af ovennævnte Sigge Winther – uden at gøre det klart for borgeren, hvorledes fordele og ulemper skal opgøres på konsekvensernes regnebræt.

Ikke kun Danmarks beslutning
Men hvorfor ikke alligevel være venlig stemt over for Thulesens Dahls forslag, såfremt der reelt søges en juridisk faglig afklaring af de rejste spørgsmål?

Dermed skal Folketingets tid ikke spildes igen og igen. Ville Institut for Menneskerettigheder mon kunne påtage sig vært- og formandskab for en sådan problemafklaring foretaget af eksperter?

Men inden det kommer så vidt, bør DF-formanden komme til den erkendelse, at det ikke kun er i Danmark, man træffer beslutning om, hvad medlemsstaterne i Europarådet måtte mene om muligheder for en dansk udtræden, så en undtagelse og genindtræden i Menneskerettighedskonventionen eller en endelig udtræden af konventionen. Det er medlemsstaterne i Europarådets Ministerkomité, der træffer den afgørelse.

Måske DF-formanden skulle anmode sin næstformand, suppleant i Folketingets delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling om at stille skriftligt spørgsmål herom til Ministerkomtéen. Proceduren er vel næstformanden bekendt, ellers kan Folketingets internationale sekretariat være behjælpeligt.

Svaret fra Ministerkomitéen vil utvivlsomt fremme virkelighedsforståelsen.