V i EU: Sådan undgår vi, at coronakrisen ødelægger EU's klimaambitioner

DEBAT: EU må ikke glemme målet om klimaneutralitet under sundhedskrisen. Mål klimaeffekter på nye EU-initiativer, indfør straffe for klimaforsømmelser, og ryd op i hæmmende lovgivning, skriver europaparlamentariker Linea Søgaard-Lidell (V).

Af Linea Søgaard-Lidell (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Da vi for et år siden stod med valgresultatet til Europa-Parlamentet, stod det lysende klart, at vælgerne i både Danmark og resten af EU ville have et højere sæt af ambitioner på klimaområdet.

EU skal løse klimaudfordringerne. Og med rette, for presset på vores klima og miljø er indbegrebet af, hvad EU skal beskæftige sig med: En udfordring, som vi kun kan løse sammen.

Desværre har coronakrisen allerede fået klimaambitionerne i mange EU-lande til at rasle ned. Derfor er det vigtigt, at vi i Europa-Parlamentet står fast på, at vi vil levere det, som vi er valgt til.

I Europa-Parlamentet er mine kolleger og jeg i miljøudvalget i fuld gang med at behandle den europæiske klimalov, som skal sætte rammen for al kommende EU-lovgivning. Den er med andre ord uhyre vigtig, og der er meget at tage fat på.

Klimaeffekter skal måles
For det første er det for mig afgørende, at klimaeffekter bliver et centralt element og en fast byggesten i vores lovgivningsarbejde.

Derfor foreslår jeg, at der til alle lovforslag laves en vurdering af forslagets klimaeffekter. Klimavurderingerne skal sikre, at vi har øjnene åbne for potentielle afledte klimaeffekter, så vi bedst muligt kan afbøde eller kompensere for dem på anden måde.

Vurderingen skal ikke nødvendigvis føre til, at en lovgivning ikke kan gennemføres, men vi politikere skal ikke længere være lykkeligt uvidende om betydningen for vores alles klima og miljø i de love, som vi gennemfører.

Det skal kort sagt være slut med at vedtage lovgivning, som vi ikke kender de klimamæssige konsekvenser af. Det er afgørende, at vi får klima- og miljøhensyn ind som en del af det almindelige lovgivningsarbejde.

Ingen gulerod uden pisk
Vi skal for det andet sikre, at vi får bedre sanktions- og håndhævelsesmekanismer over for lande, som ikke når i mål til tiden med deres klimaforpligtelser. Jeg vil derfor styrke EU-Kommissionens mulighed for at finde ud af, hvordan vi bedst kan gøre netop det inden for traktatens rammer.

Vi taler meget om støtteordninger og kompensation til lande, som sakker bagud i den grønne omstilling og som har brug for økonomiske støttehjul for, at vi lykkes med at blive klimaneutrale i tide. Det er fint, men for at sikre sunde incitamentsstrukturer skal økonomiske gulerødder vejes op af stærke sanktions- og håndhævelsesmekanismer.

Det er nødt til at gøre ondt på lande, hvis de ikke overholder målene, ellers risikerer vi bare, at der køres på frihjul. Særligt i skyggen af coronakrisen. Og det vil risikere at neutralisere Danmarks hårde arbejde på klimaområdet.

Ambitiøse klimamål er vigtige, men det er mindst lige så vigtigt, at vi rent faktisk når dem. Hvis det er konsekvensløst for lande at slippe udenom, underminerer det hele vores indsats, hvilket i sidste ende går værst ud over klimaet.

Ryd op i forældet lovgivning
Det sidste element omhandler de barrierer, som vi har for at nå vores klimamål. Jeg har foreslået, at vi i EU også fokuserer på, hvad der helt praktisk spænder ben for os.

Vi er nødt til at se den eksisterende EU-lovgivning efter i sømmene for forældet regulering eller bureaukrati, som kan spænde ben for udviklingen og omstillingen til en grøn økonomi.

Det skylder vi de private virksomheder, der hver dag arbejder på at levere den grønne omstilling, som vi kræver af dem. Grøn omstilling og vækst går naturligt hånd i hånd. Det er muligt at skabe vækst og sænke CO2-forurening på samme tid. Det gør vi i Danmark. Nu skal Europa med.

Hvis vi gerne vil have en grøn kickstart af økonomien på baggrund af coronapandemien, er det mindste, som vi kan gøre, at skabe de nødvendige forudsætninger. For væksten, velfærden og klimaets skyld.

Forrige artikel Medicoindustrien: Forslagene til fremtidens beredskab er urealistiske Medicoindustrien: Forslagene til fremtidens beredskab er urealistiske Næste artikel Tænketanken Europa: Danmark har brug for et Udenrigsråd Tænketanken Europa: Danmark har brug for et Udenrigsråd
Danskerne føler et tab af indflydelse i EU efter Brexit

Danskerne føler et tab af indflydelse i EU efter Brexit

HØRT: Mange danskere føler, at Danmark har fået mindre at skulle have sagt i EU de seneste år, viser nye tal. Bekymrende, mener forsker, fordi følelsen af medindflydelse er vigtig for tilliden til samarbejdet.