Debat

Tidl. ambassadør: Messerschmidt underminerer Højesteret på sin mission for demokratiforståelse

DEBAT: Morten Messerschmidts kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er forfejlet, og man gør klogt i at holde hovedet koldt og huske, at hans ærinde alene er politisk, skriver Claus von Barnekow.

Messerschmidts evner som folke- og statsretsjurist står desværre slet ikke mål med hans ubetvivlelige kapaciteter som folkeforfører, skriver Barnekow.
Messerschmidts evner som folke- og statsretsjurist står desværre slet ikke mål med hans ubetvivlelige kapaciteter som folkeforfører, skriver Barnekow. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus von Barnekow
Seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, forhenværende ambassadør ved Europarådet

Vil den erklærede nationalpopulist og flertalsdemokrat, juristen Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti, stille spørgsmål ved magtens tredeling og retssystemet?

Det virker sådan, når han om Menneskerettighedsdomstolen (EMD) i Strasbourg i sit indlæg her i Altinget fremsætter især to tilkendegivelser, nemlig at "Dommerne i Strasbourg er inhabile, men får alligevel lov at bestemme over Danmarks folkevalgte".

Med sin egen målestok og de belæg Messerschmidt lægger til grund for disse to hovedsynspunkter, stiller han nemlig indirekte spørgsmål ved Højesterets autoritet, jævnfør nedenfor.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

MM påstår, at "når ... menneskerettighedsdommere er sat over demokratiet, må vi som de vælgere, der er sat til side, ... kræve, at ... vores særligt udvalgte foresatte er kvalificerede ud over det almindelige og træffer afgørelser i fuld uafhængighed".

Hvem er vi? Jeg er ikke sat til side. Den præmis er grebet ud af Messerschmidts fantasiverden. Sat til side af hvem? Har dommerne udnævnt sig selv? Er den funktion, dommerne indtager, deres eget dæmoniske påfund, og er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en tekst, som er nedfældet af deltagere i et djævelsk rænkespil med den dybere mening at hæmme DF's politiske udfoldelse?

Messerschmidt gør sig et par iagttagelser af velkendte dilemmaer og modsætningsfyldte forhold angående EMD, som ikke er hævet over kritik, men de drukner i den skingre retorik.

Claus von Barnekow, Seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

MM som folkeforfører
MM spiller i sit indlæg rollen som den lærde jurist, der oplyser borgerne om, at skumle internationale magthavere har frataget dem deres demokratiske rettigheder. Det er et fremragende populistisk kneb, og MM er en sand virtuos i netop denne form for politisk spin.

Desværre står hans evner som folke- og statsretsjurist slet ikke mål med hans ubetvivlelige kapaciteter som folkeforfører, og man må konkludere, at hans kritik af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i det store og hele er forfejlet.

Ikke fordi Morten Messerschmidt er modstander af Domstolen, men fordi kritikken i hovedsagen er baseret på fordrejninger og løse påstande serveret med en garniture af kun tilsyneladende tilforladelig jura. De få kritikpunkter rejst af MM, som synes berettigede, drukner i dette hav af halve sandheder og udokumenterede påstande!

Skal vi have en diskussion af internationale domstoles rolle  - og hvorfor ikke? – må det nu engang være et mindstekrav, at de deltagende debattører baserer deres indlæg på fakta.

"Menneskerettighedsdommere er sat over demokratiet," siger Messerschmidt*. 

Danmark har, såvidt det kan konstateres, siden 1989 tabt 17 ud af de 52 sager, som borgere har anlagt mod staten ved EMD; den største gruppe vedrører retten til retfærdig rettergang, for eksempel "Bløder-sagen" 1996, som det tog det danske retssystem ni år at behandle.

Satte dommerne i disse 17 sager sig "over demokratiet"? Nej. Det er vildledende og urigtigt. Hvorledes forholder det sig så i dette perspektiv med de øvrige 35 sager, som Danmark vandt?

Danmark har således som alle andre medlemsstater i Europarådet anvendt sin suverænitet til efter en demokratisk afgørelse at tilslutte sig konventionssystemet og dermed frivilligt underlagt sig EMD's kompetence. EMD kan ikke underkende national lov, men kan, når en sag er antaget til behandling, efter nøje afvejning påpege, at en dom eller lov krænker eller ikke krænker konventionen. Det er herefter op til medlemsstaten, for eksempel Danmark, at foretage det fornødne, eventuelt ved ændringer af lovgivningen, så den overholder konventionen.

Dansk Folkeparti forsøger at skabe ny mistillid
Hvis Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt er utilfredse med det, Messerschmidt fordrejende kalder "et korrektiv til demokratiet", så må der arbejdes på at skabe et flertal imod konventionssystemet. Med sit uforsonlige angreb på dommerkorpset forsøger DF gennem Messerschmidt nu at åbne en ny mistillidshedens front mod konventionssystemet, der anses for at hæmme partiets politik.

