V: Fælles EU-midler skal betale for pigtråd og murer langs EU’s ydre grænse

Danmark har gennem to årtier haft en markant og aktiv tilstedeværelse i Afghanistan, som desværre sluttede på en måde, som ingen af os havde troet eller håbet på.

Taleban har generobret magten i Afghanistan. Det er dybt tragisk, og situationen og udviklingen i Afghanistan vil på længere sigt have store konsekvenser på flygtningestrømmene til Europa og Danmark.

Derfor er det vigtigt, at vi griber ind rettidigt, så vi undgår en gentagelse af flygtninge- og migrantkrisen i 2015.

Diplomati og udviklingsbistand er ikke nok

I øjeblikket har vi en meget alvorlig situationen ved EU’s ydre grænse i Polen og Litauen, hvilket i høj grad skyldes Hvideruslands præsident Lukasjenko, som bruger migranter til at presse Europa. Det er fuldstændig uacceptabelt, at Hviderusland forsøger at destabilisere EU ved at sende migranter over grænsen som hævn overfor EU’s sanktioner mod landet.

Hvideruslands ageren medfører et enormt pres på grænsen til Litauen og Polen, og derfor er det helt afgørende, at vi får styr på migrationen og det pres, der er på Europas ydre grænser.

Problemerne ved EU’s ydre grænse kræver løsninger. Derfor mener Venstre grundlæggende, at opførelsen af grænsehegn og andre fysiske barrierer ved EU’s ydre grænse er en del af løsningen. Migrantkrisen kan ikke alene løses med diplomati og udviklingsbistand.

Der er behov for at tage andre værktøjer i brug, og hertil hører fysiske barrierer ved de ydre grænser. Samtidig er vi nødt til at give Frontex de bedst mulige forudsætninger for at bevogte EU’s ydre grænse. Det betyder også, at vi skal have flere grænsevagter hurtigere, end der er lagt op til i EU’s nuværende budget.

Skal ikke stå alene tilbage med regningen

Den frie bevægelighed inden for Europa er afhængig af, at der er styr på de ydre grænser. Derfor er det nødvendigt, at vi har styr på EU’s ydre grænser, da alternativet er, at Europa står åben. Det vil naturligvis også have konsekvenser for Danmark, som vi så i 2015, og det vil betyde, at integrationen i Europa og Danmark ikke kan følge med. Det kan ikke være i EU’s interesse.

I dag er det de enkelte lande, der selv skal betale for mure og hegn langs deres grænser. Ifølge EU-kommissionen er sådanne mure og hegn ikke "det mest effektive redskab" til at kontrollere EU’s ydre grænser. EU-kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, udtalte under det sidste EU-topmøde, at EU ikke vil finansiere pigtråde og murer ved EU’s ydre grænse.

Det giver ingen mening og strider også imod fællesskabets ånd, hvor man sammen tager fat om fælles europæiske udfordringer. 

Mads Fuglede (V)
Udlændinge- og integrationsordfører

Jeg er mere enig med Østrigs nye kansler, Alexander Schallenberg, som under topmødet rejste et meget relevant spørgsmål: Hvorfor er det ene og alene de litauiske og polske borgere, som skal betale for at løse en udfordring for hele Europa?

Hastig forandring kræver hurtige svar

Det giver ingen mening og strider også imod fællesskabets ånd, hvor man sammen tager fat om fælles europæiske udfordringer. Derfor bør der bruges fælles EU-midler på at hjælpe lande som Polen, Litauen og Grækenland, som står i den her meget alvorlige situation.

Vi ser i øjeblikket ind i en verden, som er under hastig forandring, og som står overfor store udfordringer.

Udviklingen i Afghanistan vil medføre mange flygtninge, og samtidig vil klimaudfordringerne og de mange krige i Europas naboregioner føre til flygtningestrømme. Derfor er det vigtigt, at Danmark og resten af EU’s medlemslande finder hurtige svar, da vi under alle omstændigheder skal undgå en ny migrantkrise.