Tidligere ambassadør efter valget: Sådan vil Biden gå til opgaven

KRONIK: Joe Biden vil som præsident normalisere udenrigspolitikken. Kaos og improvisation i USA's håndtering af verdens største konflikter slutter lige så hurtigt, som de kom for fire år siden, skriver Friis Arne Petersen.

Af Friis Arne Petersen
Partner i Rud Pedersen og forhenværende ambassadør i Berlin og i Beijing

Det historiske valg i USA, skæbnevalget, er overstået med valget af den præsident, som vi håbede på, men bestemt ikke med så klart et mandat, som vi havde håbet på. Og fortsat med en delt kongres, der gør lovgivningsprocessen vanskelig og rigtig udfordrende.

Joe Biden er med sine snart 78 år, og næsten 50 år i enten senatet eller som vicepræsident, den mest erfarne præsident, som USA nogensinde har haft.

Og Trump forlader embedet for at blive det kun tredje medlem af den lille "taberklub" af præsidenter, der siden Anden Verdenskrigs afslutning kun fik én embedsperiode i Det Hvide Hus.

Han har aldrig set sig selv som taber, tværtimod var han på niveau med USA's mest berømte præsident, Abraham Lincoln.

Trump tabte, selvom befolkningen har det økonomisk bedre end fire år tidligere. Normalt har det været den afgørende forudsætning for genvalg.

Trumps ledelse har skabt usikkerhed og stærkere polarisering med større angst og utryghed til følge hos den enkelte borger.

Markant normalisering af processer
Med Biden slutter America First-perioden i amerikansk udenrigspolitik.

Biden er med sin indsigt og erfaring hverken isolationist eller unilateralist, men internationalist. Biden opfatter America First som America Alone.

En Biden-udenrigspolitik vil blive en markant normalisering af processer og dialog. Kaos og improvisation i USA's håndtering af verdens største konflikter og temaer slutter lige så hurtigt, som det kom for fire år siden.

Forudsigelighed bliver en positiv værdi. Vi vil på ny blive hørt og inddraget. Der vil blive lagt vægt på amerikansk involvering i verdens konflikter og internationalt lederskab.

USA vil på ny række ud til allierede og partnere i Europa og Asien. Multilateralisme bliver en vigtig samarbejdsform for USA.

USA vil vende tilbage til Parisaftalen
Det største bevis i nyere tid på vigtigheden af internationalt samarbejde for at bidrage til løsning af verdens største udfordringer, klimaaftalen fra Paris, vil USA på ny vende tilbage til.

På sikkerhedspolitikken vil der være ligheder. Byrdefordeling i Nato er vigtig, og de amerikanske soldater ude i verden vil stadig blive trukket hjem, men efter konsultation og drøftelser.

Sikkerhedsgarantien til os europæiske allierede får igen fuld og hel troværdighed. På EU vil Biden som alle amerikanske præsidenter siden 1945, bortset fra Trump, fuldt ud anerkende den store betydning af et tæt forhold til et samlet og helt Europa.

Forsøgene på at splitte os ad og tiljuble Brexit er slut. Iran-atomaftalen vil blive søgt genetableret. Samarbejde med demokratiske stater vil blive opprioriteret og de mærkelige "gode" relationer til verdens autokrater og Vladimir Putin bliver på ny skruet sammen, som USA har en national interesse i: Kritisk og med afstand.

Trusler har styret handelspolitikken
I fire år har USA ført en handelspolitik, der ikke søgte frihandel, men i stedet var politisk styret med trusler om handelskrig.

"Managed trade"-handelsaftaler er søgt indgået. Politiske trusler og "managed trade" har imidlertid ikke skabt ligevægt på USA's handelsbalance, tværtimod.

Vi vil se Biden gøre op hermed til det amerikanske erhvervslivs store tilfredshed. Men vi kommer ikke tilbage til frihandel, snarere fair trade, med vægt på arbejdstagerrettigheder og bedre kontrol med statsstøtte og subsidier. Og med inddragelse af flere lande, ikke kun bilaterale aftaler.

Det største tema vil stadig være Kina og den fremtidige stormagtsrivalisering. Hvordan skal Biden og USA forholde sig til Kinas opstigen som verdens største befolkning og økonomi? Hvilken handelspolitik og hvilken udenrigspolitik skal der føres?

Snævre grænser for Bidens Kina-politik
Barack Obama, vicepræsident Joe Biden og daværende udenrigsminister Hillary Clinton opprioriterede Kina til det vigtigste emne og lagde i deres politik vægt på en USA-Kina strategisk og økonomisk dialog kombineret med en hård linje på Det Sydkinesiske Hav.

I de sidste fire år er det imidlertid den mest Kina-kritiske del af det republikanske partis linje, der er blevet forfulgt både på handelspolitik og alle andre områder i forholdet til Kina. Det har indenrigspolitisk været populært. "They steal our jobs".

Der er således andre, snævrere grænser for, hvordan Biden som præsident kan føre sin Kina-politik i dag. Biden vil i erkendelse af den voksende indenrigspolitiske sensibilitet både inddrage Kongressen og erhvervsliv i den fremtidige Kina-politik.

De kæmpestore, amerikanske økonomiske og handelsmæssige interesser i Kina og det øvrige Asien med over fire milliarder mennesker skal varetages og fremmes, så USA's egen økonomi og befolkning på 320 millioner ikke lider skade. Med Bidens planer på demokratifremme skal Kina forvente en meget hård linje på menneskerettigheder.

Kontroversielt at satse på bæredygtig energiindustri
På den økonomiske politik vil Biden satse på en langt mere strategisk retning, der styrker USA's økonomi.

I modsætning til Trump, der i store dele af sin politik er vendt tilbage til den gamle industriøkonomi og de gamle industrier.

Mest progressivt, og samtidig det mest politisk kontroversielle, vil Biden satse på en bæredygtig energiindustri, ikke genskabe kul og olieindustri.

Der skal føres en strategisk industripolitik, der kan fremme amerikansk industriproduktion og innovation og dermed forbedre konkurrenceevnen over for navnlig Kina.

Vil inkludere immigrantgrupperne
Biden vil satse på at inkludere de mange immigrantgrupper og kvinder i langt højere grad i denne nye amerikanske udvikling.

Derved håber han at skabe en inklusiv samfundsudvikling med større økonomisk lighed og færre arbejdsløse. Altså en langt mere strategisk økonomisk politik samtidig med en mere "skandinavisk" lignende social kontrakt.

Samlet vurderes Bidens politik at give de gunstigste makroøkonomiske resultater og den højeste vækst i de næste fire år.

Det er gode nyheder for os – både på grund af indholdet, men også fordi amerikansk økonomisk vækst fremmer vores europæiske vækst. 

USA's internationale omdømme og internationale betydning vil forbedres. Det er værdifuldt – også for Danmark

Forrige artikel HK-formand: Jeg ville ønske, Bosse havde ret. Men det har hun ikke HK-formand: Jeg ville ønske, Bosse havde ret. Men det har hun ikke Næste artikel Lif og DI efter ny EU-vision: Danmark har ligget alt for længe på sovepuden Lif og DI efter ny EU-vision: Danmark har ligget alt for længe på sovepuden
Skal EU til at drive imam-skoler?

Skal EU til at drive imam-skoler?

RADIKALT: Efter den seneste tids brutale islamistiske terrorangreb på europæisk jord efterlyser EU-formand en europæisk imamuddannelse. Ideen mødes med en del skeptisk, men kan være en rigtig god idé, mener forsker. Socialdemokraterne er ikke afvisende.