Henrik Bach Mortensen blev valgt som ALDEs nye vicepræsident, ved partiets kongres i Warszawa.
ALDE, som er Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa, inkluderer liberale nationale politiske partier fra hele Europa, og er selvsamme parti som Uffe Ellemann-Jensen var præsident for i perioden 1994-2000.
Det skriver Venstre i en pressemeddelelse.
- Det er godt for ALDE, at Venstre nu har fået en repræsentant i ledelsen. Vi er et europæisk parti, men vi skal blive endnu bedre til at vise danskerne og europæerne, hvordan det europæiske samarbejde kan styrke både friheden og økonomien, uden at det går ud over vores nationale egenart, siger formanden for Venstres Europa-udvalg, Michael Aastrup Jensen.
Henrik Bach Mortensen har til dagligt sit virke som direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og er bestyrelsesformand for DIPD, det Danske Institut for Partier og Demokrati. Han har over 30 års erfaring i Venstre og har tidligere været leder af Venstres politisk-økonomisk sekretariat på Christiansborg.
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på























