Falske nyheder, manipulation, udenlandsk indblanding og algoritmer uden grænser er en kæmpe trussel mod de europæiske demokratier, konstaterer EU-Kommissionen, der tirsdag lancerede et nyt center, der skal styrke den demokratiske modstandsdygtighed. Men proportionaliteten mangler mellem problemets alvor og de metoder, der tages i brug for at afhjælpe dem, vurderer eksperter.