Tysk EU-politiker: Dansk rabat-fokus kostede på forskning og digitalisering

DEBAT: Danmarks krav om rabat i EU-budgettet gik ud over danske kerneområder. Nu forsøger Europa-Parlamentet at rette op, skriver Rasmus Andresen, der er del af det danske mindretal i Schleswig. 

Af Rasmus Andresen
Medlem af Europa-Parlamentet for tyske De Grønne

Forhandlingerne om det langsigtede EU-budget og corona-genopretningsfonden kører på højtryk. Europa-Parlamentets forhandlingsteam og det tyske EU-formandskab har allerede mødtes til tre forhandlingsrunder.

Der står meget på spil. Covid-19-pandemien kommer ikke blot til at få store konsekvenser for vores fælles økonomi. Den gør det også klart for os, hvor tæt vores samfund hænger sammen.

Det er simpelthen fuldstændig utænkeligt, at enkelte europæiske nationalstater skulle kunne håndtere store udfordringer og kriser, som den vi befinder os i nu, alene.

Derfor er det positivt, at stats- og regeringscheferne i juli kunne enes om en ambitiøs genopretningsfond.

Trist, dansk rolle
Den økonomiske krise, som pandemien har udløst, kan godt gå hen og blive rigtig alvorlig, og vi ved af erfaring, at sådanne kriser ikke kan overvindes med nedskæringer og økonomisk egoisme.

Der skal i stedet fælles investeringer og obligationer til for at sikre Unionens økonomiske fremtid.

Især danske virksomheder kan glæde sig over disse beslutninger. Uden en stærk fælles økonomisk reaktion vil det indre marked bryde sammen, og danske virksomheders eksport af varer til EU-naboerne vil styrtdykke.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, har sammen med sine borgerlige kammerater fra Holland og Østrig, Mark Rutte og Sebastian Kurz, spillet en trist rolle, idet hun krævede en stor dansk rabat som forudsætning for dansk godkendelse af genopretningsfonden.

Regningen betales af forskning, udviklingshjælp og digitalisering. Her har stats- og regeringscheferne nemlig skåret ned.

Parlamentet kæmper for fremtiden og klimaet
Europa-Parlamentet kæmper netop for at få styrket fremtidsorienterede programmer for forskning, unge, sundhed, udviklingshjælp og digitalisering. Det er derfor nu op til medlemsstaterne at forklare, hvorfor de går imod de prioriteter, de selv har sat.

Europa-Parlamentet kæmper derudover for klimaet og for mere biodiversitet. Vi er enige med medlemsstaterne i, at mindst 30 procent af EU-budgettet skal investeres i klimaet. Men vi har derudover også brug for at skære klimaskadelige projekter ud af budgettet.

Udover flere investeringer i klimavenlig infrastruktur kæmper Europa-Parlamentet for, at 10 procent af budgettet investeres i beskyttelse af biodiversiteten i EU.

På kompromis med egne værdier
Alt det her handler også om fælles værdier, og for Europa-Parlamentet er EU ingen hæveautomat. Derfor mener vi, at hvis stats- eller regeringschefer diskriminerer imod mindretal eller udhuler retsstaten i deres land, så skal de ikke kunne få penge fra EU.

Her er vi heldigvis enige med et stort flertal af medlemsstaterne. Men desværre er statsministeren og de andre regeringschefer gået alt for meget på kompromis med deres værdier for at kunne nå til enighed med Ungarn, Polen og kompagni, og de har nu gjort det alt for nemt for ungarske Orbán, det polske PiS-parti og tjekkiske Babiš at blokere for sanktioner.

Europa-Parlamentet kæmper derfor nu for at få en stærk retsstatsmekanisme, som får stoppet pengemisbrug og autokrater.

Det er Europa-Parlamentet, som kæmper for vores fælles værdier og prioriteter.

Lad os håbe, at regeringscheferne bakker op.

Forrige artikel Ungarns regering til Kofod: I bruger retsstatsprincippet som politisk våben Ungarns regering til Kofod: I bruger retsstatsprincippet som politisk våben Næste artikel Venstre: Kofods idé om partipolitisk udenrigspolitik er stendød Venstre: Kofods idé om partipolitisk udenrigspolitik er stendød
Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit

Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit

PÅ VAGT: Alle lurer på hinanden i gruppen af de otte EU-fiskerinationer, som i dag fisker i britisk farvand. Lige nu står de sammen om at kæmpe for at bevare deres fiskerettigheder. Men frygten for, at sammenholdet ryger, når alvoren sætter ind efter Brexit, er tydelig.