Tidligere V-profiler: Coronakrisen afslører huller i vores EU-samarbejde

KRONIK: Coronatiden har vist, at EU skal være langt mere suveræn inden for økonomi, teknologi, energi, medicin og fødevarer. EU's ledere må beskytte borgere bedre i fremtiden, skriver Karin Riis-Jørgensen og Claus Richter.

Af Karin Riis-Jørgensen og Claus Richter
Forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og seniorrådgiver i Miltton Europe og forhenværende partisekretær for Venstre og direktør i Richter Consulting

Vi lever midt i dårlige nyheder og foruroligende frygt. Coronaviruskrisen har spredt sig over hele kloden, og pandemien har fremhævet Europas sårbarhed over for globale udfordringer og uorden.

Mens vi alle vender blikket indad og ser på de udfordringer, som vi har i lille Danmark med corona og økonomisk nedsmeltning, er det vigtigt også at have et øje for Danmarks placering i EU og for EU's placering i verden, der allerede nu tegner sig – og vil tegne sig.

Statsminister Mette Frederiksens (S) profeti om, at vi ikke kommer tilbage til den samme tilværelse som før krisen, gælder også for samarbejdet i EU.

EU vil klare denne krise som tidligere kriser – men kriseløsning kræver nytænkning og visioner. Rygmarvsreaktionernes tid er forbi. Her må Danmark for alt i verden placere sig det rigtige sted.

Vi har i de seneste måneder oplevet, at der er indført usædvanlige foranstaltninger i hele EU, som går stik imod det, som EU har arbejdet for siden 1950'erne.

Karantæner og nedlukninger, lukkede grænser, begrænset bevægelse af mennesker, varer og tjenester og forstyrrelser i forsyningskæder.

Den økonomiske nedfrysning forventes at have ødelæggende økonomiske følger. Job går tabt, og virksomhederne taber markeder – ikke bare i EU, men i hele verden.

Schengen-samarbejdet er sat på pause, demokratiets grundlæggende principper bliver skamløst trådt under fode i ly af bekæmpelse af covid-19, og EU's indre marked viser tegn på at være delvist sat ud af kraft.

Krisen afslører hul i samarbejdet
Coronakrisen afslører også et "hul" i vores nuværende EU-samarbejde. Sundhed er rent faktisk grundlaget for vækst og velstand. Både EU og dets medlemslande bør tage denne lektie alvorligt og handle derefter. 

I dag ligger ansvaret for sundhedsområdet primært hos de enkelte EU-lande. EU's rolle er alene at støtte og supplere de nationale tiltag ved blandt andet at udveksle erfaringer og koordinere forskning og udvikling.

Det er jo tankevækkende, at hvis der var tale om en svineinfluenzaepidemi, kunne EU slå til med det samme for at beskytte vores store svineeksport. 

På det økonomiske område har EU udvist agilitet ved at omprioritere 500 milliarder euro til forskellige hjælpeprogrammer og fonde. Hertil kommer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har meldt ud, at de støtteopkøber statsobligationer fra medlemslandene for i alt 750 milliarder euro for at udgå rentestigninger. Danmark sidder som bekendt ikke med ved hovedbordet i ECB på grund af vores forbehold.

Tilbage står drøftelsen af en genopretningsfond og EU's flerårige budget. Diskussionen om en genopretningsfond bør ikke begrænses til et spørgsmål om økonomi.

I vores optik bør EU gentænke en ny strategi, som skaber et økonomisk opsving og som giver fornyet politisk sammenhold i EU og dermed resulterer i et stærkere Europa i verden.

Det er her, at arbejdet om EU's fremtid, som Europa-Parlamentet besluttede at sætte i gang efter valget, er helt centralt.

Fremtiden beror på solidaritet
Relevansen af EU-samarbejdet i dag kan ikke begrundes i de historiske resultater. EU's fremtid ligger i evnen til at være solidarisk og til at løfte de virkelig grænseoverskridende udfordringer.

Det er ikke let. Sundhed, migration, investeringer i vækst, den grønne omstilling, innovation og udvikling og digitalisering er alle opgaver, som EU skal prioritere. Så vi har noget at leve af i fremtiden.

Opgaven for Danmark består i at videreudvikle samarbejdet, så vi fortsat kan levere konkrete resultater og løsninger på de udfordringer, som opleves af borgerne i dagligdagen.

Vi er nødt til at sørge for, at vores fælles hus bliver bedre udstyret, end det er tilfældet nu. Derfor skal vi placere Danmark centralt i arbejdet om EU's fremtid.

Lad os antyde der, hvor EU-samarbejdet bør videre udvikles.

Vi skal sørge for, at det indre marked bliver ved med at levere velstand og vækst til Danmark og resten af Europa. De muligheder for statsstøtte, som er indført her under krisen, skal naturligvis afvikles så snart som muligt. Det handler også om at gribe de nye teknologiske muligheder. Der er i den grad brug for at værne om værdien af frihandel efter corona. 

At EU får tilført et offensivt budget, hvor medlemslandene bidrager med mere end én procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Det vil indebære, at Danmark skal betale et større bidrag, end vi gør i dag. Dette kræver naturligvis, at EU prioriterer områder som vækst, sundhed, ydre sikkerhed, bæredygtighed og digitalisering.

EU skal forbedre opbygning af nødlagre
EU-landene skal arbejde tæt sammen for at forhindre nye epidemier. Samtidig bør EU og myndighederne bestræbe sig på at forbedre folks generelle sundhed, hvor det er muligt. Samt styrke Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, som kun har cirka 0,6 ansat per million indbygger i EU-27.

EU skal forbedre mulighederne for at opbygge nødlager af medicinsk udstyr til fremtidige sygdomsepidemier og udvide forskningsprogrammerne i covid-19 og andre sundhedstrusler. Også udbygge det i dag meget lille europæiske civilforsvar til, at det for eksemepl kunne lande udstyr i kriseramte lande.

Endelig vil vi opfordre Folketinget til at prioritere og skabe en folkelig forankring omkring arbejdet med EU's fremtid, så vi ikke igen står i en situation, hvor befolkningen ikke føler sig hørt.

Coronatiden har vist os, at EU som helhed skal være meget mere suveræn i forhold til økonomi, teknologi, energi og medicin og fødevarer.

Den primære opgave for EU's ledere er at beskytte de europæiske borgere bedre i fremtiden. Dette kræver politisk mod og lederskab fra de 27 landes regeringer. Også fra den danske regering. 

Forrige artikel Pharmadanmark: Vaccineproduktion skal forankres på europæisk plan Pharmadanmark: Vaccineproduktion skal forankres på europæisk plan Næste artikel Forskere: Virksomheder skal selv sikre, at de ikke bidrager til skovrydning Forskere: Virksomheder skal selv sikre, at de ikke bidrager til skovrydning
Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

MIGRATIONSPAGT: EU-Kommissionen slagter kontroversiel idé om tvungen omfordeling af flygtninge, men indfører princippet igen ad bagdøren, lyder noget af kritikken af nyt EU-udspil til asylpolitik, mens andre mener, at fokus på grænsekontrol og hurtige udvisninger risikerer at underminere flygtninges retssikkerhed.