V vil gøre det til et valg om lederskab: Du kan se, hvordan han cykler med Macron og kan give Trump næven

INTERVIEW: Venstres mærkesag nummer ét op til folketingsvalget er Lars Løkke Rasmussen som den erfarne leder. Hvad er det, han kan? Og hvor god en leder er man, når ens parti står til klar tilbagegang? Kristian Jensen og Karen Ellemann svarer her.

Man ser ham kigge ud af et af forsvarets fly. Diskutere med sin rådgiver ved sit statsministerbord. Tale i FN. Skue ud af vinduet på Marienborg.

I kampagnevideoen, der skal iscenesætte Lars Løkke Rasmussen som statslederen, der kan bringe Danmark gennem de usikre tider, taler han om Brexit, Trump, Putin og Erdogan. ”Verden er i opbrud”, siger Løkke og tilbyder danskerne et erfarent og stabilt lederskab.

Af Venstres seks mærkesager ved folketingsvalget er ”en erfaren leder i usikre tider” nummer ét. Det fortalte Løkke selv ved et møde med partiets kandidater søndag.

Men hvad er det konkret, statsministeren kan som leder, som Mette Frederiksen ikke kan? Og hvor dygtig har Lars Løkke været som leder for sit eget parti, der står til et sløjt valg, og for en regering, der mildt sagt har været kriseramt flere gange gennem de seneste fire år?

Altinget har spurgt finansminister Kristian Jensen (V) og gruppeformand Karen Ellemann (V).

I Europa ved de, hvem han er
Kristian Jensen, hvad er forskellen på Løkke og Frederiksen som ledere?

”Først og fremmest stor erfaring. Lars har jo haft mange dage som statsminister, og han har et internationalt netværk, så når han ringer rundt i Europa, ved de, hvem det er. Det betyder, at vi hurtigere kan få skabt den kontakt, der skal til, hvis noget brænder på på Danmarks vegne. Som ny har Mette Frederiksen ikke den samme erfaring.”

Nogle vil nok sige, at hun også fremstår som en stærk leder. Hun har kørt en fast kurs, og hun står til at vinde valget. Tyder det ikke på, at hun er en dygtig leder?

”Hun står internt i sit parti ganske stærkt, men hun står ret isoleret, hvis man ser på rød blok. Det ene efter det andet parti er kommet med ultimative krav, og derfor er hun nok en stærk leder for sit parti, men ikke af den gruppe af partier, der peger på hende som statsminister,” siger Kristian Jensen.

Fra de borgerlige partier bliver der nu også stillet krav til Venstre. For eksempel har Nye Borgerlige tre ufravigelige krav på udlændingeområdet, Dansk Folkeparti ønsker et fuldt asylstop og permanent grænsekontrol, mens regeringspartnerne LA og K vil have forbedret forholdene for de afviste asylfamilier på Udrejsecenter Sjælsmark.

Er det så udtryk for, at Løkke heller ikke har helt greb om blå blok?

”Det er korrekt, at der bliver stillet nogle krav, men vi har jo lige vist i de seneste fire år, hvor meget der er lykkedes i forhold til at skabe et samarbejde.”

”Der er også den forskel, at på vores side af det politiske samarbejde har vi ikke hørt det med ultimative krav. Tværtimod har DF og K igen og igen understreget, at det ikke er ultimative krav, hvor du hører både R og SF stille ultimative krav til Mette Frederiksen,” siger Kristian Jensen, der for øvrigt selv forsøgte at vælte Løkke som formand i 2014.

Hvem skal tage telefonen, hvis der er uro i verden?
Når man spørger gruppeformand Karen Ellemann, hvorfor Lars Løkke Rasmussens lederevner er partiets øverste mærkesag, er det også Løkkes evner på den internationale scene, hun fremhæver.

”Det er jo ikke det, man vinder et valg på alene, men det er vigtigt at tydeliggøre, hvor stabil og dreven en leder han er. Han har vist, hvordan han evner at tage det lederskab. Det er den dér følelse af, at hvis der sker et eller andet alvorligt ude i verden, og telefonen ringer midt om natten, hvem er det så, du synes, skal tage den og agere på det,” spørger Ellemann.

Dermed gør gruppeformanden det også helt klart, at kampagnen om Løkkes lederskab må være inspireret af Hillary Clintons ditto i 2008. Her kæmpede hun mod Barack Obama om at blive Demokraternes præsidentkandidat og lancerede et tv-spot, hvor man ser sovende børn, mens en dyb stemme spørger, hvem man helst vil have til at tage telefonen, hvis den ringer klokken tre om natten med besked om alvorlige problemer ude i verden.

Karen Ellemann, hvor er det konkret, du ser, at Løkkes lederskab er så stabilt, og at han er så erfaren?