På sin tidligere hjemmeside "Danmarks jord" – vist nedlagt efter den nye værdighed som næstformand – skrev Messerschmidt ligeledes uden hold i virkeligheden om EMD, at "Danmark skal ... udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi vi [igen dette vi – hvem er vi?] ikke aner, hvad dommerne kaster sig over".

Om Folketinget skrev han ligeledes konspiratorisk og usandt, at "Folketingets flertal enten ved løgn eller ved at forhindre folkeafstemninger er lykkedes med at overdrage uoverskuelige andele af dansk suverænitet til ideologisk felttog mod nationalstaten".

Messerschmidts mund må derfor være løbet i vand, da han registrerede, at en interesseorganisation, der kalder sig "European Centre for Law and Justice" (ECLJ) i Strasbourg i "et studie fra 2020 ... har sået alvorlig tvivl om menneskerettighedsdommernes uafhængighed og kvalitet.

Man undersøgte afgørelser fra 2009 til 2019 og kunne i flere tilfælde påvise, hvordan NGO'er, der forfølger særlige politiske mærkesager, har haft endog ganske stor indflydelse på flere domme". Men Messerschmidt er blevet svigtet af sin kritiske sans.

Læs også

Messerschmidt udstiller mangel på kritisk sans
Den rapport, Messerschmidt henviser til, er "NGOs and the Judges of the ECHR 2009-2019", hvis hovedkonklusion er, at der efter ECLJ's opfattelse må udvises større omhu ved udvælgelsen af kandidater til dommerembedet med henblik på at undgå udnævnelsen af aktivister.

Hensigten er altså i ECLJ's perspektiv at forandre de eksisterende regler for udpegelsen af dommerne, men på ECLJ- præmisser; der er sandelig en dagsorden, og rapporten er i sit sigte særdeles politisk.

Den Parlamentariske Forsamling (PACE), sammensat af politikere fra de nationale parlamenter, spiller den afsluttende rolle ved besættelsen af dommerembeder. MM er stedfortræder i Folketingets delegation til PACE. Medlemmerne vælger en dommer for en medlemsstat fra en liste med tre kandidater udpeget af den pågældende stats regering. Der er efter rapportens offentliggørelse stillet flere, endnu ubesvarede parlamentarikerspørgsmål (ingen danske) til Ministerkomitéen om den kritik, rapporten rejser. 

Messerschmidt ser behændigt bort fra eller har ikke gennemskuet, at ECLJ i Strasbourg er en NGO - en interesseorganisation - med en mission.

ECLJ er amerikansk støttet og oprettet af den stærkt konservative tv-prædikant Pat Robertson. I spidsen for ECLJ står advokaten Jay Sekulow. Han hører til inderkredsen af Donald Trumps advokater og har efter de foreliggende oplysninger et talent for selvforvaltning af donationer til organisationen.

ECLJ er stærkt højreorienteret kristen, en aktiv modstander af abort, af homoseksuelle ægteskaber og har et horn i siden på den liberale ungarsk-amerikanske finansmand Georg Soros, som jævnfør rapporten skulle have infiltreret domstolen (!).

Rapporten vurderes ubalanceret og utroværdig
Professor Martin Scheinin (Folkeret og Menneskerettigheder – Det Europæiske Universitetsinstitut) har på argumenteret grundlag afvist rapporten, som er ubalanceret og underminerer ECLJ's troværdighed. De fremførte påstande om Soros er "latterlige" og konklusionen primitiv.

Scheinin hilser det velkomment, at der er dommere, som har NGO-forbindelser; det er afbalancerende og intet problem. Dommerne træffer deres afgørelser i uafhængighed.

Mark Ellis, direktør i International Bar Association (IBA) har udtalt sig ligelydende. Intet system er perfekt, siger han. Men den foreliggende partiske og fordrejede rapport fremlægger ingen konstruktive reformforslag. Den forvrænger interesseorganisationers virke og følger en autokratisk dagsorden, der har til hensigt at underminere EMD og bagvaske Georg Soros.

Om dommernes (47 – en fra hver medlemsstat) juridiske erfaring gør MM gældende, at deres baggrund ikke underbygger "den autoritet, som dommerne nyder." Langt hovedparten af de nuværende dommerne i Strasbourg har ikke dommererfaring fra en højesteret eller forfatningsdomstol. 19 dommere har ingen dommererfaring. 13 har fungeret enten i deres landes højesteret eller forfatningsdomstole, skriver han. Disse sidste dommere må have "en fornemmelse for, hvad det vil sige at have det endelige ord og forstå den alvor, som det indebærer at sætte en folkevalgt regering eller et parlament til vægs."

