Topmøde: Aftale om støtte og retsstat baner vej for Europas genopretning

Den historiske europæiske genopretningsplan vedtaget i juli bliver til virkelighed i dag. Vi har lavet en robust aftale om den mekanisme, der skal sikre respekt for retsstaten.
Emmanuel Macron
Frankrigs præsident
Budget og retsstatsprincipper: Et kompromis om, at EU-støtte skal kunne betinges af retsstatsprincipper, åbner døren for Europas genopretningsplan.
Klima: Kan EU-lederne nikke ja til et mål om mindst 55 procent CO2-besparelser i 2030?
Tyrkiet: EU-landene revurderer situationen i Det Østlige Middelhav, hvor både grækere og cyprioter føler, at tyrkerne skalter og valter med deres territorialgrænser.
EU-USA: Hvad skal der gøres for at puste liv i det transatlantiske forhold, efter Biden overtager styringen til januar? Det tager EU-cheferne også en runde på.
Corona: EU-cheferne drøfter blandt andet, hvorvidt der skal laves et fælles bevis for, at man er vaccineret, der kan anerkendes på tværs af grænser.
Brexit: Kommissionsformand Ursula von der Leyen gør status efter det møde, hun havde med den britiske premierminister, Boris Johnson, onsdag aften.
Terrorisme og anti-radikalisering: Lederne diskuterer Europas reaktion på flere grusomme terrorhandlinger i Frankrig og Østrig.
Eurotopmøde: I forlængelse af det almindelige topmøde er der indkaldt til eurotopmøde om blandt andet de seneste skridt på bankunionen og kapitalmarkedsunionen.
BRUXELLES: Milliarder af støttekroner til Danmark og andre europæiske lande ser nu ud til at kunne slippes løs på tværs af kontinentet fra næste år takket være et kompromis om penge og demokratiske værdier.
”Nu kan vi begynde at genopbygge vores økonomier,” lød det fra EU’s rådsformand, belgieren Charles Michel, da det torsdag aften lykkedes Europas ledere at bryde flere ugers dødvande for Unionens fremtidsbudget.
”Det Europæiske Råd er enigt: Budget, genopretning og mekanisme for retsstatsbetingelser er vedtaget enstemmigt,” skrev forbundskansler Angela Merkels talsmand, Steffen Seibert, efter nogle timers uvished om kompromisforslaget fra det tyske EU-formandskab.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?




