”Han er enormt dygtig til at samarbejde i international politik. Han skaber relationer. Mange af de besøg, vi har haft med andre nationers overhoveder, har været enormt vellykkede. Du kan se, hvordan han cyklede rundt med Macron, og hvordan han også får talt med Trump om forskellige dagsordener. Man kan huske billederne, hvordan han også lige kan give den der næve,” siger Ellemann med henvisning til pressemødet, hvor Løkke hilser på Trump

”Han har nogle personlige egenskaber, som er enormt vigtige i den verden, vi lever i.”

Har det skabt nogen resultater?

”Et eksempel er, at miljøtopmødet skal finde sted i Danmark. FN peger i Danmarks retning og mener, at det skal foregå her. Det er udtryk for, at vi har en stærk leder, som jo også indadtil i forhold til den danske statsadministration tager lederskabet og ansvaret.”

"Nu er det dine ord at kalde det tumultarisk"
Hvis man ser på den regeringsperiode, Løkke er ved at afslutte nu, har det jo også været lettere kaotisk. Der var for eksempel Liberal Alliance, der ikke ville stemme for finansloven, så det hele var ved at falde på gulvet. Og nu hører vi Søren Pind (V) sige, at hele den borgerlige strategi er forkert, mens Carl Holst (V) kritiserer Løkke som leder – Holst følte sig svigtet af ham, da han selv var minister – og i øvrigt siger, at der ikke længere er plads til debat i Venstre.

Hvad siger alt det om Lars Løkke Rasmussens lederskab?

”Jeg synes, det i høj grad siger noget om en leder, der ikke praktiserer management by fear. Han forventer, at holdet tæt på ham er medspillere og ikke modspillere. Altså, at vi er enige om, at det her er retningen, og det er sådan, vi gør.”

”Jeg har jo prøvet at bestride flere ministerposter under ham, hvor hans tilgang er meget: Nu er det her dit ansvar. Nu er du blevet minister, det er dit ansvar, og jeg forventer, at du tager det,” siger Karen Ellemann med adresse til kritikken fra Carl Holst.

”Og når du så taler om … nu er det dine ord at kalde det tumultarisk eller lettere kaotisk …”

Hvad vil du kalde det?

”Jeg vil kalde det … Det er jo et vanskeligt faktum at være en mindretalsregering, og vi startede som en ren Venstre-regering med 34 mandater. Det siger sig selv, at når man er en regering med 34 mandater i ryggen, skal man virkelig formå at række ud og samarbejde og samtidig have den der faste hånd på rattet.”

Hvor godt gik det så, synes du?

”Det gik … Hvor mange havde spået, at vi holdt hele valgperioden ud? Helt ærligt, jeg synes, det er gået over al forventning, for alle sagde, at det kunne man da ikke. Jo, vi kunne. Og vi har skabt resultater, og kursen er holdt.”

”Alt det vi gik til valg på i 2015: Vi er jo ikke vendt 180 grader og er løbet i en anden retning. Vi har holdt kursen.”

Han har leveret politiske resultater
I 2015 gik I til valg på nulvækst, altså at det offentlige forbrug ikke måtte stige, men nu vil I bruge 69 milliarder ekstra frem til 2025. Så der holder I og Løkke vel ikke kursen?

”Jo, det gør vi i høj grad. For i 2015 kiggede vi ind i en økonomi som havde det rigtig, rigtig skidt. Vi gik til valg på at sætte foden på bremsen, for det var nødvendigt.”

”For mig er der overhovedet ikke tale om noget kursskifte, når vi nu giver et velfærdsløfte. Vi er tilhængere af en velfungerende offentlig sektor, så vi kan leve trygge liv i det her land. Og når der – for øvrigt super glædeligt – kommer flere børn, og vi lever længere, så er velfærdsløftet ikke en kursændring, men udtryk for en fast hånd på rattet. Det er realisme og at agere på realismen, og det er lederskab at kunne gøre det,” siger Karen Ellemann.

Hun peger også på, at der ”i den grad” er sket politiske resultater under Lars Løkke Rasmussen som leder.

”I 2015 sagde vi, at det skal kunne betale sig at arbejde. Og at vi ville have et loft over ydelserne. Det er vi lykkedes med, og sammen med alle de stramninger, vi har lavet med integrationsydelsen og 225-timersreglen, er det vitterligt både socialpolitisk og realøkonomisk et kæmpestort resultat, at så mange mennesker i dag er en del af det arbejdende fællesskab,” siger Karen Ellemann.

Træffer beslutninger med ryggen mod muren
I to forskellige politiske bøger, Løkke-portrætbogen 'For enhver pris' og Carl Holsts politiske erindringer, 'Carl', bliver den siddende statsminister beskrevet som en noget nølende leder.

