Tidl. ambassadør: Socialdemokratisk udenrigsstrategi er ikke specielt socialdemokratisk

Af Claus von Barnekow
Historiker, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør ved Europarådet

Forhåbentlig vil udenrigsministerens kommende udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi besinde sig på at afgrænse socialdemokratiske værdier, få et stort flertal af lovgivere bag sig og dermed fastholde den overordnede enighed blandt de statsbærende partier og deres støttepartier.

Lykkes forehavendet med at formulere en sikkerheds- og udenrigspolitisk strategi, der mod forventning kan præsenteres som afgrænset socialdemokratisk, må ophavsmanden til forklædningsnummeret have årets illusionistpris. 

Udenrigsministeren og hans politiske rådgivere er i færd med at lade udforme en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som i et eller andet omfang angiveligt skulle være baseret på socialdemokratiske værdier.

Begrebet 'værdier' præciseres ikke, men det må forstås at være forestillinger om det, der findes ønskværdigt; i dette tilfælde: socialdemokratisk ønskværdigt. Begrebet 'interesser' nævnes én gang, men på en snurrig måde, nemlig: "... vi arbejder for danske interesser, når vi fremmer vores værdier." 

Skellet mellem de to ord går mellem det konkret målbare (materielle interesser) og det mere abstrakte, mindre målbare (immaterielle interesser eller værdier). 

Men skiller tidens socialdemokratiske udenrigspolitik sig i substansen overhovedet ud fra de fire gamle partier og støttepartiers helt overordnede opfattelse af Danmarks udenrigspolitiske interesser, værdier og placering i det internationale politiske system? Ingenlunde.

Claus von Barnekow
Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør ved Europarådet

Tomme ord buldrer bedst
Et jordnært spørgsmål er, hvilken interesse der kunne tænkes at måtte vige, når arbejdet for værdier støder ind i arbejdet for materielle interesser og omvendt.

For eksempel vil udenrigsministeren gerne indgå et for Danmark økonomisk fordelagtigt grønt partnerskab med Indien (materielle interesser), men de retsstatsprincipper og menneskerettigheder (immaterielle interesser og værdier) udenrigsministeren samtidig vil fremme i den store vide verden, herunder i Indien, må det forstås, tilsidesættes groft af det regerende Hindu Nationalist Parti (se for eksempel Human Rights Watch).   

I Socialdemokratiets partiprogram har afsnittet om udenrigspolitik overskriften "En tryg verden". Den kommende strategi er selvfølgelig forbundet hermed. Men at arbejde for en tryg verden er Socialdemokratiet ikke ene om. Andre partiers værdisæt er sammenlignelige, så den trygge verden er snarere en fælles eller mere almen værdi.

Om formuleringen i sig selv henhører under begrebet tomme ord buldrer bedst kan diskuteres; men man kan jo ikke forestille sig, at partiet eller andre partier vil arbejde for det modsatte, nemlig en utryg verden!

Kofod skal varetage Danmarks interesser
Det er uklart, om strategien skal "hvile på" eller "tage udgangspunkt i" socialdemokratiske værdier. De to formuleringer, der begge anvendes i udenrigsministerens indlæg, er ikke identiske, men den påtænkte socialdemokratiske strategi ses at hælde mod det principielle og dermed i mindre grad udelukke andre synspunkter. Det er vist en god ide. 

Regeringens fremtidige gennemførelse af den kommende strategi sker under ansvar for Folketinget. Man kan derfor undre sig over betoningen af socialdemokratisk i stedet for betoning af de immaterielle interesser og værdier, der for et flertal af Folketingets partier er sammenfaldende, jævnfør et gennemsyn af partiprogrammer. Det er vist ikke særlig diplomatisk!

En værdibaseret socialdemokratisk udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi vil forhåbentlig kunne give anledning til en livlig forespørgselsdebat i Folketinget.

Udenrigspolitisk årvågne lovgivere kan tænkes at fremhæve, at om end udenrigsministeren er socialdemokrat, så er - i en mindretalsregering - den ham pålagte opgave at varetage Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, således at der i Folketinget ikke kan konstateres et flertal herimod. 

Socialdemokraterne er som de fleste andre
Men skiller tidens socialdemokratiske udenrigspolitik sig i substansen overhovedet ud fra de fire gamle partier og støttepartiers helt overordnede opfattelse af Danmarks udenrigspolitiske interesser, værdier og placering i det internationale politiske system? Ingenlunde.

Derfor vil en socialdemokratisk strategi næppe udrette noget nævneværdigt ud over med retoriske formuleringer at gøre opmærksom på sig selv i indenrigspolitikken, der som bekendt er udslagsgivende for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og skabe noget irritation hos andre partier.

Der ses her aldeles væk fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. De to partier vil med deres iøjnefaldende nationale indadvendthed og blålyspolitik mod forpligtende internationalt samarbejde ikke kunne studehandle sig til parlamentarisk indflydelse på udenrigspolitikken under den nuværende regering. 

"Mit udgangspunkt er de socialdemokratiske værdier. Jeg er glødende socialdemokrat, og jeg efterlader ikke mine overbevisninger ved døren, inden jeg troligt møder ind på ministerkontoret hver morgen," skriver ministeren entusiastisk.