Sætte til vægs! Alle medlemsstater i Europarådet har frivilligt underlagt sig EMD's kompetence, for så vidt angår fortolkningen af konventionen. Hvis MM nu skal slå sig op som ekspert i udpegelsen af dommere til internationale domstole, kunne han indledningsvis præsentere de af medlemsstaterne fastlagte regler, de tilbagevendende drøftelser i Europarådets Ministerkomité om dommerembedet og derefter indtage en kritisk, saglig indfaldsvinkel.

Det ville være juridisk fagligt. Metodisk. Og i øvrigt afsløre at juridisk indsigt og viden opnås på flere måder. Det må Messerschmidt, som ikke reklamerer med at have haft nogen anden erhvervserfaring end politik, da nikke anerkendende til. I stedet vælger han sin sædvanlige alarmistiske tilgang.

Lægger Højesteret ned
Morten Messerschmidts optællingsleg er i sig selv interessant. Hvis man købte den kvalitative præmis om, at man bliver nødt til at have været dommer for at kunne blive dommer og sammenligner med Højesteret, så stiller Messerschmidt med sin metode spørgsmål ved Højesterets autoritet.

Han skriver, at den græske dommer Linos-Alexandre Sicilianos er præsident ved Menneskerettighedsdomstolen uden "at have været dommer ved en rigtig domstol. Et flot karrierespring, må man indrømme! Men det siger selvsagt en del om kvaliteten af dette internationale retssystem."

Til sammenligning kan nævnes, at den danske Højesterets nuværende præsident tiltrådte sit embede med erfaring fra en deltidsansættelse som konstitueret dommer ved Retten i Gladsaxe i 1985.

Af Højesterets øvrige 17 dommere, hvoraf én har orlov, har seks inden udnævnelse til Højesteret ingen dommererfaring. Fire har et par års erfaring. Seks har fire år eller mere (op til 17 år).

Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard rettede 2. december en forespørgsel til justitsministeren. Med henvisning til rapporten, som "omhandler dommernes manglende kvalifikationer til at beskikke et juridisk embede" bedes ministeren oplyse om udviklingen ved Menneskerettighedsdomstolen, konsekvenserne for danske myndigheder, Folketingets muligheder for at lovgive og kvaliteten af sagsbehandlingen ved domstolen i Strasbourg." Mon der også kommer en forespørgsel om Højesteret?

EMD kan og bliver drøftet sagligt - dog ikke af DF
Messerschmidt gør sig et par iagttagelser af velkendte dilemmaer og modsætningsfyldte forhold angående EMD, som ikke er hævet over kritik, som bør drøftes, men de drukner i den skingre retorik.

Det har også sandsynligheden for sig, at kun få domme gør begge parter tilfredse. Men man gør klogt i at holde hovedet koldt og erindre sig, at MM's ærinde alene er politisk, ikke at undersøge, fortolke og forstå på et retsvidenskabeligt grundlag.

Når han fremhæver og citerer den tidligere slovenske menneskerettighedsdommer Bostjan Zupancic og nu medlem ECLJ, som et vidne om EMD's mangler, så understreger det blot yderligere Messerschmidts mangel på kritisk sans.

Er denne dommers synspunkter repræsentative og hvorfor? Hvilken rolle indtog han blandt sine kollegaer? Messerschmidt konkluderer, at konsekvensen af EMDs funktion er juridisk aktivisme: en regering af dommere frem for folkevalgte. Det er selvsagt vrøvl og vidner om et ekskluderende demokratisyn med rødder i det forrige århundrede.

Pladsen tillader kun, at jeg henviser til Louise Holck, direktøren for Institut for Menneskerettigheder, som i Altinget skrev, at Domstolen er nødt til at være aktivistisk for at være relevant.

DF og Morten Messerschmidt derimod er ikke relevante.

------

*) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) dommere udpeges efter fælles regler fastsat af den udøvende magt i medlemsstaterne under ansvar for den lovgivende magt. Domstolens opgave er at påse, at Europrådets medlemsstater overholder de forpligtelser, de har påtaget sig jævnfør konventionen. Kort sagt at sikre, at borgernes rettigheder, som fastlagt i og beskyttet af konventionen, ikke tilsidesættes af den udøvende og lovgivende magt.

Domstolen sikrer efter nøje fastlagte regler et internationalt opsyn med medlemsstaternes efterlevelse af påtagne forpligtelser. Dette opsyn indtræder først, når de nationale retsmidler (det vil sige appelvejen ved de nationale domstole) er udtømte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus von Barnekow

Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), fhv. ambassadør, Europarådet
cand.phil. i historie (Odense Uni.), handelsuddannet fra Købmandsskolen og Niels Brock