Han skærer ikke igennem, når der er delte meninger om, hvilken vej regeringen skal gå i svære spørgsmål, lyder skudsmålet. Han venter med at træffe den afgørende beslutning, til han har ryggen mod muren. Og ifølge Holst udstak Løkke ingen klare linjer, når Holst som minister havde problemer og brug for en kurs fra statsministeren.

Kan du genkende de beskrivelser, Karen Ellemann?

”Jeg synes faktisk, det er en kvalitet, at man en gang imellem kan være i tvivl om, hvordan man skal afgøre en kurs på et eller andet spørgsmål: Skal vi? Eller skal vi ikke? Der er jo valg, der skal foretages hver evig eneste dag. Når du sidder som regering og statsminister og formand for et parti, skal du hele tiden træffe beslutninger.”

Er det ikke netop det, lederen skal gøre?

”Han er jo ikke en magtfuldkommen leder. Han sætter sig ikke og siger: 'Det bliver sådan. My way or the highway'. Der er plads til at diskutere, og det er tilladt. Jeg synes, det er en kvalitet, at man siger: 'Det må vi diskutere. Hvad er for og imod?'.”

Kan ikke genkende vedvarende fløjkrige
Hvad med kritikken af, at formandsopgøret i Venstre skabte to fløje, og at Løkke ikke har formået at samle partiet igen?

”Jeg kan simpelthen ikke genkende det. Det var måske situationen i tiden lige efter, at næstformanden (Kristian Jensen, red.) gik efter at vælte formanden af pinden. For da skete jo helt åbenlyst det, at folk tog stilling til, hvis hold de var på. Men det fik en afgørelse, og nu ser vi fremad. Sagt med et glimt i øjet er der så nogle politiske nørder, som stadig bruger ufatteligt meget tid på at sidde og nitty gritty i det. Helt ærligt, jeg synes, det har fået mere plads i mediedækningen, end jeg nogensinde har oplevet i diskussionerne ved gruppemøderne,” siger Karen Ellemann.

Carl Holst kritiserer også i sin bog, at der ikke er plads til debat i Venstre. Men Ellemann fortæller, at hun som gruppeformand i den seneste tid har sat gang i temadrøftelser af forskellige politikområder i Venstre, og at det har givet "nogle super gode debatter” i gruppen og en fornyet fællesskabsfølelse.

”Men jeg tror, Carl har haft travlt med at skrive bog. Jeg har i hvert fald ikke set ham til de temadrøftelser,” siger hun.

Når man spørger Karen Ellemann til meningsmålingerne, hvor Venstre lige nu står til både at tabe regeringsmagten og at gå tilbage som parti, og om det ikke er noget, Løkke skal levere på som leder, sukker hun og smiler.

”Nu får du sådan et standardsvar om, at kun er én måling, der gælder, og det er valgresultatet. Men jo, det skal han levere på, og det skal vi alle sammen. Vi er et hold. Forhåbentlig kan man mærke det. Der er varer på alle hylderne, og vi er sgu i kampform.”

Ellemann: Løkke bliver behandlet hårdere end Mette F
Men har Lars Løkke gjort det godt nok, når I ligger, som I gør i målingerne? Under 17 procent i flere af dem.

”Altså … det må vælgerne jo afgøre. Jeg synes helt ærligt også, at vi som parti og Lars Løkke i særdeleshed har været genstand for nogle ekstremt hårde angreb.”

Hvad mener du?

”Hele diskussionen om hans person og evne til at være leder. Og hver gang vi kommer med politiske forslag, er det, som om vi bliver udsat for en anden kvalitetskontrol end andre. Og det er fint, for vi kan jo sagtens svare for os, men jeg synes faktisk – og det siger vi politikere sikkert alle sammen – men jeg synes, de andre slipper for let uden at skulle gøre rede for deres politik. Tag for eksempel socialdemokraternes pensionsudspil, som er hvad? Spørgsmålstegn, spørgsmålstegn, spørgsmålstegn,” siger Karen Ellemann.

Du mener, at på grund af den historie, Løkke har med for eksempel tøjsagen og bilagssagen, bliver der nogle gange gået hårdere til ham end til Mette Frederiksen?

”Jeg synes i hvert fald, at han bliver mødt med en nidkærhed. Men han svarer glimrende for sig. Han er jo ikke karrig med at give fyldestgørende svar. Han er i dén grad til rådighed, hvilket jo vidner om en ansvarlighed og et lederskab, som Danmark har brug for,” slutter gruppeformanden.

Forrige artikel Margrethe Vestager vil være formand for EU-Kommissionen  Margrethe Vestager vil være formand for EU-Kommissionen Næste artikel Faktatjek: Hvor meget havde man sparet ved et dobbeltvalg? Faktatjek: Hvor meget havde man sparet ved et dobbeltvalg?