Der burde da heller ikke være grund til at efterlade sine overbevisninger. Og slet ikke når udenrigsministeren og hans politiske rådgivere ses i færd med at genopfinde en politik, der allerede eksisterer! 

Almene værdier
Kernespørgsmålet er således, om der på indlæggets forudsætninger kan konstateres (afgrænsede) socialdemokratiske værdier i den kommende strategi.

Udenrigsministeren nævner, at han har anvendt sit første år "på at skabe rammerne for en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi". Det må have givet god anledning til eftertænksomhed og indsigt i tænkningen i Udenrigsministeriet.

Udenrigsministerens forventelige analyse er, at forpligtende fællesskaber, vi er en del af, smuldrer. De spilleregler, der beskytter os, bliver stadig oftere brudt. Autokratiske kræfter vinder frem, mens frihed, menneskerettigheder og demokrati, mindretalsbeskyttelse og frie medier udhules gradvist, men sikkert globalt. Globaliseringen skaber enorm velstand, men den skaber også enorm ulighed. Rusland har anvendt kemiske våben i Europa. 

Til imødegåelse heraf skal den kommende strategi hvile på værdier som ret og pligt, lighed, frihed og forpligtende fællesskaber. Disse værdier forstås af ministeren som socialdemokratiske. Det ambitiøse "mål er at sikre en tryg ramme om Danmark og en verden, hvor en aftale er en aftale, hvor man tager ansvar, og hvor vi skaber og deler værdi sammen."

Med strategien opnås "et klart værdipolitisk kompas ...  så vi ved hvor vi vil hen, og hvorfor det er vigtigt. Så vi beskytter vores måde at leve på," skriver udenrigsministeren.

Er der noget nyt heri? Ikke andet end understregningen af at værdier kan omfattes af interesser. Men de nævnte værdier er ikke i sig selv socialdemokratiske, de er langt mere almene. 

Ikke noget nyt budskab
Fra daværende udenrigsminister Villy Søvndahls (SF) tale i Institut for Menneskerettigheder 11. maj 2012 fremhæves, at Danmarks udenrigspolitik baseres på nationale interesser og ambitionen om at bidrage til en retfærdig verden. Varig fred, sikkerhed og udvikling opnås kun, når menneskerettighederne, som er et mål i sig selv, respekteres.

Til Det Udenrigspolitiske Selskab sagde daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (RV) 31. marts 2014 blandt andet, at dansk udenrigspolitik skal fremme danske værdier som demokrati og retsstat samt "en sikker og tryg verden"; arbejde for fred, stabilitet, menneskerettigheder og respekt for globale spilleregler, bekæmpe fattigdom samt sikre ressourceeffektiv og klimavenlig vækst.  

I august 2015 karakteriserede daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) i en tale til medarbejdere i udenrigstjenesten ministeriet som et "værdiministerium".

"... Udenrigsministeriet skal sikre Danmark og danske interesser, sikre at Danmark får en vægtig stemme i verden og påvirker verden, skaber frihed for lande og for borgere og sikrer vores værdier. På den måde er Udenrigsministeriet også et værdiministerium." 

Og Kristian Jensens afløser fra Liberal Alliance Anders Samuelsen pegede i marts 2017 i Udenrigspolitisk Selskab på, at Danmark skal "reformere det internationale samarbejde, for Danmark og verden bliver friere og rigere, når der er internationale spilleregler og en international retsorden. Et godt eksempel på det er menneskerettigheder ...".

Grundproblemerne er de samme
At Anders Samuelsen så var udenrigsminister i en regering, som - uden skygge af succes - under sit formandskab for Europarådets Ministerkomité oktober 2017–maj 2018 forsøgte at underminere Europarådets konventionssystem, er dels udtryk for den vægt indenrigspolitikken spiller, og dels udtryk for hvad uoplysthed om menneskerettighedsområdet og Europarådet kan føre til.   

I publikationen 'Dansk udenrigspolitik - socialdemokratiske pejlemærker' (2003), hvor Jeppe Kofod var hovedredaktør, nævnes 10 værdier: Fred, menneskelig værdighed, frihed, politisk og social retfærdighed, solidaritet, ansvar, menneskelig sikkerhed, åndelig og kulturel pluralisme, menneskerettigheder og demokrati. 

Som det fremgår ovenfor, er der forskelle i formuleringer og nuanceringer, men ingen substantielle forskelle. Årsagen er, at for de ansvarlige politiske partier forbliver analysen af omverdenen og  grundproblemerne de samme uanset politisk observans og partipolitiske betoninger i øvrigt.

Ro om udenrigs- og sikkerhedspolitikken
Konklusionen er, at de ansvarlige partier arbejder med stærkt identiske udenrigspolitiske referencerammer. Det vil næppe ændre sig. Der er overordnet ro om udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Men hvordan strategien skal udmøntes fremgår alene sporadisk. Forhåbentlig vil strategien præcisere og forklare de finansielle ressourcer og midler, der skal føre til strategiens mål? Forhåbentlig vil strategien indeholde en handlingsplan og succeskriterier?

Strategien skal skrives med ”input fra danskerne”, skriver ministeren. Han træder med den hensigt i regeringen Nyrup Rasmussen I’s fodspor: Dansk udenrigspolitik på vej mod 2000, juni 1993. Her anførtes det, at udenrigspolitikken skal formidles og debatteres i brede kredse. Det bidrager blandt andre Altinget til.