Transparency International: Glem alt om verdensmål, hvis vi ikke gør noget ved korruption
DEBAT: FN's 17 velmenende verdensmål risikerer at gå i vasken, hvis vi ikke gør noget ved den stigende globale korruption, lyder det fra formandsskabet i Transparency International Danmark.
Af Jesper Olsen og Karinna Bardenfleth
Formand og næstformand i Transparency International Danmark
Hvis ikke vi får gjort noget ved korruption, vil de mange farvede pins i reverset på velmenende meningsdannere, der i disse dage er med til at markere femårsdagen dagen for FN’s verdensmål, ikke blive andet og mere end et symbol på fine men uindfriede målsætninger.
Det kan måske lyde lidt hårdt. Men sådan er virkeligheden nu engang. Verdensbanken antager, at korruption på globalt plan udgør fem procent af verdens BNP.
Og den dårlige nyhed er, at det globalt går den forkerte vej. Næst efter (måske) klimaet er korruption den største udfordring, verden står overfor. Fordi korruption tager penge, som ellers kunne være brugt på klima, fattigdomsbekæmpelse, uddannelse (fortsæt selv de 17 målsætninger) og putter dem i de forkerte lommer. På den måde kan man kalde korruption for alle problemers moder.
22-25. september inviterer Altinget, Mandag Morgen, Global Compact Network Denmark og en række partnere til Verdensmålsuge i anledning af verdensmålene fem års jubilæum. Alle debatter, dialoger og interviews fra scenen i Altingets gård og fra Christiansborg kan opleves på Altinget.dk, Altingets facebookside og som publikum.
Se hele programmet og tilmeld dig her.
I Danmark har vi muligheden for at lede ved eksemplets magt.
Af Jesper Olsen og Karinna Bardenfleth
Formand og næstformand i Transparency International Danmark
Men skal det tage glæden fra, at verden har sat sig nogle ambitiøse mål? Overhovedet ikke. Men vi skal handle, også i Danmark.
Lad os bare nævne fem konkrete punkter.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Punkt 1: Når der politisk sættes store midler af, opstår der altid en risiko for korruption. I store puljer har mindre beløb det med at forsvinde. Lad os tage FN's Olie-for-mad-program i den helt store skala og Britta Nielsen og Socialstyrelsen i den globalt set mindre skala. Kan nogle huske de mange projekter, som flere danske energiselskaber har købt klimakompensation for i Rusland?
Når politikere gerne vil sende signaler, gør de det med store pengebeløb. Her skal de sikre sig, at det er muligt at følge, at der også kommer resultater ud af det. Her er FN's verdensmålsprojekter særligt sårbare. Vi skal accepetere, at forandringer tager tid.
Punkt 2: En af de helt store globale udfordringer er uligheden i sundhed. Vi står midt i en global pandemi. I løbet af foråret var det alles kamp mod alle om at skaffe værnemidler. Vi skal på det punkt lære to ting af coronakrisen. For det første skal vi have styr på forsyningskæderne, så Danmark ikke igen skal stå som dem, der byder over, fordi vi har råd.
For det andet skal vi aktivt bistå til, at sundhed tænkes som noget grænseoverskridende. Det kan vi gøre ved at hjælpe andre lande i nød. Ellers er vi dem, der ikke tøver med at spinde guld på nød og elendighed.
I Danmark har vi lige igangsat forhandlinger om et nyt politiforlig. Her skal vi i Danmark prioritere indsatsen i forhold til international økonomisk kriminalitet. Kriminelle kræfter tænker på tre ting. 1. hvor kan vi stjæle? 2. Hvor kan vi gemme? 3. Hvor kan vi bruge? Danmark må ikke være det sted, hvor man tager op og nyder frugten af korruption.
Men det skal ikke kun være Danmark og dansk politi, der er målet her. I Europa udgør korruption hvert år et beløb, der svarer til mere end hele EU’s årlige budget. Tænk, hvad vi kunne opnå, hvis vi havde de midler til rådighed i kampen for at opnå FN’s verdensmål.
Vi har mange og lange diskussioner om den såkaldte retsstatsmekanisme i EU. Det er en ideologisk kamp med Ungarn og Polen, der desværre ikke fører nogen vegne, fordi den politiske vilje ikke er til stede.
Måske skulle vi hellere bruge nogle flere kræfter på at give EU redskaberne til få efterforsket og retsforfulgt den del, der handler om hardcore økonomisk kriminalitet. Måske vi rent faktisk ville ramme nogle af de samme personer? Globalt set er politik det mest korrupte erhverv.
Punkt 3: Det er vigtigt, at danske virksomheder er til stede på verdensmarkederne. Men det kan være svært de steder i verden, hvor korruption er en del af den måde, man driver forretning på.
Det har mange danske virksomheder arbejdet meget målrettet med, og mange har såkaldte compliance-programmer. Så langt så godt. Men vi ser jo også indimellem, at der er sager. Det kan ikke undgås. Hvor der er mennesker, bliver der begået fejl.
Derfor skal virksomhederne have incitamenter til, at de selv hænger deres beskidte vasketøj frem. Danske virksomheder vil dermed vise det gode eksempel på, hvordan man håndterer sagerne, fremfor at skjule og gemme væk.
Punkt 4: Danmark prioriterer korruptionsbekæmpelse i vores udviklingsbistand. Tidligere var det ud fra en snusfornuftig tilgang om, at vi ikke kunne forsvare over for de danske skatteydere, at deres penge gik i de forkerte lommer.
Over tid er fokus nu også rettet mod opbygning af gode systemer, domstole og kultur. Det lange seje træk. Og ja, der vil gå danske midler i de forkerte lommer. Men alternativet er værre. For Kina står klar, og de vil gerne give udviklingsmidler, og der følger ikke krav med om for eksempel antikorruption og klima.
Der er lige fremlagt et forslag til en finanslov, hvor udviklingsmidlerne reduceres. Korruptionsbekæmpelse vil være det dummeste at spare på, hvis vi mener FN’s verdensmål alvorligt.
Punkt 5: Mange af dem, der går rundt med den flotte runde pins, repræsenterer virksomheder, kommuner, regioner, uddannelsesinstitutioner og organisationer. Hvad kan de gøre hjemme på egen matrikel?
Det vil vi også gerne give nogle konkrete bud på. Først skal man erkende, at ingen er immune. Der er også korruption i Danmark. Der er også pengespild, der kunne være brugt bedre til at opnå målene.
Med den erkendelse på plads, vil vi opfordre til, at man ser efter i sin egen organisation og har fokus på det hele tiden. Ikke med mere kontrol og flere regler. Men ved at stille sig selv spørgsmål om, hvorvidt vi også har nogle indbyggede systemfejl, der skygger for de gode intentioner og mål?
Har vi et godt compliance-system? Har de verdensmåslprojekter vi deltager i, de rigtige incitamenter? Hvordan er det lige med indkøb og smørrelse af forretningspartnere? Hvad gør vi, når vi opdager noget som ikke er, som det skal være? Taler vi åbent om det, eller tysser vi det ned og gemmer det væk?
I Danmark har vi muligheden for at lede ved eksemplets magt. Man taler i korruptionskredse om ’getting to Denmark’. Men det kræver, at vi gør det, at vi står på mål for det, og at vi deltager aktivt i verden.
Og så kan vi gøre verden en kæmpe tjeneste ved at tale mere åbent og aktivt om korruption, også i Danmark. Ingen er ufejlbarlige, men det handler om, hvordan vi håndterer det på en god og ordentlig måde.
Det vil være et vigtigt bidrag, hvis vi skal opnår de høje ambitioner i FN’s verdensmål.